
Nyt lægemiddel til behandling af allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider er nu tilgængeligt i Japan

MITICURE™ er fra i dag optaget på listen over tilskudsberettigede lægemidler i Japan og vil blive lanceret i begyndelsen af december 2015.
MITICURE™ er det japanske varemærke for tabletvaccinen mod husstøvmideallergi, som ALK har givet i licens til Torii i Japan. MITICURE™ er godkendt til voksne og unge (12-64 år) til behandling af allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider. Torii gennemfører i øjeblikket et klinisk fase III-studie med ca. 400 patienter med henblik på også at få produktet godkendt til behandling af børn (5-11 år).
Torii har i forbindelse med lanceringen af MITICURE™ udsendt en meddelelse, som kan findes på http://www.torii.co.jp.
Produktet blev for nylig godkendt i 11 europæiske lande og forventes snart at være tilgængeligt på de første europæiske markeder under produktnavnet ACARIZAX® til behandling af allergisk rhinitis og allergisk astma i voksne (18-65 år) forårsaget af husstøvmider.
Produktet er også under udvikling til andre markeder i verden i samarbejde med ALKs partnere: MSD (kendt som Merck i USA og Canada) i Nordamerika, Abbott i Rusland og Seqirus (tidligere bioCSL) i Australien og New Zealand. Produktet er den bedst dokumenterede allergivaccine nogensinde, og udviklingsaktiviteterne har indtil videre omfattet ca. 6.000 patienter verden over.
ALKs partnerskab med Torii omfatter udvikling, registrering og kommercialisering af to tabletvacciner (allergiimmunterapi) i Japan. Torii forbereder i øjeblikket indsendelsen af en registreringsansøgning for det andet produkt, en tabletvaccine mod allergi forårsaget af japansk cedertræpollen, efter at et fase II/III-klinisk studie med succes blev afsluttet tidligere i år.
Nøgleord
Billeder

Information om ALK
Følg pressemeddelelser fra ALK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALK
De virkelige monstre er tættere på end vi tror27.10.2022 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Slik eller ballade! Selvom Halloween er lig med horder af uhyggelige skabninger, der banker på vores hoveddør, så findes de virkelige monstre inden for i varmen.
Birkepollenallergi: derfor har mange gener nu19.4.2022 10:41:20 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for birkepollen er i fuld gang, og for mange af de over 400.000 danskere med træpollenallergi er det lig med stribevis af nys, løbende næse, kløende øjne og influenzalignende symptomer. Forstå hvorfor.
De virkelige monstre er tættere på end vi tror26.10.2021 13:04:40 CEST | Pressemeddelelse
Slik eller ballade! Selvom Halloween er lig med horder af uhyggelige skabninger, der banker på vores hoveddør, så findes de virkelige monstre inden for i varmen.
Hjælp dit barn gennem pollensæsonen2.6.2021 10:39:59 CEST | Pressemeddelelse
For de fleste danske børn har det været en lang vinter med nedlukning, hjemmeskole og alt for lidt leg med vennerne. Af den grund ser mange af dem også frem til forår og sommer, hvor der er bedre mulighed for at have det sjovt udendørs. En omgang rundbold på græsplænen er dog ikke den rene leg for de børn, der hvert år rammes af pollenallergi.
Sådan bekæmper du din pollenallergi27.5.2021 14:17:59 CEST | Pressemeddelelse
Efter en vinter med nedlukning strømmer danskerne nu udenfor, og for de fleste betyder det et glædeligt gensyn med solskin og varme. Men det er ikke alle, der uden problemer kan nyde det gode vejr – for netop nu er der mange pollen i luften, og det vil lægge en dæmper på begejstringen for mange, der lider af pollenallergi. Heldigvis er der hjælp at hente.