Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Regeringen fremsætter lovforslag om id-kort

25.6.2026 13:08:01 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse

Del

Nu bliver der stillet krav om id-kort på større byggepladser i Danmark for at sikre ordnede forhold, bekæmpe social dumping og styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft.   

Fremover skal det være nemmere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet på de større byggepladser foregår på lovlig vis.

Det skal være med til at mindske snyd, social dumping og styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft på byggepladser og sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø og fair konkurrence.

Torsdag er der fremsat lovforslag om at indføre krav om id-kort på større byggepladser i Danmark. Derudover har regeringen fremsat et lovforslag om en ny overenskomstbaseret beløbsordning, som vil give danske virksomheder bedre adgang til arbejdskraft fra udvalgte lande under ordnede danske forhold.

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Vi ser for mange tilfælde af snyd og udnyttelse, når det kommer til udenlandsk arbejdskraft på vores byggepladser. Derfor styrker vi nu kontrollen. Det nye id-kort vil gøre det lettere at kontrollere, at regler om arbejdsmiljø, skat og udlændinge bliver overholdt. Det er en vigtig og nødvendig udlændingestramning. Derfor undrer det mig også, at Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har valgt at stå udenfor.

- Social dumping undergraver det danske arbejdsmarked. Udenlandsk arbejdskraft skal ansættes på ordnede forhold og med respekt for den danske model. Vi er nødt til at være ærlige om, at antallet af udlændinge betyder noget for sammenhængskraften i landet. Derfor skal vi fremover i højere grad orientere os mod de lande, vi har et interessefællesskab med, og som vi handler med – også når det gælder udenlandsk arbejdskraft.

Lovforslaget om id-kort på større byggepladser kommer som følge af en bred politisk aftale fra sidste efterår mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Kontakter

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Pressevagt: 51232830

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye