
Foreninger får nemmere ved at søge midler
20.1.2016 05:45:00 CET | Lolland Kommune | Pressemeddelelse
”Fritids- og Kulturudvalget ønsker at understøtte den flotte indsats, som de mange frivillige gør for at udvikle og sikre et aktivt fritids- og kulturliv i Lolland Kommune. Derfor tilbyder vi nu alle foreningerne adgang til Puljeguiden. Den vil gøre foreningernes arbejde lettere og mere smidigt, fordi systemet gør det nemt og overskueligt for dem at søge om fondsmidler til at føre deres gode idéer ud i livet,” fortæller Fritids- og Kulturudvalgsformand Heino Knudsen.
Puljeguiden – der bliver udbudt af firmaet Schultz – er et omfattende opslagsværktøj og en komplet database, der samler alle nødvendige oplysninger om fundraising ét sted. Her er det nemt at finde frem til alle relevante fonde og puljer, hvilke formkrav der er til ansøgningerne, og hvornår der er ansøgningsfrister. Samtidig indeholder puljeguiden en vejledningsdel, der systematisk guider brugerne igennem alle trin i ansøgningsprocessen.
Alt dette får foreningerne en nærmere introduktion til på mødet den 11. februar kl. 17.00 i Højrebyhallen, hvor key account manager hos Schultz Søren Mathiasen vil forklare, hvordan man får adgang til Puljeguiden, og hvordan man kan bruge den. Alle foreninger, der er registreret med en e-mail adresse i kommunen, har modtaget en invitation via e-mail til mødet, og tilmelding skal ske senest 5. februar kl. 12.00 til Annette Christoffersen på tlf. 54 67 65 37 eller mail anch@lolland.dk. Skulle der være en forening, som ikke har modtaget en invitation, må foreningen meget gerne henvende sig på samme telefonnummer eller mail.
Nøgleord
Kontakter
Lise Marie Frohn Rasmussen
Udviklingskonsulent, Udvikling og Erhverv
Tlf. 20 30 76 14
Heino KnudsenFormand for Fritids- og Kulturudvalget
Tlf:51 14 54 96Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune