3 Danmark

3 kommer ud af 2021 med fortsat vækst

Del
Teleselskabet 3 og søsterselskabet OiSTER slutter 2021 med en vækst på 11.000 kunder i fjerde kvartal. Den samlede vækst i 2021 lander på 27.000 nye kunder i butikken, og kundebasen er nu oppe på 1.490.000.

Teleselskabet 3 og søsterselskabet OiSTER har accelereret kundevæksten i sidste kvartal af 2021. 11.000 nye kunder er det blevet til, og med en samlet kundebase på nu 1.490.000 er 3 dermed meget tæt på sit erklærede mål om 1,5 mio. glade kunder.

”Markedet er præget af heftig priskonkurrence, og af oplagte årsager har der ikke været meget plads til vækstambitioner de sidste to år. På trods af det har vi vækstet kundebasen nogenlunde fornuftigt, og corona-pandemien må heller ikke blive en sovepude for os. Vi ved, vi kan gøre det endnu bedre i 2022 og løber ind i det nye år i fuld fart,” siger Morten Christiansen, Regional CEO i 3 Group og CEO for 3 Danmark.

Alt imens kundebasen vækster hos 3, har selskabet ligeledes ramt en anden milepæl, idet 25% af alle 3’s master nu er opgraderet til 5G-netværk. Heraf er en stor del aktive med det superhurtige såkaldte C-bånd – 3,5 GHz – der kan give hastigheder i Gbit-størrelsen. Parallelt opgraderes 4G-netværket med henblik på at fordoble kapaciteten, og der er planlagt etablering af 1.000 nye mastepositioner, hvoraf de 100 allerede er sat op. ”Vi kommer til at levere et sublimt mobilt netværk med meget høje hastigheder,” siger Morten Christiansen. ”Kvaliteten af vores netværk er fundamentalt for brugeroplevelsen og dermed afgørende for 3’s fremtid og vores fortsatte vækstdrømme. Så det kan man godt forvente, vi lægger rigtig mange kræfter i.”

I fjerde kvartal af 2021 omsatte 3 for 730 mio. kr., hvoraf de 458 mio. kom fra serviceomsætningen. Driftsresultatet før afskrivninger endte på 216 mio. kr. På hele året landede omsætningen på 2.787 mio. kr. – en vækst på 46 mio. kr. i forhold til 2020.

Nøgletal fra 3’s opgørelse af kundebasen i fjerde kvartal af 2021 (1. oktober til 31. december)[1]:

  • Nye kunder: 11.000
  • Omsætning: 730 mio. kr.
  • Serviceomsætning: 458 mio. kr.
  • Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA): 216 mio. kr.

Nøgletal fra 3’s opgørelse af kundebasen 2021 (1. januar til 31. december):

  • Nye kunder: 27.000
  • Samlet kundebase: 1.490.000
  • Omsætning: 2.787 mio. kr.
  • Serviceomsætning: 1.839 mio. kr.
  • Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA): 711 mio. kr.

 

Mediekontakt:
Pia Hammershøy Splittorff, VP Corporate Affairs, 3
Mail: pia.splittorff@3.dk
Mobil: 31 200 400
3’s pressetelefon: 31 200 202


[1] Disse tal vil indgå i 3 Danmarks årsregnskab for 2021 og rapportering til de danske myndigheder. Bemærk, at kundetallene afviger fra det regnskab, som 3’s ene ejer Investor AB i Sverige offentliggør i dag. Der er forskel på de to opgørelser, da Investor AB opgør antallet af kunder på en anderledes måde, end 3 gør i Danmark. Forskellen ligger i, hvornår en kunde kategoriseres som aktiv og dermed skal tælles med. På den baggrund anbefaler vi, at danske medier, analytikere mv. tager udgangspunkt i nærværende udmelding fra 3.

Kontakter

3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202



Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313

Billeder

Information om 3 Danmark

3 Danmark
3 Danmark
Fadet 4
1799 København V

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G, 4G+ og 5G mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 72 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye