Deloitte

Stabilt antal konkurser blandt mindre virksomheder i Syddanmark

Del
Mens pilen peger den forkerte vej i Hovedstadsområdet og Region Sjælland
Dorte Larsen
Dorte Larsen

Esbjerg, 7. december 2015

Danmarks Statistik har netop offentliggjort antallet af konkurser i november. Tallene viser, at der blot var 6 pct. flere konkurser i Syddanmark i november end i maj-oktober i gennemsnit. Til sammenligning steg antallet af konkurser med 90 pct. i Hovedstadsområdet og med hele 164 pct. i Region Sjælland.

”Det er absolut positivt, at de syddanske virksomheder holder skindet på næsen i forhold til Sjælland og København. Det betyder, at flere virksomheder har fundet en fornuftig forretningsmodel og samtidig har polstret sig rent økonomisk,” siger partner i Deloitte i Esbjerg, Dorte Larsen

Helt præcis gik 53 syddanske virksomheder konkurs i november. Cirka to tredjedele af konkurserne ramte virksomheder uden ansatte.

”Det er især enkeltmandsvirksomhederne, der bliver ramt af konkurser lige nu. Størstedelen beskæftiger sig med handel og transport, ligesom flere selvstændige konsulenter i den seneste tid har måttet sige farvel til deres virksomhed. Selv om vi altså oplever et stabilt marked, er der stadig virksomheder, der ikke kan betale deres regninger og derfor må lukke,” siger Dorte Larsen.

Drømmen om at skifte lønmodtagerlivet ud med jobbet som selvstændig konsulent er ellers på toppen af listen over syddanskernes iværksætterdrømme ifølge Dorte Larsen:

”For nylig viste en undersøgelse, at konsulent- og it-branchen er den absolutte topscorer, når det gælder drømmen om at blive selvstændig. Livet som butiksejer er nr. 2, mens drømmen om at drive egen café kommer ind som nr. 3. Der er selvfølgelig ikke noget galt med disse drømme, og mange får heldigvis succes, men vi må også konstatere, at det er sjældent, at disse virksomheder bliver rigtig store,” siger hun.

I gennemsnit havde de konkursramte virksomheder i november 2,7 mio. kr. i årlig omsætning mod 3,8 mio. kr. i maj-oktober.

Tallene fra Danmarks Statistik findes her: http://www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=20051

Nøgleord

Kontakter

Dorte Larsen
Tlf. +45 51 22 90 32
dlarsen@deloitte.dk

Billeder

Dorte Larsen
Dorte Larsen
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html
Dorte Larsen er partner i Deloitte i Esbjerg, hvor hun hjælper syd- og sønderjyske virksomheder med at skabe vækst.

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye