Dansk fagforeningsformand skal stå i spidsen for 1,5 millioner europæiske bygningsarbejdere
23.4.2026 12:17:25 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Formand for 3F’s Byggegruppe Claus von Elling, er valgt som ny formand for det europæiske bygge- og træarbejderforbund, EFBWW. Det sker på et tidspunkt, hvor kampen mod udnyttelse af udenlandske kolleger på tværs af grænser står højt på EU’s dagsorden.

Valget placerer en dansk fagforeningsleder i spidsen for 77 forbund fra 36 lande og giver danske bygningsarbejdere en stærkere stemme i EU. Det sker på et tidspunkt, hvor grænseoverskridende aktiviteter i EU i stigende grad udfordrer løn- og arbejdsvilkår i byggebranchen i Danmark.
For Claus von Elling er valget en mulighed for at sætte fokus på de problemer, som kollegerne mærker i dagligdagen ude på byggepladserne.
- Byggebranchen bliver presset af underbetaling og misbrug af udenlandske kolleger i lange og uigennemsigtige underentreprenørkæder og prekære ansættelser. Den kamp er ikke kun dansk. Den er fælles for bygningsarbejdere i hele EU, og derfor skal vi også løfte den i fællesskab, siger Claus von Elling.
Han peger på, at EU i de kommende år skal træffe beslutninger, som får direkte betydning for tusindvis af ansatte i byggebranchen. Det gælder blandt andet regler for offentlige udbud, ansvar i underleverandørkæder og vilkårene for tredjelandsborgere, der udstationeres i EU.
Ifølge Claus von Elling bliver en af de vigtigste opgaver at sikre, at bygge- og træarbejderes interesser står stærkt i de beslutninger.
- Europa står ved en skillevej. EU domineres af arbejdsgivere og politiske kræfter, som vil presse lønmodtagernes vilkår og tryghed i bund. Jeg vil arbejde for et europæisk arbejdsmarked, der belønner og beskytter dem der bygger Europa, siger Claus von Elling.
I den kamp er et stærkt europæisk fagligt samarbejde afgørende.
- Det indre marked må ikke blive en motor for lønpres og omgåelse af regler. Fri bevægelighed skal gå hånd i hånd med ordnede forhold. Det er en afgørende faglig og politisk kamp i de kommende år, siger Claus von Elling.
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt:
Esther Antreasyan Keller, ledelseskonsulent i 3F’s Byggegruppe tlf. 61672067 eller mail esther.keller@3f.dk
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F sænker prisen med 100 kroner23.10.2026 09:00:20 CEST | Pressemeddelelse
3F-medlemmer får en månedlig besparelse på 100 kroner. Det lavere kontingent er en del af en større indsats for at styrke fagforeningen og gøre medlemskabet mere attraktivt.
Vaskeri i Holbæk kåret til Årets Arbejdsplads21.10.2026 17:47:27 CEST | Pressemeddelelse
Titlen som "Årets Arbejdsplads" og "Årets Tillidsvalgte" blev onsdag uddelt, da fagforbundet 3F afholdt et større arrangementet i København.
Tre virksomheder kæmper om titlen som Årets Arbejdsplads20.10.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejderne fortæller om godt arbejdsmiljø, gode udviklingsmuligheder, tryghed og gode ledere, og vinderen belønnes med 25.000 kroner – ubeskåret til personalekassen.
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum