De virkelige monstre er tættere på end vi tror
Det er den tid på året, hvor børn klæder sig ud som zombier, vampyrer, hekse og andre monstre og hjemsøger vores huse for slik. Børnene er dog ikke de eneste, der søger Halloween-godbidder i løbet af den kommende indendørssæson. De virkelige monstre lurer i vores hjem på jagt efter deres livret – os.
Monstrene er ganske små, til gengæld er der mange af dem. De har otte ben, foretrækker mørke steder, og de er bedre kendt som husstøvmider.
"Husstøvmider er små edderkoppelignende dyr, der trives i vores hjem, fordi de foretrækker fugt og varme og lever af vores døde hudceller. Omkring en halv million danskere lider af husstøvmideallergi, og for dem kan husstøvmiderne forårsage symptomer som vejrtrækningsbesvær, øjenirritation, løbende næse og nysen, når de kommer ned i luftvejene", siger Jørgen Nedergaard Larsen, der er seniorforsker i den danske allergivirksomhed ALK.
Luftbårne monstre
De dele fra husstøvmiderne, vi indånder, er så små, at de ubesværet finder vej til de nedre luftveje og lungerne, og derfor hænger husstøvmideallergi og astma ofte sammen.
Omkring halvdelen af alle husstøvmideallergikere har både allergisk rhinitis og allergisk astma. Mange er bare ikke klar over det.
"Det er et stort problem, fordi konsekvensen af at være underbehandlet for astma er, at man lider et større permanent tab af lungefunktion, og at man får flere komplikationer. Det har store menneskelige konsekvenser", siger Jørgen Nedergaard Larsen.
Heldigvis kan man behandle astma hos patienter med husstøvmideallergi ved at behandle den underliggende allergi.
Lægen hjælper med monsterbekæmpelse
Mulighederne for behandling af husstøvmideallergi spænder fra symptomlindrende medicin, der kan fås i såvel håndkøb som receptpligtige udgaver, til mere langsigtede behandlinger som allergivaccination.
"Symptomatiske behandlinger virker, mens du tager medicinen, men har ingen langsigtet effekt. Allergi immunterapi har en langsigtet effekt med vedvarende forbedringer. Den væsentligste forskel er, at immunterapi ændrer det naturlige forløb af sygdommen og skaber tolerance over for det, du ikke kan tåle", siger Jørgen Nedergaard Larsen.
At vælge en behandlingsmulighed, der er den rigtige for dig, bør afgøres i tæt samråd med din læge. Og når du får den rigtige behandling, kan monstrene ikke længere skræmme dig. Glædelig Halloween!
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kontakt:
Seniorforsker hos ALK, Jørgen Nedergaard Larsen, 41608134 eller pressechef Jeppe Ilkjær, 30502014
Billeder
Information om ALK
Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Den markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og ydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.600 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.
Følg pressemeddelelser fra ALK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALK
Birkepollenallergi: derfor har mange gener nu19.4.2022 10:41:20 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for birkepollen er i fuld gang, og for mange af de over 400.000 danskere med træpollenallergi er det lig med stribevis af nys, løbende næse, kløende øjne og influenzalignende symptomer. Forstå hvorfor.
De virkelige monstre er tættere på end vi tror26.10.2021 13:04:40 CEST | Pressemeddelelse
Slik eller ballade! Selvom Halloween er lig med horder af uhyggelige skabninger, der banker på vores hoveddør, så findes de virkelige monstre inden for i varmen.
Hjælp dit barn gennem pollensæsonen2.6.2021 10:39:59 CEST | Pressemeddelelse
For de fleste danske børn har det været en lang vinter med nedlukning, hjemmeskole og alt for lidt leg med vennerne. Af den grund ser mange af dem også frem til forår og sommer, hvor der er bedre mulighed for at have det sjovt udendørs. En omgang rundbold på græsplænen er dog ikke den rene leg for de børn, der hvert år rammes af pollenallergi.
Sådan bekæmper du din pollenallergi27.5.2021 14:17:59 CEST | Pressemeddelelse
Efter en vinter med nedlukning strømmer danskerne nu udenfor, og for de fleste betyder det et glædeligt gensyn med solskin og varme. Men det er ikke alle, der uden problemer kan nyde det gode vejr – for netop nu er der mange pollen i luften, og det vil lægge en dæmper på begejstringen for mange, der lider af pollenallergi. Heldigvis er der hjælp at hente.
Pollensæsonen kan påvirke din eksamen21.5.2021 09:10:54 CEST | Pressemeddelelse
Det har mildest talt ikke været et helt almindeligt skoleår for de danske studerende. Men for mange af dem betyder forår og sommer stadig eksamenstid. Og som om det ikke kan være svært nok at huske pensum og holde nerverne i ro, så ligger eksamenstiden samtidig på den tid på året, hvor tusindvis af pollenallergikere oplever de værste gener – ikke noget der ligefrem gør læsningen lettere.