Danmarks første friluftsbad med grøn rensning

Del
Badegæsterne i Ruds Vedby ved Sorø kan hoppe i Danmarks første friluftsbad med biologisk rensning, når badesæsonen begynder til maj næste år. Det bliver et ”grønt” friluftsbad med nul klor og en Co2 belastning, der er fire gange lavere end, hvis badet skulle drives traditionelt og med en forventet årlig energibesparelse på næsten en kvart million kroner. Det er samtidig en rensningsmetode, som har store perspektiver for de friluftsbade, som står over for renovering i fremtiden.

Badevand og klor har altid hængt sammen som sommer og sol, men klor er ikke længere nødvendigvis det foretrukne desinfektionsmiddel.

Indtil for få år siden var det ikke tilladt overhovedet at etablere offentligt tilgængelige friluftsbade uden brug af klor, men det blev ændret, da Naturstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen lavede retningslinjer for ”svømmesøer med biologisk vandrensning” til brug for kommunernes drift og kontrol af denne nye form for offentlige bade i Danmark.

I svømmesøer recirkulerer man vandet, men man tilsætter ikke klor. Man fjerner i stedet de skadelige bakterier i et biologisk filter, der ligger i en sø ved siden af bassinerne. I Ruds Vedby på Vestsjælland har man længe ønsket at ombygge det eksisterende friluftsbad til en svømmesø, og nu skal drømmen realiseres, og det første spadestik tages allerede den 2.december:

”Ruds Vedby Friluftsbad er et stort aktiv for lokalsamfundet, og det er meget positivt, at det nu er lykkedes at finde en model, som gør det muligt både at renovere friluftsbadet og at finde en økonomisk farbar erstatning for det nedslidte kloranlæg. Samtidig er det spændende, at vi nu bliver pionerer i forhold til biologisk rensning, og jeg ved, at man mange andre steder i landet følger projektet med stor interesse,” siger Gert Jørgensen, borgmester i Sorø Kommune.

Det unikke projekt er en del af kommunens ESCO-samarbejde med energispecialisten Schneider Electric, som siden 2010 har været totalentreprenør på en omfattende energirenovering, hvor firmaet har garanteret store energibesparelser ved renovering af 50 af kommunens ejendomme.

”Energibesparelser og miljøvinklen går hånd i hånd i dette projekt. Det er spændende at være med til at lave så nyskabende et projekt sammen med Sorø Kommune. Kommunen har været meget vedholdende og kæmpet for at det skulle blive muligt. Og nu har vi fået tilladelsen og kan gå i gang,” siger Anne Wiboe Holm, projektleder hos Schneider Electric.

Badevandskvaliteten har selvfølgelig været et meget vigtigt omdrejningspunkt i dette projekt, og her er der skelet meget til Tyskland, hvor der er etableret ca. 140 offentlige friluftsbade af denne art. Her har man nemlig videnskabelig dokumentation for det biologiske filters faktiske vandrensningsevne. Den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij har været konsulent omkring sikring af badevandet:

”Vi har været med til at indføre en ny metode i Danmark til rensning af svømmebadsvand, som er mere skånsomt for både de badende og miljøet. Samtidig sikrer vi vandkvaliteten gennem et nyskabende kontrolprogram, som er lavet sammen med Statens Seruminstitut. Det er en metode, som har store perspektiver for de friluftsbade, som står over for en renovering i fremtiden,” siger Morten Asp Hansen, projektleder hos Grontmij.

Det biologiske filter mv. etableres af anlægsgartnerfirmaet Junckerhaven Aps. Virksomheden har introduceret svømmesø-teknologien i Danmark og bygget en række større og mindre svømmesøer inden for de sidste 10 år.

Læs mere om den nye form for badevand her: www.svømmesø.dk

Billedtekst:

I Tyskland er der etableret ca. 140 offentlige friluftsbade af denne art. Her ses friluftsbad i Hallenberg, hvor man til højre i billedet kan se en sø med en masse sprinklere, og det er sådan den biologiske rensning foregår. Her har man nemlig videnskabelig dokumentation for det biologiske filters faktiske vandrensningsevne. Den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij har været konsulent omkring sikring af badevandet:

Nøgleord

Kontakter

Projektleder Morten Asp Hansen, Grontmij, på telefon: 27231421


Borgmester Gert Jørgensen, Sorø Kommune på telefon: 21463229


Projektleder Anne Wiboe Holm, Schneider Electric på telefon: 88204199

Billeder

Links

Information om Grontmij A/S

Grontmij A/S



Følg pressemeddelelser fra Grontmij A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grontmij A/S

Danmarks bedste parkeringsoplevelse findes på Glostrup Hospital11.12.2014 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Der var en gang, hvor et parkeringshus bare kunne være en grå betonklods. Den tid er endegyldigt forbi. I dag indvier Glostrup Hospital et rundt parkeringshus med en levende grøn facade med over 100 forskellige planter og en lille skov med regnvandsopsamling i midten. Det er smukt, bæredygtigt og forhåbentlig en god oplevelse for de mange bilister i området. Grontmij er ingeniører på projektet.

Mens vi venter på Ditte…24.10.2014 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det er snart et år siden, at stormene Allan, Bodil og Carl rasede og ødelagde for millioner. Er Danmark klar til næste storm? Nej. Desværre ikke. Som en del af aftalen om kommunernes økonomi i 2013, har de fleste kommuner nu en vedtaget klimatilpasningsplan, men de mangler stadigvæk at blive realiseret. Det store spørgsmål i kommunerne er: Er det økonomisk rentabelt at investere i klimatilpasning? Klart JA, siger en af Danmarks største ingeniørvirksomheder. Der er mange gevinster at hente for kommunerne.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye