3F ønsker trepart om lærlinge
3.4.2020 07:38:57 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Fagforbundet 3F vil have regeringen til øjeblikkeligt at indkalde til en mini trepartsforhandling om situationen på lærlingeområdet.
Tusindvis af lærlinge er lige nu voldsomt hårdt ramt af corona-krisen, fordi arbejdsgiverne fyrer og skærer ned i stor stil. Det rammer lærlingene hårdt. Mange korte uddannelsesaftaler risikerer ikke at blive forlænget, og i værste fald kan tusindvis af unge få sparket efter deres tre måneders prøvetid. Hertil kommer, at mange lærlinge kan blive fyret midt i praktiktiden.
Samtidig er det næsten blevet umuligt at finde en ny praktikplads for de mange unge, der står og skal bruge en læreplads. Corona-krisen betyder, at der er risiko for, at arbejdsgiverne lukker total ned for nyansættelser - også på lærlingeområdet.
”Vi har en katastrofal situation på lærlingeområdet, som vi er nødt til at gøre noget ved nu. Derfor appellerer jeg til regeringen om at indkalde arbejdsmarkedets parter øjeblikkeligt til en mini-treparts diskussion af, hvordan vi kan imødegå denne udvikling,” siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F.
”Vi står lige nu i en situation, hvor vi risikerer at miste både to, tre og fire årgange af lærlinge på gulvet, fordi de ikke får mulighed for at gøre deres praktikaftale færdig ude på en virksomhed. Det vil være en katastrofe for det danske arbejdsmarked, hvor vi i forvejen har brug for mange flere faglærte i de kommende år. Der er stor fare for, at erhvervsuddannelsessystemet vil lide uoprettelig skade både nu og i fremtiden, og derfor skal vi handle nu,” siger Søren Heisel.
Fakta:
- Der er i dag ca. 10.000 elever, der er i prøvetid, og de er i fare for ikke at blive forlænget.
- Ca. 25.000 elever afslutter årligt deres grundforløb. De vil have meget svært ved at finde en praktikplads nu
- Ca. 8.250 elever er i gang med en ”kort uddannelsesaftale”. Dvs. en praktikaftale i en begrænset periode. De kan i mange tilfælde ikke få forlænget deres uddannelsesaftale.
- I januar 2020 var 58.014 elever i gang med en praktikaftale, der ville føre dem helt til uddannelsesafslutning som faglærte.
3F foreslår:
- Sæt lønkompensationen under skoleophold op.
- Præmiering af virksomheder, der tegner uddannelsesaftale med GF2 elever. (Med statsmidler udbetales en bonus på 30.000 kr. til virksomheder, der i perioden 1. april til 30. september 2020 indgår en ordinær aftale med elever, der for senest 3 måneder siden har afsluttet grundforløb 2.)
- Alle virksomheder modtager en generel lønkompensation for fastholdelse af lærlinge i praktik.
- Der gives et midlertidig statstilskud indtil 30. september 2020 til fastholdelse af lærlinge i praktik. Der gives et særligt tilskud pr. praktikuge på 75 procent af lønudgiften. I praksis er der tale om en udvidelse af trepartsaftalen, så den også gælder virksomheder, der ikke deltager i trepartsaftalen for beskæftigede.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Godt med midlertidigt stop for landbrugspraktikanter23.4.2026 17:25:52 CEST | Pressemeddelelse
SIRI har besluttet at stille visse ansøgninger om praktik på det grønne område, fodermester og driftsleder i bero. Det gælder praktikanter fra Uganda, Tanzania og Kenya.
Dansk fagforeningsformand skal stå i spidsen for 1,5 millioner europæiske bygningsarbejdere23.4.2026 12:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Formand for 3F’s Byggegruppe Claus von Elling, er valgt som ny formand for det europæiske bygge- og træarbejderforbund, EFBWW. Det sker på et tidspunkt, hvor kampen mod udnyttelse af udenlandske kolleger på tværs af grænser står højt på EU’s dagsorden.
3F: Melding fra Venstre og Konservative klinger hult og hyklerisk21.4.2026 21:04:05 CEST | Pressemeddelelse
Når 3F kigger på fortællingen om velfærdsforliget og sammenholder det med, hvor vi er i dag, står det klart, at der er tale om løftebruddet over alle løftebrud.
Dansk Industri og 3F foreslår nyt asbest-fradrag20.4.2026 13:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Fradraget kan være en håndsrækning til de tusindvis af boligejere, som på grund af lav boligværdi er forhindret i at finansiere udskiftning af asbesttag.
Overbevisende ja til 3F Nordsjælland27.3.2026 08:56:02 CET | Pressemeddelelse
Tre generalforsamlinger sagde ja til at sammenlægge 3F Nordsjælland Øst, 3F Frederiksværk/Frederikssund og 3F Frederiksborg til 3F Nordsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
