900.000 danskere har måttet rykke en håndværker for en faktura
19.4.2016 05:00:00 CEST | Deloitte | Pressemeddelelse

København, 19. april 2016
Timer, der skal tælles sammen. Materialelister, der skal ajourføres. Ekstraarbejder, der kom til undervejs og derfor tager tid at gøre op. De danske håndværkere tager sig god tid, når de skal hente penge hjem hos kunderne – faktisk så god tid, at mange kunder må rykke efter deres faktura. Det har helt op mod 19 pct. af danskerne gjort inden for de seneste fem år ifølge en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Stor pengebinding er en dyr fornøjelse, påpeger ekspert.
- Der er ingen tvivl om, at mange håndværkere er alt for langsomme til at kradse deres penge ind. Jo mere tid man bruger på at tælle timer op, opgøre materialer og sammenstykke regninger fra diverse underleverandører, des længere tid giver man jo kunderne kredit. At mange kunder endda selv må ringe og spørge efter regningen, vidner blot om, at det her er et stort problem, siger partner i Deloitte, Thomas Frommelt.
Ifølge Thomas Frommelt er det ikke bare dyrt at have penge til gode hos kunderne. Risikoen for tab øges også betragteligt:
- Jo længere kredit man giver til kunden, des større risiko er der for, at man slet ikke ser pengene. Kunden kan jo stå i en ny situation eller blot have ”mistet lysten” til at betale. Samtidig er der også en tendens til, at lange kredittider giver anledning til større uenighed, særligt ved ekstraarbejder. Som tiden går, kan det være svært at huske, hvad der egentlig blev leveret.
Skal man pege på en grund til den alt for høje pengebinding, er dårlig økonomistyring det simple svar, mener Thomas Frommelt:
- At hente sine penge hjem er noget, alle virksomheder skal mestre, uanset størrelse eller branche. Det kræver, at man har styr på sine data, at man løbende rapporterer, samt at man hele tiden følger op, såfremt der ikke bliver betalt. Det gælder for håndværkere, som det gælder for alle andre.
Har man ikke styr på økonomien, kan det i sidste ende føre til, at virksomheden må lukke.
- Der findes talrige eksempler på virksomhedsejere, der har måttet dreje nøglen om, fordi de ikke har formået at hente tilgodehavender hjem fra deres kunder. En af de store synder inden Finanskrisens start var netop, at man ikke fik faktureret og kradset pengene ind. Man skal jo stadig betale sin egne kreditorer, uagtet om kunderne har betalt. Her hjælper det ikke at have penge til gode. Her hjælper det kun at have penge i banken, siger Thomas Frommelt.
Fakta:
Har du inden for de seneste 5 år oplevet at skulle rykke en håndværker for at sende en faktura?
Ja: 19 pct.
Nej: 78 pct.
Ved ikke: 3 pct.
Andelen af danskere, der inden for de seneste 5 år har oplevet at skulle rykke for en faktura hos en:
Tømrer/snedker: 6 pct.
VVS-installatør: 5 pct.
Maler: 3 pct.
Entreprenør: 3 pct.
El-installatør: 3 pct.
Kloakmester: 2 pct.
Murer: 1 pct.
Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Frommelt
Tlf. +45 24 23 83 04
tfrommelt@deloitte.dk
Thomas Frommelt er partner i Deloitte og ekspert i bygge- og anlægsbranchen.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Billeder

Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
