Herlufsholm donerer 250.000 kr. til SOS Børnebyerne

I godt 18 år har Herlufsholm Skole haft sin egen SOS Børneby elevgruppe, der har organiseret indsamling af penge til det gode formål: Det er sket ved hvert år at arrangere julebasar, Fugleskydningscafé, salg af kaffe, te og kager ved div. arrangementer, rundvisninger og sponsorløb.
Det er blevet til meget pæne bidrag til SOS Børnebyerne i Danmark – faktisk runder Herlufsholm Skole med denne donation en million danske kroner.
Skolens SOS Børneby elevgruppe overrækker donationen til protektor for SOS Børnebyerne HKH Prinsesse Benedikte lørdag den 13. december kl. 11.45 i skolens nye aula, Agoraen i Helenhallen.
Det sker ved en lille højtidelighed, hvor skolens elever og ansatte deltager.
Donationen er på 250.000 kr. og vil gå til bygningsarbejde på det hus, som skolen i forvejen har etableret i byen Francistown i Botswana. Det blev bygget i 1998 og døbt ”House Herlufsholm”.
Skolen har valgt at overrække donationen netop i år for at hylde SOS Børnebyerne i Danmark, der i år kan fejre 50 års jubilæum – og så er det naturligvis også en del af skolens fejring af Herlufsholms 450 års jubilæum.
Efter højtideligheden i Agoraen åbner HKH prinsesse Benedikte årets julemarked i Klostergården – nu skal der indsamles flere og nye penge til det gode formål.
Pressen er velkommen til at deltage.
Der vil være tre fokuspunkter for pressen: Ankomst ved skolens sportshal, overrækkelse af donationen i Agoraen og åbning af julebasaren i Klostergården.
Af hensyn til arrangementet, ønskes tilmelding på forhånd – til rektorkontor@herlufsholm.dk eller på telefon 55 75 35 00 senest torsdag den 11. december.
PROGRAM
Kl. 11:00
HKH Prinsesse Benedikte ankommer til Trollehallen – ved Aktivitetshuset.
Modtages af formand for bestyrelsen Jens Moberg, rektor Klaus Eusebius Jakobsen og direktør Tim Petersen – og ledsages til Aktivitetshuset, hvor også eleverne i skolens SOS Børneby gruppe deltager. Let traktement.
Pressen ledsages efter modtagelsen til Helenhallens Agora.
Kl. 11:45 – 12:30 Agora
1. Formand for bestyrelsen Jens Moberg byder velkommen.
2. Filmklip om SOS Børnebyernes arbejde.
3. Kort elevtale og overrækkelse af skolens donation.
4. HKH Prinsesse Benedikte taler.
5. Underholdning – Josef Bøgh klaver: Ludivico Einaudi: ”Novule Bianchi”.
6. Rektor taler.
7. ”Let`s Shine”
8. Afslutning og introduktion af fællessang v/ Rektor.
9. Fællessang: ”End lyser Skovklosters mure”.
Pressen forlader Agoraen og ledsages til Klosterbygningen.
Kl. 12:30
HKH prinsesse Benedikte og gæster forlader Agora sammen med eleverne i 6. klasse – vandring til Klosterbygningen.
Kl. 12:35
HKH prinsesse Benedikte åbner SOS julemarked i Klostergården
– besigtigelse af julemarkedet til kl.12:50.
Deltagende journalister og fotografer bedes henvende sig på Rektorkontoret ved ankomst til skolen. Vi viser så vej til Trollehallen inden kl. 10:50 eller til Helenhallens Agora inden kl. 11:35
Pressedækning af prinsessens besøg slutter i Klostergården, men man er naturligvis velkommen til at se sig omkring på julemarkedet.
Nøgleord
Kontakter
Presseansvarlig vil være vicerektor Jørgen Hvidtfelt (jhn@herlufsholm.dk), som også træffes på 55 75 35 00.
Af hensyn til arrangementet, ønskes tilmelding på forhånd – til rektorkontor@herlufsholm.dk eller på telefon 55 75 35 00 senest torsdag den 11. december.
Billeder
Links
Information om Herlufsholm Skole og Gods
Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Undervisningsministeriet rangerer igen Herlufsholm som Danmarks bedste gymnasium målt på trivsel26.2.2025 13:47:21 CET | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriets årlige, nationale trivselsmåling er netop blevet offentliggjort. Den viser, at Herlufsholm ved Næstved igen i år er det bedste gymnasium i Danmark målt på elevernes sociale trivsel og faglighed. På fire ud af seks indikatorer indtager Herlufsholm placeringen som landets bedste gymnasium.
Fremtidens energikilder forelagt nutidens elever24.1.2018 14:20:27 CET | Pressemeddelelse
Under overskriften ”Hvor får vi energien fra?” besøgte tre eksperter inden for henholdsvis olie og skiffergas, vindenergi og atomkraft Herlufsholm Skole for at præsentere og debattere Danmarks nuværende og fremtidige energikilder med skolens elever i 1. og 2.g.
Første skoledag på Herlufsholm8.8.2017 11:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Der var store smil på de fleste ansigter, da Herlufsholm tirsdag morgen tog imod de nye elever til både grundskole og gymnasium. Præcist kl. 8.05 stod deres lærere klar med skilte foran den gamle klosterbygning, og mens eleverne ventede på, at alle fandt deres respektive klasser, kunne de fremmødte se deres nye kammerater an.
Eleverne tager ansvar for naturen10.6.2017 10:53:41 CEST | Pressemeddelelse
Mens de ældre elever fokuserer på deres prøver og eksaminer, så tog 7. årgang på Herlufsholm arbejdstøjet på lørdag d. 10. juni og gik ud i skolens grønne områder for at samle affald.
Eleverne fremviser Herlufsholm1.6.2017 14:14:23 CEST | Pressemeddelelse
To elever byder indenfor på Herlufsholm, når skolen og Næstved Turistforening i juli og august arrangerer rundvisninger for turister og nysgerrige borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum