380.625 kr. til varmestue i Nykøbing Falster
23.4.2020 09:01:00 CEST | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse

Nu kan medarbejderne i Kirkens Korshærs varmestue i Nykøbing Falster igen hjælpe udsatte, sårbare og hjemløse. For selvom der er krise, går problemer med bolig, penge eller det offentlige ikke væk for Nykøbings udsatte mennesker.
- Der er i den grad behov for, at vores varmestue er åben for socialt udsatte. Der er behov for professionelle kompetencer når ensomheden, de tunge tanker og manglende adgang til hjælp tager til. Derfor er vi rigtig glade for, at TrygFonden hjælper os med at holde åbent i varmestuen i Nykøbing Faster, fortæller Kirkens Korshærs regionschef for Sjælland og Øerne, Susanne Lodberg.
Frivillige giver omsorg i ”telefonisk varmestue”
Når de socialfaglige medarbejdere er tilbage i varmestuen, får de frivillige tid til omsorg i den ”telefoniske varmestue”. De frivillige ringer til de brugere, der normalt får omsorg, selskab og fællesskab i den fysiske varmestue.
- For mange af varmestuens brugere er ensomheden det sværeste i denne tid, hvor vi ikke har mulighed for nærhed og menneskelig kontakt. Det er helt afgørende, at vi kan fastholde kontakten og relationen over telefonen, fortæller leder af varmestuen, Maria Mistarz Benzon.
Hjælp til udsatte børnefamilier og hjemløse
Det er ikke kun medarbejderne, der, takket være donationen fra TrygFonden, er tilbage i varmestuen. Nu kan Kirkens Korshær også uddele pakker med mad og aktiviteter til 40 udsatte og fattige børnefamilier samt tæpper mad og tøj til hjemløse og andre udsatte mennesker.
Råd til sygeplejetaske, værnemidler og ekstra rengøring
Donationen fra TrygFonden betyder, at varmestuen nu kan købe en sygeplejetaske med forbindinger, medicin, termometer og andre nødvendigheder. Det betyder, at den frivillige sygeplejerskes hjælp batter endnu mere.
- Sygeplejersken har været tilknyttet i to år og har efterhånden fået god kontakt til selv de mest udsatte hjemløse. Hun kan med sin sundhedsfaglighed og tilgang få lov at hjælpe brugerne med fysiske lidelser. Og nu får hun adgang til det helt rigtige udstyr, siger leder af varmestuen, Maria Mistarz Benzon.
TrygFonden støtter desuden køb af værnemidler og ekstra rengøring for at mindske smittespredningen.
- Værnemidler er nødvendige i denne tid – både for at passe på brugere og personale. Vi deler håndsprit ud til hjemløse, så de også kan tage de nødvendige forholdsregler, når de ikke er hos os i varmestuen, lyder det fra Maria Mistarz Benzon, der glæder sig over donationen som sikrer, at varmestuen kan forsætte og udvide hjælpen til udsatte og hjemløse de næste tre måneder.
Varmestuen i Nykøbing Falster drives normalt af midler fra Kirkens Korshærs genbrugsbutikker, der er lukket pga. corona. Derfor har der ikke været penge til at have personale i varmestuen, der indtil nu har været drevet af frivillige.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Jeanette Ellen BauerPressechef
Tlf:52881800j.bauer@kirkenskorshaer.dkBilleder

Information om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse
VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.
Ny hjemløsetælling udstiller politisk svigt31.8.2026 07:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Trods politiske løfter om det modsatte, står kampen mod hjemløshed stille. Det viser VIVE’s nye hjemløsetælling. For Kirkens Korshær afslører det et samfundsmæssigt svigt. Derfor opfordrer organisationen til, at Folketinget vedtageren en Hjemløsereform 2.0, som giver mennesker reel mulighed for at komme ud af hjemløshed.
Jeanette Bauer fratræder efter årtier i Kirkens Korshær4.6.2026 14:41:34 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 år i organisationen takker Jeanette Bauer af som øverste chef for Kirkens Korshær. Hun startede som frivillig i 00’erne, blev presse- og afdelingschef i 10’erne og har de seneste fem år været korshærschef. Og det er en stærk organisation, hun forlader. "Kirkens Korshær står skarpt som en af vores samfunds bærende organisationer. Som chef har jeg været særligt optaget af at sikre bedre vilkår, synlighed, værdighed og varighed gennem en robust økonomi til arbejdet for landets allermest udsatte mennesker. Jeg er stolt over de mange resultater, de mange gode samarbejder og alliancer. Og allermest for de mange gode øjeblikke i øjenhøjde med mennesker i samfundets udkant", siger Jeanette Bauer. Formand for Kirkens Korshærs hovedbestyrelse, Ian Ørtenblad, takker Jeanette Bauer for hendes indsats. "Jeanette har ydet en stor indsats for vores diakonale arbejde. Hun har hævet vores stemme i offentligheden, konsolideret vores økonomi og er gået forrest i at sikre vores værdibase
Kirkens Korshær glædes over huslejehjælp i regeringsgrundlaget: Et vigtigt skridt for mennesker på kanten af hjemløshed2.6.2026 16:34:10 CEST | Pressemeddelelse
Kirkens Korshær glæder sig over, at den nye regering vil forbedre kommunernes mulighed for at yde huslejehjælp til udsatte mennesker. Organisationen har længe advaret om, at der mangler redskaber til at holde hånden under de mest udsatte på de laveste ydelser.
160.000 danskere springer dagligt hovedmåltider over, fordi de ikke har råd11.5.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny fattigdomsundersøgelse fra Kirkens Korshær i samarbejde med Epinion viser store afsavn for tusindvis af danskere. Kirkens Korshær kalder på politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
