
Advokater ønsker bedre omdømme – indfører ny ordning om åbenhed
Advokater skal fremstå som en samfundsbevidst branche, mener Danske Advokater, der repræsenterer 785 advokatvirksomheder med en samlet årlig omsætning på omkring 10 mia. kroner. De vil dokumentere, at deres medlemmer er deres samfundsansvar bevidst i forhold til borgernes retssikkerhed og som betroet rådgiver for erhvervslivet. De vil være åbne, og gøre deres priser mere gennemskuelige. De vil synliggøre det sociale ansvar, de dagligt påtager sig, f.eks. ved at udføre gratis advokatbistand til mindrebemidlede, syge og socialt udsatte i landets 89 advokatvagter. Eller ved at yde gratis rådgivning eller rådgivning til en symbolsk pris til lokale foreninger og nationale eller internationale organisationer med et humanitært formål. De vil redegøre for, hvordan de tackler etiske dilemmaer, når de kommer i klemme imellem hensynet til kunden og det brede samfundshensyn. Og de vil aktivt arbejde for moderne ledelse for branchens mere end 12.000 medarbejdere.
”Med den nye ordning er det vores ambition at åbne op for en branche, der er kendt for at være lidt tilknappet. Alene det at vi sætter etik, moderne ledelse og diversitet på dagsordenen, mener vi, vil skabe større åbenhed. Det vil få de enkelte advokatvirksomheder til at reflektere over det,” mener advokat Klavs Gravesen, der står i spidsen for udarbejdelsen af Danske Advokaters nye ordning.
Fem tiltag skal rykke advokaters omdømme
Danske Advokaters nye ordning for advokaters samfundsansvar omfatter fem fokuspunkter:
1. Synligt socialt ansvar: Advokatvirksomheden skal dokumentere deres sociale ansvar, der sikrer, at mindrebemidlede, syge og socialt udsatte også har adgang til ret og retfærdighed. Det kan f.eks. være ved at tilbyde gratis retshjælp i landets 89 advokatvagter. Eller det kan være gratis rådgivning eller stærkt reducerede priser til lokale, nationale eller internationale organisationer og foreninger med humanitære formål.
2. Etiske dilemmaer: Advokatvirksomheden skal have klare retningslinjer for, hvordan etiske dilemmaer tackles, når de kommer i klemme mellem kunden på den ene side og det brede samfundshensyn på den anden side.
3. Moderne ledelse: Advokatvirksomheden skal sætte mål for medarbejdernes trivsel, uddannelse og udvikling, og for hvordan de fokuserer på kunden og ledelse.
4. Diversitet: Advokatvirksomheden skal arbejde for en større spredning i alder, nationalitet, køn og etnisk oprindelse blandt sine medarbejdere. En spredning, der også gerne ses reflekteret i ledelsen og ejerkredsen.
5. Åbenhed og gennemsigtighed: Advokatvirksomheden skal sætte mål for åbenhed og gennemsigtighed for kunder, medarbejdere og samfund.
Advokatvirksomhederne skal offentliggøre, at de tilslutter sig ordningen. De skal indberette, hvordan de efterlever fokuspunkterne, til Danske Advokater, som offentliggør indberetningerne i en samlet rapport – første gang i 2017.
Støtter humanitært arbejde
Mange af landets advokatkontorer har taget hul på en del af de temaer, som viser, at de har samfundssind, tager ansvar og er en moderne arbejdsplads. Det kommer f.eks. en del sportsklubber og humanitære organisationer til gavn, at de ofte kan få støtte af en advokat:
På Klavs Gravesens arbejdsplads advokatvirksomheden Horten i Hellerup har de valgt at støtte både Dansk Flygtningehjælp og non-profit organisationen Human Practice Foundation, der arbejder på at forbedre kvinder og børns vilkår i lande som Nepal, Indien og Afrika.
”Mange advokatvirksomheder støtter humanitære organisationer ved at give dem juridisk rådgivning gratis, eller til en stærkt reduceret pris. Vi er bare ikke særlige gode til at fortælle, at vi også på den måde gør et samfundsgavnligt stykke arbejde,” siger Klavs Gravesen.
Fakta om Danske Advokater
Danske Advokater er en brancheforening for alle advokatvirksomheder i Danmark. Foreningen repræsenterer 785 advokatvirksomhed med en samlet årlig omsætning på 10 mia. kr.
I foreningen arbejder advokatvirksomhederne sammen om at udvikle og styrke den enkelte virksomhed og advokatbranchen til gavn for branchen såvel som for samfundet. F.eks. ved at fokusere på forretningsudvikling og innovation og ved at formidle viden om bedste praksis og om nye tendenser.
En anden hovedopgave er at repræsentere branchen i relation til politikere, embedsmænd og øvrige samarbejdspartnere, som f.eks. domstolene, i lovforberedende arbejde, høringer osv.
Danske Advokater står desuden for efteruddannelse af såvel advokater som fuldmægtige og sekretærer i branchen.
Yderligere oplysninger:
Advokat Klavs Gravesen, medlem af bestyrelsen for Danske Advokater og formand for arbejdsudvalget Branchens samfundsansvarlige kodeks, tlf.: 52 34 42 39, e-mail: kvg@horten.dk
Kontakter
Advokat Klavs Gravesen, medlem af bestyrelsen for Danske Advokater og formand for arbejdsudvalget Branchens samfundsansvarlige kodeks, tlf.: 52 34 42 39, e-mail: kvg@horten.dk
Information om Danske Advokater
Følg pressemeddelelser fra Danske Advokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Advokater
Velkommen Mette Frederiksen10.10.2014 10:08:13 CEST | Pressemeddelelse
Kære justitsminister Velkommen til et ministerområde, som betyder mere, end de fleste aner. Et velfungerede retsvæsen med alt, hvad det indebærer, er en forudsætning for et ordentligt samfund. Dette er ikke alene vigtigt af hensyn til at sikre ret og retfærdighed – selv om det i sig selv burde være argument nok til at sikre politisk bevågenhed – men også fordi det er god samfundsøkonomi. Den enkelte borger må forventes at agere mere i overensstemmelse med samfundets normer og regler, hvis det gengældes af et retfærdigt samfund, og de virksomheder, som lever af at indgå aftaler med andre virksomheder – af at producere og handle –skal kunne gøre det i tillid til at indgåede aftaler blive overholdt, og at uenigheder håndteres på en ordentlig og sober måde. Vi er i advokatbranchen glade for og stolte af den plads, vi udfylder i samfundet. Vi udfylder en vigtig rolle for de borgere, der af den ene eller den anden grund har brug for uafhængig juridisk rådgivning, eller som har behov for én t
Ny formand for Danske Advokater19.9.2014 11:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Den 46-årige advokat, Lotte Eskesen, er blevet valgt som ny formand for advokaternes brancheorganisation, Danske Advokater. Til daglig er hun partner i advokatvirksomheden, Gorrissen Federspiel. Lotte Eskesen afløser Lars Svenning Andersen, der var med til at stifte foreningen i 2008 og har siddet i formandsstolen i de maksimale seks år.
Danske Advokater: Tragisk skudepisode må vække til eftertanke16.9.2014 16:06:33 CEST | Pressemeddelelse
Dagens skudepisode ved fogedretten i København, hvor en advokat blev dræbt og en af parterne i sagen hårdt såret, er meget tragisk. ”Vi er særdeles chokerede over, at noget sådant sker i Danmark, hvor vi har en lang tradition for åben adgang til domstolene. I første omgang går vores tanker til den dræbtes familie, venner og kolleger”, udtaler Danske Advokaters adm. direktør Paul Mollerup. Sikkerheden ved retterne er naturligvis et emne, som ligger os meget på sinde, og vi har derfor også tilsluttet os regeringens initiativ fra sidste år om øget sikkerhedskontrol i retsbygningerne. Vi sagde dengang i vores høringssvar, at : Med hensyn til den foreslåede hjemmel til at foretage sikkerhedskontrol i forbindelse med adgang til (dele af) retsbygningerne i form af visitation af publikums beklædning og undersøgelse af medbragte genstande bemærker Danske Advokater, at man kan tiltræde, at der tilvejebringes udtrykkeligt hjemmel i retsplejeloven til – under iagttagelse af et almindeligt proporti
Jurastuderende bliver dårligere rustet til advokatjob1.9.2014 15:33:06 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage starter 2.415 unge mennesker på jurastudiet på de fire universiteter i Aarhus, Aalborg, Odense og København. I Aarhus møder de studerende frem til et jurastudie, der er væsentligt forringet. Aarhus Universitet har nemlig skåret væsentligt ned på antallet af eksterne undervisningstimer og kursusfag. Danske Advokater har i en ny undersøgelse spurgt sine medlemmer hvilke konsekvenser, nedskæringerne får. Det vil gå voldsomt ud over de aarhusianske studerendes erhvervsparathed, mener advokaterne. Nyuddannede jurister fra Københavns Universitet vil fremover være mere attraktive, når et job skal besættes.
Retssikkerheden mangler på finansloven26.8.2014 13:51:39 CEST | Pressemeddelelse
Borgernes og virksomhedernes retssikkerhed mangler i regeringens finanslovsudspil, lyder det fra brancheorganisationen Danske Advokater. Advokaterne kritiserer, at finanslovsudspillet ikke indeholder en forbedring af retshjælpen til de økonomisk svageste, og at selskaber og fonde fortsat skal betale hovedparten af sagsomkostningerne, hvis de vinder en skattesag over staten.