475 millioner kroner til grøn transport
Flere ladestandere til elbiler, drivmiddelinfrastruktur til erhvervstransport skal fremmes, og færgerne skal omstilles til grønnere drivmidler. Det er nogle af mulighederne ved de kommende forhandlinger om udmøntning af midler fra puljen Grøn transport I, som udspringer af Energiaftalen fra 2018, som alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige står bag.
- Vi går til forhandlingerne med ønske om en hurtig aftale, for danskerne køber elbiler som aldrig før, og den udvikling skal vi skubbe på, hvor vi kan. Det er en udfordring at få flere elbiler på vejene, når det er besværligt at få ladet elbilen op, når man bor i lejlighed. Derfor vil vi øremærke 25 millioner til medfinansiering af ladestandere på parkeringsarealer i boligforeninger allerede i 2021, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Med midlerne er der også gode muligheder for at skubbe på omstillingen i transportsektoren.
- Det er helt centralt for den grønne omstilling, at vi får skubbet til omstillingen af den tunge del af transportsektoren. Med puljen støtter vi grønne og bæredygtige løsninger, så lastbiler, varevogne og busser kan drives af el, gas eller brint og på den måde kan køre fremtiden i møde, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Forhandlingerne påbegyndes i denne uge og forventes afsluttet i foråret, da størstedelen af midlerne skal udmøntes i år.
Fakta om midler til ladeinfrastruktur
I foråret 2020 blev der afsat 49,9 millioner kroner til ladeinfrastruktur ved udmøntning af midler fra puljen Grøn transport I. Beløbet blev senere forhøjet med 7,4 millioner kroner.
Regeringen har desuden foreslået at afsætte 500 millioner kroner til ladeinfrastruktur langs statsvejnettet i udspillet til infrastrukturplanen, Danmark fremad. Forhandlingerne om infrastrukturplanen pågår.
Nøgleord
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Høring af miljøkonsekvenserne ved Ny Midtjysk Motorvej sættes i gang18.9.2024 15:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Med infrastrukturaftalen blev der afsat penge til ny motorvej i Midtjylland. Nu er miljøkonsekvensrapporten for Ny Midtjysk Motorvej færdig og sendes i offentlig høring.
Passagererne er tilfredse med Bornholmerfærgen12.9.2024 09:34:30 CEST | Pressemeddelelse
Den halvårlige kundetilfredshedsmåling på færgen til Bornholm viser, at passagererne generelt er tilfredse med færgebetjeningen.
E20 ved Odense skal udbygges fra fire til seks spor6.9.2024 07:01:51 CEST | Pressemeddelelse
I 2030 ventes motorvejen syd om Odense at være fuldt udbygget til tre spor i hver retning. Vejudvidelsen kommer med nye støjskærme på hovedparten af strækningen.
DAO overtager håndteringen af blindeforsendelser i Danmark2.9.2024 16:20:25 CEST | Pressemeddelelse
Transportministeriet har nu gennemført det første post-udbud i forlængelse af den nye model for postområdet, der blev aftalt i juni 2023.
Ekstra kontrol skal forebygge snyd med vejafgift30.8.2024 12:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen er med finanslovforslaget klar til at sætte håndfast ind mod snyd ved at øge kontrollen af den kilometerbaserede vejafgift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum