DI - Dansk Byggeri

30.000 lejere i almene boliger i Hovedstadsområdet får bedre boliger

Del
Lejerne i helt præcist 29.481 almene lejligheder og rækkehuse i Hovedstadsområdet kan se frem til at få deres bolig renoveret inden for få år. Det viser en opgørelse, som Dansk Byggeri har lavet på baggrund af tal fra Landsbyggefonden. Beboerne i de almene boliger i Københavns Kommune løber med en tredjedel af renoveringerne.

De mange projekter bliver sat i gang, efter at et bredt flertal i Folketinget forleden vedtog en politisk boligaftale, som blandt andet betyder, at Landsbyggefonden nu kan sætte planlagte renoveringsprojekter for over 18 mia. kr. over hele landet i gang med det samme. Penge, som lejerne i de almene boliger selv har sparet op.

- Rigtig mange af vores almene boliger er nedslidte og trænger til at blive isoleret, repareret og få skiftet blandt andet tage og vinduer. De mange projekter vil løfte boligerne op til en ny og mere moderne standard. Og et ekstra plus er, at beboerne i mange af dem kan se frem til en billigere varmeregning. Det giver renere klima, så det er bare om at komme i gang, siger formand for Dansk Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou.

Der er forskel på, hvor mange boliger, der vil blive renoveret i de enkelte kommuner i Hovedstadsområdet. Mens mere end 10.300 københavnske almene lejligheder og rækkehuse står for tur, er det små 4.700 i Brøndby Kommune og over 3.000 i både Gladsaxe og Albertslund.

I Dansk Byggeri Hovedstaden er vi klar, og vores virksomheder glæder sig til at byde på de mange renoveringsopgaver her oven på coronakrisen, hvor flere lokale håndværkere og andre byggevirksomheder har det svært. Ud over at skabe lokale arbejdspladser vil de mange projekter uden tvivl også give praktikpladser til de unge på byggeriets erhvervsuddannelser, siger formand for Dansk Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou.

 
 
 
 

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Mads Raaschou, telefon 70 23 20 89


Regionskonsulent for Dansk Byggeri Fyn Steen Høygaard, sth@danskbyggeri.dk, telefon 25 66 63 17
Pressechef Helen Jensen, Dansk Byggeri, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02  

Vedhæftede filer

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

 

 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye