Bølger efter dødvande

Del
Der er kommet gang i nybygning og renovering af svømmehaller efter flere års dødvande. Større bæredygtighed, mere fokus på wellness og krav om bedre vandkvalitet giver travlhed i SwimTeam – Grontmijs eksklusive gruppe af svømmehalseksperter

”I syv-otte år har der været meget stille i kommunerne med hensyn til nybygning og store ombygninger af svømmehaller – men det ændrer sig nu, og vi er både i gang i Skive, Lalandia Rødby og Randers, og skal til at bygge topmoderne badeland i Roskilde og på Frederiksberg”, fortæller seniorrådgiver Peter Skov Nielsen, som selv har arbejdet med svømmehaller siden 1996 og er én af en lille håndfuld danske eksperter på området.

”Det er en lille branche, og man mærker tydeligt konjunkturudsving. Nu går det fremad – og det kommer kun til at gå hurtigere, for i 2017 træder nye regler om vandkvaliteten i bassiner ned til 25 meters længde i kraft, og det kan mange eksisterende anlæg ikke uden videre kunne leve op til”, forklarer Peter Skov Nielsen.

Nye krav til vandkvalitet

Fra midten af 2017 skal alle bassiner ned til 25 meters længde opfylde de samme krav til vandkvalitet, som stilles til helt nye bassiner – og det ordnes ikke bare med et snuptag.

For at leve op til kravene vil det mange steder kræve helt nye vandbehandlingsanlæg til styring af vandkvaliteten samt større kapacitet i rørene til udskiftning af bassinvandet – og det kan også blive nødvendigt med flere dyser i bassin-gulv og -vægge med tilhørende rørføring, for at leve op til kravene om udskiftning af vandet.

Det kan altså let blive store konstruktionsændringer, og Peter Skov Nielsen konstaterer med tilfredshed, at mange kommuner tænker langsigtet og fokuserer på et bedre driftsbudget ved at investere i nye og tidssvarende badeland i stedet for en tilpasning til de nye regler.

Totalbudget med drift

Driften er i stigende grad i fokus, når kommunerne bygger svømmehaller, og privat medansvar i form af OPP er en af de løsninger, der vinder indpas. Randers Svømmehal åbnede 15 februar med et 9.000 kvm stort, nyopført svømmeland, her har Gribskov Gruppen A/S stået for at finansiere anlægget til 230 millioner kroner. Til gengæld driver Gribskovgruppen svømmelandet kommercielt de næste 28 år, hvorefter kommunen får mulighed for at overtage det.

En lignende løsning har Frederiksberg Kommune valgt til en ny 7.000 kvm stor svømme- og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé til 156 millioner kroner. Her skal Gribskov Gruppen i 20 år drive idrætsanlægget med gymnastikhal, svømmehal, to store vandrutschebaner og wellness-center samt faciliteter for svømme- og gymnastikklubberne

På den måde kan kommunerne i højere grad tilbyde borgerne det, de vil have:

Wellness og bæredygtighed

”Tiden er løbet fra svømmehaller, der primært har bassiner til banesvømning – det, der tiltrækker kunder, er oplevelser specifikt for hver enkelt bruger. Særligt wellness med flere typer saunaer samt varmtvandsbassiner, boblebade og massagedyser bruges intensivt af eksempelvis gigtpatienter og folk i genoptræning, så der er også folkesundhed i at supplere frem-og-tilbage svømning med wellness. Og legefaciliteter og et bølgebad som her i Skive, er også med til at tiltrække børnefamilierne og de unge”, konstaterer Peter Skov Nielsen, der også peger på bæredygtighed, som et væsentligt incitament til at tænke nyt – frem for at renovere gammelt:

Skive Badeland med DM-bane

I Skive får brugere af badelandet fem forskellige bassiner, et legesørøverskib, en ny vandrutschebane, og nye, handicapvenlige omklædningsfaciliteter til rådighed – og det store 50 meter bassin er klar med blandt andet elektronisk tidstagning, hvis DM i svømning skulle komme forbi.

Grontmij har været totalrådgiver på ombygningsprojektet til 33 millioner kroner i håndværkerudgifter – et projekt som undervejs er udvidet ad flere omgange – blandt andet med den 55 meter lange vandrutschebane.

Også den tekniske chef fra Kulturcenter Limfjord, der driver Skive Badeland, ser frem til, at det nyrenoverede badeland kommer i fuld drift:

”Der har været plader for alle vinduer indtil arbejdet var næsten færdigt, men da gæsterne i motionscentret ved siden af pludselig kunne se ind gennem vinduerne, blev de jo nysgerrige. Folk kunne slet ikke vente med at komme i vandet”, siger Roger Nielsen fra Kulturcenter Limfjord, som nu er i gang med at lære at betjene alle de tekniske installationer i den store nye teknikkælder.

Energi bliver vigtigere

I Skive er der også tænkt på energiforbruget – fx er rørene fra overløbsrenderne til overskudstankene placeret så højt som muligt, så de elektriske pumper skal løfte vandet minimalt, når det pumpes tilbage i bassinerne. Til gengæld har badelandet sine begrænsninger med alle bassiner samlet i ét rum:

”Det kræver megen energi at holde lufttemperaturen rigtig og genindvinde vanddampen. Optimalt skal lufttemperaturen være to grader celsius over vandtemperaturen for at minimere fordampning, men når man i samme store lokale har bassiner på 27 grader, 34 grader og 38 grader, så bliver det naturligvis et kompromis. Når vi designer et nyt badeland helt fra grunden, opdeler vi det i flere rum med hver sin klimazone, der giver optimal drift og gode arbejdsforhold for personalet”, forklarer Peter Skov Nielsen.

Topmoderne badeby i Roskilde

Netop helt fra grunden – eller næsten – bliver det kommende ”Badebyen” i Roskilde, som Grontmij har vundet kontrakt på sammen med Creo Arkitekter, JAJA Architects og Thing & Brandt Landskab. Projektet omfatter 5.730 m2 nybyggeri og 398 m2 ombygning, og Peter Skov Nielsen glæder sig til at komme i gang:

”Det bliver et fantastisk badeland, når det står færdigt sidst i 2018, og det er et projekt med udfordringer for alle de traditionelle arkitekt- og ingeniørdiscipliner – specielt vandtætning, bygningsfysik og bærende konstruktioner samt udstyr og inventar – alt sammen i fugtige omgivelser, hvor rust og anden tæring er en udfordring. Og alligevel er det relativt simpelt, fordi det meste er helt nyt, så vi kan genbruge vores gennemprøvede løsninger uden at tage hensyn til forskellige oprindelige konstruktioner. I Skive Badeland havde vi fx ét bassin med PVC-folie og de øvrige med fulddækkende membran og klinker – og det er to meget forskellige løsninger”, siger Peter Skov Nielsen.

Mere vand kræver flere mand

Seniorrådgiveren fra Grontmij glæder sig over, at der igen er kommet gang i Badelandsprojekterne, men han ser også udfordringer ved det spirende byggeboom, som allerede har fået SwimTeam til at opmande til 15 medarbejdere – og pt er yderligere tre stillinger åbne:

”Vi er kun en lille skare af rådgivere og entreprenører i Danmark, som har den nødvendige erfaring til at planlægge fornuftigt og forudse faldgruberne i tide. Det at arbejde med vand og badesikkerhed og optimalt driftdesign i svømmebade er meget specialiseret og anderledes end fx bolig- og sygehusbyggerier. Så hvis nogle unge, håbefulde ingeniører kan se sig selv arbejde med svømmehaller og badelande, så er det et godt tidspunkt at byde sig til, for vi får nok at lave i Grontmij’s SwimTeam”, forudser Peter Skov Nielsen.


Billederne er fra Skive Badeland.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst:
Søren Skjold Eckhoff, afdelingschef, Grontmij: 82281406

Billeder

Information om Grontmij A/S

Grontmij A/S



Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand. ’Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne med at tage kvalificerede beslutninger og foretage velovervejede investeringer, når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i 1915 og er registreret på NYSE Euronext

Følg pressemeddelelser fra Grontmij A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grontmij A/S

Danmarks bedste parkeringsoplevelse findes på Glostrup Hospital11.12.2014 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Der var en gang, hvor et parkeringshus bare kunne være en grå betonklods. Den tid er endegyldigt forbi. I dag indvier Glostrup Hospital et rundt parkeringshus med en levende grøn facade med over 100 forskellige planter og en lille skov med regnvandsopsamling i midten. Det er smukt, bæredygtigt og forhåbentlig en god oplevelse for de mange bilister i området. Grontmij er ingeniører på projektet.

Danmarks første friluftsbad med grøn rensning27.11.2014 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Badegæsterne i Ruds Vedby ved Sorø kan hoppe i Danmarks første friluftsbad med biologisk rensning, når badesæsonen begynder til maj næste år. Det bliver et ”grønt” friluftsbad med nul klor og en Co2 belastning, der er fire gange lavere end, hvis badet skulle drives traditionelt og med en forventet årlig energibesparelse på næsten en kvart million kroner. Det er samtidig en rensningsmetode, som har store perspektiver for de friluftsbade, som står over for renovering i fremtiden.

Mens vi venter på Ditte…24.10.2014 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det er snart et år siden, at stormene Allan, Bodil og Carl rasede og ødelagde for millioner. Er Danmark klar til næste storm? Nej. Desværre ikke. Som en del af aftalen om kommunernes økonomi i 2013, har de fleste kommuner nu en vedtaget klimatilpasningsplan, men de mangler stadigvæk at blive realiseret. Det store spørgsmål i kommunerne er: Er det økonomisk rentabelt at investere i klimatilpasning? Klart JA, siger en af Danmarks største ingeniørvirksomheder. Der er mange gevinster at hente for kommunerne.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye