37.700 personer har nu fået ret til tidlig pension
Siden 1. august 2021 har det været muligt at søge om ret til tidlig pension. Det skete i forlængelse af den aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten indgik i oktober 2020 om at indføre en ny ret til tidlig pension. Ordningen gør det muligt for borgere, som har været mange år på arbejdsmarkedet at trække sig værdigt tilbage op til tre år tidligere.
Det er muligt at ansøge om ret til tidlig pension fra man er fyldt 61 år. Det har 50.200 borgere gjort i perioden fra den 1. august 2021 og frem til den 31. maj 2022. Af dem, som frem til den 31. maj 2022 har fået behandlet deres ansøgning, har 37.700 borgere fået ret til tidlig pension. Heraf har ca. 18.800 borgere fået den maksimalt mulige ret til tidlig pension, og tilsvarende har 18.800 borgere fået ret til to eller et år på tidlig pension. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Af tallene kan man se, at der relativt set er flest håndværkere og slagteriarbejdere, der har søgt og fået tildelt ret til tidlig pension. Den største andel, der har søgt og fået tildelt retten, er fra Morsø Kommune og Frederikshavn Kommune.
For at overgå til tidlig pension, skal man som borger bekræfte, at man ønsker at gøre brug af retten. Det kan man tidligst gøre tre måneder før man kan modtage den første udbetaling. Samlet set er der i årets første fem måneder 6.600 borgere, der har fået udbetalt tidlig pension.
Det er nu muligt at se på jobindsats.dk, hvor mange borgere, der får udbetalt tidlig pension. Målingen kan bl.a. fordeles på kommuner og a-kasser. Senere vil der blive tilføjet yderligere en måling på jobindsats.dk om bl.a. antallet af borgere, der har fået tildelt tidlig pension.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- 37.700 personer har nu fået tildelt retten til at kunne gå på tidlig pension. Det vidner jo helt klart om, at der hos mange af dem med de længste og ofte mest slidsomme arbejdsliv har været et udtalt behov for at kunne trække sig værdigt tilbage, før de er helt slidt ned. De har nu fuldt fortjent fået mulighed for at tage hul på pensionstilværelsen lidt før.
- Da Pensionskommissionen for nylig fremlagde sine anbefalinger, gjorde den det også meget klart, at noget af det, som gør vores pensionssystem til et af de bedste i verden netop er det samlede system af tilbagetrækningsordninger som for eksempel tidlig pension. Jeg er derfor rigtig glad og stolt over at vi fandt en værdig og retfærdig løsning for borgere, som har været mange år på arbejdsmarkedet.
- Det vil langt fra være alle, der vælger at gøre brug af retten. Men alene det at de nu har retten til at trække sig tilbage lidt før, giver dem en grundlæggende tryghed, som de ikke havde før, og som er rar at have, hvis kræfterne lige pludselig slipper op.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet16.12.2025 10:00:25 CET | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
Over 100 mio. kroner til forebyggelse af fysisk nedslidning15.12.2025 13:19:07 CET | Pressemeddelelse
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø modtager godt 116 mio. kr. til at forebygge fysisk nedslidning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
