Ny direktør for Rigshospitalet og Glostrup Hospital ansat

Det bliver en 57-årig nordjyde med mange års erfaring i det danske sundhedsvæsen, som skal stå i spidsen for den kommende sammenlægning af Rigshospitalet og Glostrup Hospital.
Region Hovedstaden har netop ansat Region Nordjyllands nuværende regionsdirektør Per Christiansen i stillingen som hospitalsdirektør fra 1. januar 2015.
Per Christiansen er uddannet Cand. Scient. Pol. fra Aarhus Universitet, og har været regionsdirektør i Region Nordjylland siden august 2009.
Før da var han direktør for Sygehuse og Psykiatri i Region Nordjylland fra februar 2006 til juli 2009.
Fra september 2001 til januar 2006 var Per Christiansen direktør for Aalborg Sygehus, og inden da direktør for Psykiatrien i Nordjyllands Amt fra marts 2000 til august 2001.
Del af historisk stor sammenlægning
Regionsrådet i Region Hovedstaden har som led i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 vedtaget en historisk stor omlægning af hospitalsdriften i hovedstadsregionen.
Beslutningen betyder, at flere af landets største hospitaler får sammenlagt deres ledelser for at effektivisere administrationen, styrke fagligheden og give de afdelinger, som behandler patienterne, bedre mulighed for at koordinere deres ressourcer.
Rigshospitalet og Glostrup Hospital bliver ét ’superspecialiseret’ hospital, der skal fokusere på forskning og højt specialiseret behandling på internationalt niveau.
- Jeg ser frem til den store opgave, det bliver, at sikre at både patienter og personale får mest mulig ud af sammenlægningen. Det skulle gerne betyde mindre administration, højere kvalitet og sætte patienten i centrum, siger Per Christiansen.
Regionsdirektør Hjalte Aaberg glæder sig over ansættelsen af Per Christiansen.
- Jeg mener, vi har fået den helt rigtige mand til at sætte kursen for den ledelsesmæssige sammenlægning af de to hospitaler. Sammenlægningen rummer meget store fordele for borgerne i hovedstadsregionen, og det er jeg sikker på, at Per Christiansen, sammen med personalet, vil kunne forløse på fornemmeste vis, siger Hjalte Aaberg.
Kontakter
• Kommende direktør for Rigshospitalet og Glostrup Hospital Per Christiansen, mobil 40 80 46 10
• Regionsdirektør Hjalte Aaberg via Region Hovedstadens pressevagt, tlf. 70 20 95 88
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Adgangen til patienternes helbredsoplysninger skal strammes11.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af tre aktuelle, større sager om systematisk misbrug af adgang til den elektroniske patientjournal har regionen gennemført en samlet evaluering, og der lægges op til en række stramninger.
Danmarks første: Nyt center skal forske i søvnforstyrrelser hos børn og unge11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Søvncenter for Børn og Unge er det første specialiserede forskningscenter for søvnforstyrrelser hos børn og unge. Det skal bl.a. øge forståelsen af, hvordan søvn påvirker børns udvikling, sygdomsforløb og restitution.
Region H går foran i udviklingen af ny ungdomsuddannelse6.6.2025 09:37:20 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler med et nyt projekt en række uddannelsesinstitutioner på tværs for at forberede undervisere og institutioner på den kommende EPX-uddannelse.
Budgetoverskridelser og forsinkelser på Nyt Hospital Nordsjælland5.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden bliver tirsdag 10. juni orienteret om, at budgettet for Nyt Hospital Nordsjælland forventes at skride med op til 1 mia. kr. primært som følge af prisstigninger i byggemarkedet og stigende lønninger. Samtidig er indflytningen udskudt fra årsskiftet 2027 til sensommeren 2027.
Operationer af knæ og hofter skal samles og effektiviseres5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler planlagte operationer i knæ og hofter i Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte Hospital. Kirurgen følger patienten til Gentofte og opererer sammen med rutinerede teams
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum