Coop Danmark A/S

Danskerne på vej til at fordoble deres køb af økologi

Del

Danmark kan blive dobbelt så økologisk i 2020.

Det står klart efter, at de 1200 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma de seneste 10 dage med masser af nye varer, ekstra mange tilbud og talrige lokale aktiviteter har lavet det hidtil største samlede fremstød for økologien.

Det har medført, at butikkerne i Coop har slået den ene rekord efter den anden.

En milepæl for økologien blev nået i fredags, den 8. april, hvor salget var præcis det dobbelte som den tilsvarende dag 2014. Dermed opfyldte man – om end kun for en enkelt dag – Coops mål om at gøre Danmark dobbelt så økologisk. Målet skal være opfyldt i 2020 sammenlignet med salget i 2014.

”Vi synes det er fantastisk, at vi allerede nu kan lykkes med at nå vores vision - selvom det selvfølgelig kun er for en enkelt dag ,” siger Thomas Roland, CSR chef i Coop og leder af koncernens økologi-indsats.

Men der er stadig spænding om det lykkes Irma på Christianshavn som den første butik nogensinde at opnå en økologi-andel på over 50 procent. Efter 10 dage er andelen lige nu 49,8 procent. På landsplan udgør økologien 9 procent af det samlede salg.

”I de her 14 dage tager vi forskud på fremtiden – og erfaringerne gør os optimistiske i forhold til at gøre Danmark dobbelt så økologisk - hver dag - inden 2020,” siger Thomas Roland.

Andre foreløbige resultater:

  • Kvickly øgede sit salg af økologi med 89 procent i sidste uge i forhold til sammenlignelige uger i 2014
  • SuperBrugsen på Nørrebrogade i København, som er den butik i Danmark der har den største økologisalg i kr., har sat som mål at fordoble sit salg i alle 14 dage. Med en slutspurt fra kunderne de kommende tre dage, kan det lykkes
  • Dagli´Brugsen og Fakta har i mange mindre byer, hvor økologiforbruget traditionelt ikke er så stort, oplevet en eksplosiv vækst. Eksempelvis har butikker i Glamsbjerg, Hanstholm og Allested-Vejle mere end firedoblet deres salg af økologi siden 2014.Samlet er salget af økologi de seneste 10 dage vokset med 52 procent i hele Coop i forhold til den tilsvarende periode i 2014.
  • Yderligere information: CSR chef Thomas Roland, 3091 9242

Nøgleord

Kontakter

CSR chef Thomas Roland, 3091 9242

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.

Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye