3 Danmark

Stor rejseaktivitet i påsken – her er danskernes favoritdestinationer

Del

Påsken bød traditionen tro på mange helligdage i streg og en hel uges ferie for skolerne. Derfor var der i dén grad en god anledning til at pakke kufferten og benytte de mange fridage til en ferie udenfor landets grænser. Med udgangspunkt i roamingdata fra udlandet, har 3 foretaget en opgørelse over påskens rejsemønstre.

Adobe Stock

Med i 3’s abonnementer får kunderne adgang til gratis roaming i en lang række lande rundt om i verden. Det giver derfor 3 en god mulighed for at blive klogere på, hvorhen kunderne rejser i påskedagene. 

”Selvom skolerne har lukket hele påskeugen, er der mange, der fortsat arbejder i dagene op til påske. Vi kunne dog alligevel se en stigning i antallet af kunder, der brugte deres telefon i udlandet samme dag, som skolerne fik fri, altså fredag d. 22. marts, og aktiviteten i udlandet toppede skærtorsdag, ” siger Marie-Louise Back, Chief Commercial Officer i 3.

Disse var de mest populære rejsemål i påsken 

Ved at se på, hvor mange aktive telefoner, der var i perioden i hvert enkelt land kan 3 derved lave en liste over hvilke destinationer, der var blandt de mest populære i påsken. 

Her ligger Italien, Tyrkiet og Frankrig således i top over danskernes favoritrejsemål i påsken, mens USA som eneste land uden for det europæiske kontinent akkurat sniger sig ind i top ti på en niendeplads.

”Hos 3 har vi godt 20% af de danske telekunder, og samtidig har alle 3-kunder 3LikeHome inkluderet i deres abonnement. Derfor kan vi også ret præcist sige noget om, hvilke rejsedestinationer der var kundernes foretrukne i påskeferien, idet stort set alle kunder bruger data, når de er ude at rejse i udlandet,” forklarer Marie-Louise Back.

Top ti er trukket for skolernes ferie (22.03.2024 til og med 01.04.2024) og ser således ud, målt på hvilke lande, der har haft den samlet set største stigning i antallet af danske 3-kunder i hvert enkelt land i den gældende periode. 

  1. Italien 
  2. Tyrkiet 
  3. Frankrig 
  4. Tyskland 
  5. Holland 
  6. Norge 
  7. Spanien 
  8. Østrig 
  9. USA 
  10. Storbritannien 

Nøgleord

Kontakter

Om 3

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,5 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 73 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 Danmark har kontor i Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye