Coop Danmark A/S

Irma stopper salg af konventionel mel

Del

Fremover kan kunderne i Irma udelukkende vælge mellem forskellige typer økologisk mel.

Dermed er det ikke længere muligt at købe konventionel mel i Irma.

”Vi mener, at vi samlet får det bedste produkt, når det gælder smag og bageevne samtidig med, at det giver den mindste miljøbelastning, når vi vælger økologisk mel – et synspunkt flertallet af vores kunder deler,” siger kædedirektør Jesper Uggerhøj.

De økologiske mel har udgjort 87 procent af det samlede melsalg i Irma.

Salget af økologiske varer er i år er steget med 15 procent i Irma.

Tidligere har Irma stoppet salget af konventionelle gulerødder, bananer og citroner, og sælger dem i dag udelukkende økologisk.

Samlet er kædens økologi-andel nu tæt på at passere en milepæl på 30 procent, hvilket er cirka 4 gange så højt som landsgennemsnittet. Irma har sat som mål at nå 50 procent i 2025. Der er allerede i dag enkelte butikker i kæden, der er ved at nærme sig dette tal.

”Vi synes, det er en glædelig udvikling, for vores økologiske varer er lig med højere kvalitet. For os er det ikke nok, at en vare er økologisk, den skal også have kvaliteter derudover, og det har de 40 varianter af økologisk mel, vi har i sortimentet. Men derudover er det også vigtigt, at det er med til at sikre en mere mangfoldig natur og færre sprøjtegifte i vores grundvand,” siger Jesper Uggerhøj.

Et andet af de tiltag, der har fået kædens økologisalg til at vokse i år, er lanceringen af en helt ny vareserie, Irmas Økologiske Hverdag, som består af basisvarer til priser, der er konkurrencedygtige med discountbutikkerne.

Irma forventer, at der i løbet af de kommende måneder vil komme flere varer, hvor de konventionelle udfases, og udvalget udelukkende vil være økologisk.

Den økologiske satsning har også vakt interesse uden for Danmark, hvor senest det ansete britiske dagblad, The Times, har omtalt indsatsen.

Yderligere information: Kædedirektør Jesper Uggerhøj, 2680 0618

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.

Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye