Hvad kan man gøre for at styrke de videregående uddannelser på Lolland-Falster?
Ministerens opfattelse er nemlig helt på linje med holdningen i Lolland og Guldborgsund kommuner. Borgmester Holger Schou Rasmussen og John Brædder havde derfor også flere forslag med i tasken til fredagens møde med direktør Nils Agerhus fra Styrelsen for Videregående uddannelser. Forslag som gik på vilkårene for videregående uddannelser i provinsen generelt såvel som konkrete forslag for Lolland-Falster.
Holger Schou Rasmussen forklarer om vigtigheden af en bred vifte af regionale videregående uddannelser:
”De videregående uddannelser er afgørende, når det kommer til at sikre vores kommunale kernevelfærd. Hvis vi skal kunne rekruttere de sygeplejersker, lærere og pædagoger, som vi skal bruge lokalt, skal vi også uddanne dem regionalt. De videregående uddanneler er også afgørende i forhold til vores fælles mål om, at alle unge skal have en uddannelse, og sidst men ikke mindst, så er de afgørende for, at vores erhvervsliv kan rekruttere den arbejdskraft, som de har brug for”, siger Holger Schou Rasmussen.
”Danmarks velfærd kommer for en stor dels vedkommende af provinsens industri og landbrug, og de regionale uddannelser er uvurderlige i forhold til at sikre vores erhvervsliv ordentlige rammevilkår. Det er derfor heller ikke kun et spørgsmål om, hvad der er godt for os på Lolland og Falster, men også om hvad der giver god samfundsøkonomisk fornuft for hele Danmark”.
De to borgmester understreger, at specielt Nykøbing Falster i dag huser en række uddannelser, som har et meget højt fagligt niveau, men at der generelt er behov for at se på den måde, som uddannelserne f.eks. finansieres på. Der er nu engang forskel på København og Nykøbing, og når man som i dag finansierer uddannelser med f.eks. en takst pr. studerende, så bliver de mindre klasser i provinsen selvfølgelig dyrere i drift end de større hold i de største uddannelsesbyer.
”Vi beder ikke om særlige vilkår – vi ønsker blot, at vilkårene for at leve, bo og drive virksomhed er de samme i hele landet”, forklarer borgmester John Brædder, som fortæller, at Lolland og Guldborgsund udover at drøfte rammevilkårene generelt også kom med forslag til uddannelser, som det vil give god mening at satse på på Lolland-Falster. Fordi der er områder, hvor regionen er førende, nationalt og internationalt:
”Landbrug og fødevarer er vores åbenbare styrkeposition. Her er vi førende på verdensplan, og det er ikke en tilfældighed, at én ud af fire i privat beskæftigelse på Lolland-Falster arbejder indenfor det område. Her har vi allerede i dag et forspring, en tradition og en viden, som vi selvfølgelig bør bygge videre på. Derfor drøftede vi på mødet også muligheden for f.eks. nye uddannelser og forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor landbrug og fødevarer."
"Det samme gjorde vi på bygge- og anlægsområdet. Her har vores uddannelsesinstitutioner allerede i dag et rigtig godt samarbejde med regionens mange firmaer på området. Og læg hertil de kommende byggerier af Storstrømsbro og Femern-forbindelse. Om ikke ret lang tid bliver Lolland-Falster Danmarks største byggeplads. Det skal vi forberede os på og udnytte. Og hvordan kan vi gøre det bedre end ved f.eks. regionalt at uddanne nogle af de ingeniører, der bliver brug for? Eller ved at koble forsknings- og udviklingsaktiviteter op på byggeriet af verdens største sænketunnel? Det vil være godt for Lolland-Falster. Det vil være godt for regionen, og det vil være samfundsøkonomisk sund fornuft. Vi skal bygge videre på det, vi er gode til – det har alle glæde af”, slutter John Brædder.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune
Tlf:23 24 91 80John BrædderBorgmester, Guldborgsund Kommune
Tlf:25 18 03 90Billeder

Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Høj kvalitet i kommunens dagtilbud: Børne- og Skoleudvalget sikrer bedre rammebetingelser5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny tildelingsmodel, ny støttestruktur, ekstra midler og gæstehuse til de mindste. Det er nogle af de tiltag, der skal være med til at skabe en høj faglig kvalitet i kommunens dagtilbud i de kommende år.
Rikke Jensen stopper som direktør i Lolland Kommune2.6.2025 14:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som direktør i Lolland Kommune er det blevet tid til at prøve noget nyt. Sådan kan regnebrættet gøres op for Rikke Jensen, der har valgt at sige sit job op med udgangen af juni måned. Det betyder i første omgang en omrokering af direktionens ansvarsområder.
Ny velkomstshop skal give tilflyttere en god start på Lolland20.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lolland Kommune lancerer nu en digital velkomstshop i samarbejde med lokale aktører. Velkomstshoppen skal gøre det nemmere for tilflyttere at finde sig til rette og blive en del af det lokale fællesskab. Med velkomsthoppen får nye borgere bedre mulighed for at gå på opdagelse i kommunens rige kultur- og fritidsliv.
Stærkt samarbejde sikrer lokal tandregulering til børn og unge i Lolland Kommune15.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i Lolland Kommune kan igen få tandregulering tæt på hjemmet. Det skyldes et godt og velfungerende samarbejde mellem kommunen og den private virksomhed Tandreguleringshuset, som siden januar 2025 har stået for behandlingen i Nakskov. Aftalen sikrer en stabil og fremtidssikret løsning, hvor faglighed og nærhed går hånd i hånd.
Teatermagi ruller ind på Maribo Torv: Det Kongelige Teaters Postyrium gæster Lolland1.5.2025 09:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn i Lolland Kommune kan glæde sig til en ganske særlig kulturoplevelse, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, kommer til Maribo Torv. I dagene 6.-10. maj får alle børn og deres voksne mulighed for at prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Postyrium løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, teatret kan. Det er gratis at være med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum