Nu starter Danmarks største skoleprojekt om økologi
Efter efterårsferien lyder startskuddet til Danmarks-historiens største skoleprojekt om økologi. 161.000 børn fra 6.724 skoleklasser vil lære om økologi og madens vej fra jord til bord i de næste tre uger. Coops program for børn og unge kaldet GoCook står bag med undervisningsmaterialer om økologi og 87 tons økologiske råvarer, der sendes rundt i hele landet i ’smagekasser’.
GoCooks overordnede mål er at være med til at skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Men ambitionerne rækker endnu længere end til at lære børn om potter og pander.
”I madlavning spiller råvarerne en helt central rolle, men børn ved ikke, hvor maden kommer fra og hvordan den er produceret. I år skal børnene derfor følge gulerodens vej fra jorden til skolekøkkenet - og derigennem lære om forskellen på økologisk og konventionelt landbrug. En gulerod er ikke bare en gulerod,” siger Bente Svane Nielsen.
Interesse for GoCooks økologi fra hele landet
Nogle vil måske mene, at den økologiske gulerod ikke kan glide ned på skoler i i hele landet, men økologien vinder frem alle steder. Blandt de mest GoCook glade kommuner er Lolland, Billund, Morsø og Slagelse, selvom de alle ligger lavt, når det kommer til andelen af økologi ved middagsbordene. For eksempel er cirka 90 procent af alle børn fra 4. til 7. klasse i Lolland kommune med i GoCook, selvom kun 4 procent af varerne i indkøbskurven er økologiske i kommunen.
”Det er fantastisk, at madlavning og økologi tiltrækker klasser fra hele landet fra Lolland til Lemvig. Lige nu er vi i Danmark verdensmestre i økologi. Hvis vi skal bevare førstepladsen, så skal den næste generation lære at lave mad og gå op i, hvad de spiser. Det første skridt er nu taget til, at skolebørn i hele landet bliver klogere på økologi end deres forældre,” siger Bente Svane Nielsen
Coop har udarbejdet en Top 10 over de kommuner, hvor flest elever deltager i dette års Go Cook. Den ses herunder.
Yderligere information: projektchef Bente Svane Nielsen, 3091 9274
Top 10: Kommuner med flest GoCook deltagere har ofte lav økologi-andel.
Placering ud af 97 kommuner |
Kommune |
Antal GoCook skolebørn |
% GoCook deltagere |
Økologi andel |
Ærø |
240 |
94 % |
6 % |
|
Halsnæs |
1656 |
93 % |
8 % |
|
3. |
Ishøj |
1248 |
92 % |
- |
Lolland |
1896 |
90 % |
4 % |
|
Samsø |
144 |
84 % |
8 % |
|
Middelfart |
2088 |
84 % |
6 % |
|
Bornholm |
1680 |
83 % |
6 % |
|
Morsø |
840 |
74 % |
4 % |
|
Billund |
1200 |
71 % |
4 % |
|
Slagelse |
3096 |
69 % |
5 % |
|
- |
- |
- |
- |
- |
91. |
Århus |
5208 |
32 % |
12 % |
92. |
København |
7488 |
32 % |
18 % |
Top 10 GoCook kommuner med flest GoCook deltagere målt som % andel af alle 4. til 7. klasser i kommunen.Til sammenligning ses tallene fra Århus og Københavns Kommune nederst. Tallene for % GoCook deltagere er med 4 % usikkerhed, da der ikke er taget højde for de børn, der går i skole i en anden kommune end den, hvor de bor. Øko-procenten bygger på salgstal fra Coop, som er repræsentative for markedet. Coop har dog ikke en repræsentativ økologi-procent for Ishøj kommune.
Fakta om GoCook og smagekassen
Hver klasse henter undervisningsmaterialer, opskrifter og en smagekasse fyldt med råvarer i deres lokale Kvickly, SuperBrugsen eller Dagli´Brugsen fra uge 43 til 45. Eleverne arbejder med GoCook Smagekassen i faget madkundskab og natur/teknologi fra 4. til 7. klasse. Se GoCook Danmarkskortet: http://skolekontakten.dk/smagekassekort
- 161.000 skolebørn deltager.
- 6.724 klasser deltager.
- 3 ud af 4 af alle grundskoler (folkeskoler, frie og private skoler) i Danmark deltager - i alt 1.427 skoler.
- Kun 4 % af de danske børn er med i køkkenet, viser en analyse fra Coop.
Fotos
Du kan finde nye reportagefotos fra test af GoCook Smagekassen hos 6.B. Skovbakkeskolen i Odder i vores dropbox. Der er også fotos af smagekassen og opskrifter med gulerødder i høj opløsning: https://www.dropbox.com/sh/747qky65bks9yvi/AAA1zhHPtEOpbb26Ya4cvepza?dl=0
GoCook digitale platforme:
- Se undervisningsmaterialet om økologi her: http://www.skolekontakten.dk/sites/default/files/elevhaefte_2015.pdf
- Hjemmesiden:http://gocook.dk med opskrifter på korn-otto http://gocook.dk/gocookbook/korn-otto og gulerodssuppe http://gocook.dk/gocookbook/gulerodssuppe fra Smagekassen.
- Prisbelønnet kokkeskole-app til smartphones og iPad tablets:http://gocook.dk/app
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Kvickly Ry lancerer TRYG kassen30.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Måske den første af sin slags i Danmark: En kasse med ro og tid til snak åbner i Kvickly Ry
Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.
Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for
Coops resultat for 2024: Større fremgang end forventet24.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark leverer et EBIT-resultat før særlige poster på + 162 mio. kr. Det er en fremgang på 879 mio. kr. i forhold til 2023.
Coop fjerner skruelåget på seks millioner kartoner med yoghurt7.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop fjerner igen plastlåget på kartoner – denne gang gælder det skruelåget på næsten seks millioner kartoner med yoghurt og ymer fra Coop-serien. Det giver store reduktioner i Coops plastforbrug og CO2-udledning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum