Birkepollenallergi: derfor har mange gener nu
Birkepollen kommer fra birketræernes rakler. Herfra frigøres der i april og maj måned millionvis af pollen, som hos folk med træpollenallergi kan give symptomer fra let nysen til svær allergisk astma, alt efter hvor kraftigt man reagerer. Og selv hvis man bliver indendøre, er det svært helt at undgå at blive udsat for de små pollen.
"Hver gang vi trækker vejret, indånder vi en masse forskellige partikler. Nogle af disse partikler stammer fra organisk støv, der afgiver molekyler, man kan udvikle allergi overfor. Lige nu er det altså birketræernes pollen, der er mange af i luften, og det skaber problemer for rigtig mange mennesker", siger Jørgen Nedergaard Larsen, der er seniorforsker i den danske allergivirksomhed ALK.
Pollenallergi skyldes, at kroppen har identificeret pollen som noget skadeligt. Selvom pollen ikke er farligt, så overreagerer kroppen, hver gang den eksponeres for pollen, hvis man er allergisk.
Mange behandlinger til rådighed
Heldigvis er der hjælp at hente for næsten alle, der døjer med allergisymptomer.
"Den vigtigste ting at huske på er, at allergi kan kontrolleres, og der er mange behandlinger til rådighed. Lige fra symptomdæmpende håndkøbsmedicin til allergivaccination, som genopbygger immunforsvarets naturlige tolerance overfor pollen eller andre allergener", siger Jørgen Nedergaard Larsen.
Har man symptomer, selvom man tager symptomdæmpende medicin, bør man tale med sin læge om justering af behandlingen eller muligheden for allergivaccination.
Folk med allergi kan også hente hjælp i allergi-appen klarify, hvor man kan se pollental, tage en allergitest, og få gode råd om behandlingsmuligheder. Den kan hentes gratis i App Store eller på Google Play.
Fakta om birkepollen
- Birkepollen er bittesmå, kun omkring 15 mikrometer i diameter.
- Derfor kan de holde sig svævende i luften rigtigt længe og flyve over store afstande, f.eks. fra Sverige eller Polen.
- Et birkepollen indeholder omkring fem picogram af de allergifremkaldende proteiner. Et picogram er en tusind milliardendedel af et gram.
- Birkepollen indeholder især et bestemt dominerende allergenmolekyle, som udløser symptomer i stort set alle med birkepollenallergi.
- Den rumlige struktur af dette allergen var den første, som blev opklaret i et banebrydende dansk forskningsprojekt i midten af 1990'erne.
- Der findes tilsvarende strukturer på allergenmolekyler fra beslægtede træer som el og hassel. Det forklarer, at mange birkepollenallergikere har symptomer hele forårssæsonen og ikke kun i maj.
- Lignende molekylestrukturer findes også i æble og hasselnød. På den måde kan man forklare, at mange birkepollenallergikere plages af symptomer året rundt, når de spiser æbler og nødder.
Kontakter
For yderligere information:
Seniorforsker Jørgen Nedergaard Larsen, +45 4160 8134 eller pressechef Jeppe Ilkjær, +45 3050 2014
Billeder
Information om ALK
ALK er en global allergivirksomhed med en bred vifte af behandlinger, produkter og tjenester, der opfylder de unikke behov hos folk med allergi, deres familier og læger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.600 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information om ALK og allergi på www.alk.net.
Følg pressemeddelelser fra ALK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALK
De virkelige monstre er tættere på end vi tror27.10.2022 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Slik eller ballade! Selvom Halloween er lig med horder af uhyggelige skabninger, der banker på vores hoveddør, så findes de virkelige monstre inden for i varmen.
De virkelige monstre er tættere på end vi tror26.10.2021 13:04:40 CEST | Pressemeddelelse
Slik eller ballade! Selvom Halloween er lig med horder af uhyggelige skabninger, der banker på vores hoveddør, så findes de virkelige monstre inden for i varmen.
Hjælp dit barn gennem pollensæsonen2.6.2021 10:39:59 CEST | Pressemeddelelse
For de fleste danske børn har det været en lang vinter med nedlukning, hjemmeskole og alt for lidt leg med vennerne. Af den grund ser mange af dem også frem til forår og sommer, hvor der er bedre mulighed for at have det sjovt udendørs. En omgang rundbold på græsplænen er dog ikke den rene leg for de børn, der hvert år rammes af pollenallergi.
Sådan bekæmper du din pollenallergi27.5.2021 14:17:59 CEST | Pressemeddelelse
Efter en vinter med nedlukning strømmer danskerne nu udenfor, og for de fleste betyder det et glædeligt gensyn med solskin og varme. Men det er ikke alle, der uden problemer kan nyde det gode vejr – for netop nu er der mange pollen i luften, og det vil lægge en dæmper på begejstringen for mange, der lider af pollenallergi. Heldigvis er der hjælp at hente.
Pollensæsonen kan påvirke din eksamen21.5.2021 09:10:54 CEST | Pressemeddelelse
Det har mildest talt ikke været et helt almindeligt skoleår for de danske studerende. Men for mange af dem betyder forår og sommer stadig eksamenstid. Og som om det ikke kan være svært nok at huske pensum og holde nerverne i ro, så ligger eksamenstiden samtidig på den tid på året, hvor tusindvis af pollenallergikere oplever de værste gener – ikke noget der ligefrem gør læsningen lettere.