5,1 mio. kr. til midtjyske projekter, der kan skabe udvikling og gode levevilkår i landdistrikterne, områder med mange vindmøller og til initiativer på de danske småøer
24.6.2021 12:00:00 CEST | Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Projekterne er bl.a. beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune, Skive Kommune og Tunø og kan se frem til et samlet tilsagn på ca. 5,1 mio. kr.
Indenrigsminister- og boligminister Kaare Dybvad:
”Det er vigtigt for regeringen, at der er gode muligheder for at leve et godt liv overalt i Danmark, uanset om man bor i en større by, et landdistrikt eller på en af de danske små øer. Landdistrikterne er en stor og vigtig del af Danmark, og jeg er glad for, at vi kan være med til at understøtte de mange ildsjæle og gode projekter, som er med til at skabe udvikling og gode levevilkår i landdistrikterne”.
Klima-, Energi og Forsyningsminister Dan Jørgensen:
”Det er afgørende for den grønne omstilling herhjemme, at der er bred, lokal opbakning til de grønne løsninger, som skal sikre en bæredygtig fremtid for os alle. Derfor har vi ad flere omgange forbedret forholdene for de danskere, der bor tæt på vindmøller, og med de ekstraordinære midler fra Landdistriktspuljen får endnu flere nu glæde af en række nye projekter, der styrker lokalsamfundet.”
Eksempler på støttede projekter i Region Midtjylland:
- ”Fritids og Naturpark”. Projektets formål er at forvandle den nedlagte boldbane i Sdr. Bork til en Fritids- og Naturpark, så der er plads til både mennesker og natur, og parken kan styrke fællesskabet og danne ramme for et aktivt udeliv for såvel børn som voksne. Projektet får tilsagn om støtte på 623.850 kr.
- ”Forbedring af Hjerk Forsamlingshus”. Projektets formål er nedrivning af et gammelt udslidt forsamlingshus og etablering af en nyfortolkning af det traditionelle forsamlingshus på samme sted. Huset bliver et fælles hus for både Hjerk og Harre sogne. Projektet får tilsagn om støtte på 650.000 kr.
- "Postgaarden Tunø". Projektets formål er at renovere og etablere et butiks- og udstillingsområde med indendørs butikspladser primært for øens små selvstændige, som kan udstille og sælge egne produkter. Projektet får tilsagn om støtte på 294.000 kr.
I alt var der 221 ansøgere fra hele landet til midlerne fra Landdistriktspuljen, hvoraf 42 projekter på landsplan har fået tilsagn om støtte på ca. 13,9 millioner kroner.
De støttede projekter er udvalgt af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen bestående af formand Finn Jorsal samt Lisbeth Kristensen Lei, Nynne Larsby Friis og Nils Natorp.
Se oversigt over de 42 projekter her
Forskningsprojekter: https://www.livogland.dk/ministeriets-egne-puljer-stoetteordninger/landdistriktspuljen-oe-stoette/forsknings
Projekter på de små øer: https://www.livogland.dk/ministeriets-egne-puljer-stoetteordninger/landdistriktspuljen-oe-stoette/oe-stoette
Projekter i områder med vindmøller: https://www.livogland.dk/ministeriets-egne-puljer-stoetteordninger/landdistriktspuljen/projekter-omraader-landvindmoeller
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@im.dkPoul Aarøe PedersenPressechef
Tlf:+45 29 32 98 47poa@im.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Danmark løber med AI-guldet i Europa25.2.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 er danske virksomheder endnu en gang topscorer i Europa, når det gælder anvendelsen af kunstig intelligens.
Ny strategi baner vejen for stærkere bekæmpelse af digital svindel29.1.2026 08:59:07 CET | Pressemeddelelse
Et nyt ’Nationalt forum for bekæmpelse af digital svindel’ skal bidrage til vidensdeling, koordination og udvikling af nye tiltag, der kan sætte en stopper for digital svindel. Forummet er ét af initiativerne i Aftale om strategi for cyber- og informationssikkerhed 2026-2029, som blev præsenteret i går.
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
