35 million til forskning i fejlfrie programmer

Lars Birkedal har modtaget DKK 35,4 mio. Til at oprette og drive et internationalt førende grundforskningscenter i programverifikation over de næste seks år. Centret kommer til at beskæftiger 8 ph.d.-studerende og 7 postdocs. Forskningen i CPV vil bygge videre på Lars Birkedals seneste gennembrudsresultater inden for programverifikation i moderne software systemer. Software systemer er en integreret del af det moderne samfund, og softwarefejl og sikkerhedsbrud udgør både enorme omkostninger og risici. CPV udvikler nye matematisk-baserede modeller og logikker, der forbedrer sikkerheden i software systemer.
I konkurrence med 80 ansøgere er 11 tekniske og naturvidenskabelige forskere udvalgt til at være Villum Investigators, som tilsammen modtager 410 mio. kr. fra VILLUM FONDEN. ”Hver af de 11 kan noget særligt og lever i høj grad op til kravene til en Villum Investigator. De kan – om nogen – med nysgerrighed, talent, erfaring og evne til at samle dygtige forskere omkring sig etablere, udvikle og fastholde et internationalt forskningsmiljø og yde et væsentligt bidrag til teknisk og naturvidenskabelig forskning – og i sidste ende samfundet,” siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i VILLUM FONDEN.
De 11 nye Villum Investigators bliver fejret den 2. maj 2019 ved en ceremoni i Villum Window Collection i Søborg med deltagelse af blandt andre uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og Villum Kann Rasmussen professor Jens Kehlet Nørskov.
Om Lars Birkedal: Lars Birkedal (47), Ph.D. fra Carnegie Mellon University (USA), er en anerkendt professor i datalogi fra Aarhus Universitet, hvor han er leder af forskningsgruppen Logic and Semantics. I 2017 blev Lars Birkedal udnævnt til ACM-fellow, og i 2016 blev han valgt som medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I 2015 modtog han EliteForsk-prisen fra Forskningsministeriet. Privat bor Lars i Risskov sammen med sin kone og to børn. Yderligere information på: www.cs.au.dk/~birke
Om Villum Investigator Programme
- Villum Investigator Programme er for den erfarne og internationalt anerkendte forsker, som kan yde et afgørende bidrag til det tekniske og naturvidenskabelige felt på et dansk universitet.
- En bevilling er op til 40 mio. kr. og løber i seks år. Efter en periode er det muligt at søge programmet igen i åben konkurrence med andre ansøgere.
- Programmet annonceres hvert andet år. Det er anden gang, at fonden bevilger midler til Villum Investigators. Næste gang er i 2021.
- Fonden modtog i alt 80 ansøgninger til programmet, heraf var fem ansøgninger fra kvinder.
- 28 ud af de 80 ansøgere gik videre til fagfællebedømmelser og interview.
Nøgleord
Kontakter
Professor Lars Birkedal
Institut for Datalogi, Aarhus Universitet
birkedal@cs.au.dk
23838546
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet uddanner bachelorer og kandidater i datalogi og IT produktiudvikling. Instituttets forskere arbejder både med teoretisk og anvendelsesorienteret datalogi.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.20.11.2025 11:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
Mysterium opklaret: Sådan fanger og spiser store fla-germus spurve i luften10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 25 års forskning er det endelig afsløret: Europas største flagermus ikke bare spiser småfugle – de jager og fanger dem i over en kilometers højde. Og spiser dem uden at lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
