
Danske Advokater: Tragisk skudepisode må vække til eftertanke
Dagens skudepisode ved fogedretten i København, hvor en advokat blev dræbt og en af parterne i sagen hårdt såret, er meget tragisk.
”Vi er særdeles chokerede over, at noget sådant sker i Danmark, hvor vi har en lang tradition for åben adgang til domstolene. I første omgang går vores tanker til den dræbtes familie, venner og kolleger”, udtaler Danske Advokaters adm. direktør Paul Mollerup.
Sikkerheden ved retterne er naturligvis et emne, som ligger os meget på sinde, og vi har derfor også tilsluttet os regeringens initiativ fra sidste år om øget sikkerhedskontrol i retsbygningerne. Vi sagde dengang i vores høringssvar, at :
Med hensyn til den foreslåede hjemmel til at foretage sikkerhedskontrol i forbindelse med adgang til (dele af) retsbygningerne i form af visitation af publikums beklædning og undersøgelse af medbragte genstande bemærker Danske Advokater, at man kan tiltræde, at der tilvejebringes udtrykkeligt hjemmel i retsplejeloven til – under iagttagelse af et almindeligt proportionalitetsprincip – at kunne foretage en sådan sikkerhedskontrol.
Dagens tragiske hændelse bør få Domstolsstyrelsen til hurtigt at skabe mulighed for at gennemføre sikkerhedskontrol ved retssalene.
Samtidig er den offentlige adgang til retssalene i Danmark i dag en væsentlig hjørnesten i offentligheden i retsplejen, som kendetegner et retssamfund. Det er derfor overordentligt vigtigt at finde de rette metoder og den rette balance til at skabe sikkerhed for de medvirkende i retsprocessen uden at sætte den offentlige adgang over styr.
For yderligere oplysninger: Paul Mollerup, adm. direktør 51 34 20 30
Kontakter
Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater: 51 34 20 30
Information om Danske Advokater
Følg pressemeddelelser fra Danske Advokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Advokater
Velkommen Mette Frederiksen10.10.2014 10:08:13 CEST | Pressemeddelelse
Kære justitsminister Velkommen til et ministerområde, som betyder mere, end de fleste aner. Et velfungerede retsvæsen med alt, hvad det indebærer, er en forudsætning for et ordentligt samfund. Dette er ikke alene vigtigt af hensyn til at sikre ret og retfærdighed – selv om det i sig selv burde være argument nok til at sikre politisk bevågenhed – men også fordi det er god samfundsøkonomi. Den enkelte borger må forventes at agere mere i overensstemmelse med samfundets normer og regler, hvis det gengældes af et retfærdigt samfund, og de virksomheder, som lever af at indgå aftaler med andre virksomheder – af at producere og handle –skal kunne gøre det i tillid til at indgåede aftaler blive overholdt, og at uenigheder håndteres på en ordentlig og sober måde. Vi er i advokatbranchen glade for og stolte af den plads, vi udfylder i samfundet. Vi udfylder en vigtig rolle for de borgere, der af den ene eller den anden grund har brug for uafhængig juridisk rådgivning, eller som har behov for én t
Ny formand for Danske Advokater19.9.2014 11:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Den 46-årige advokat, Lotte Eskesen, er blevet valgt som ny formand for advokaternes brancheorganisation, Danske Advokater. Til daglig er hun partner i advokatvirksomheden, Gorrissen Federspiel. Lotte Eskesen afløser Lars Svenning Andersen, der var med til at stifte foreningen i 2008 og har siddet i formandsstolen i de maksimale seks år.
Advokater ønsker bedre omdømme – indfører ny ordning om åbenhed17.9.2014 09:00:59 CEST | Pressemeddelelse
Danske advokater agter nu at synliggøre sit samfundsgavnlige arbejde og forbedre sit omdømme ved at være mere åbne om etik, ledelse og mangfoldighed. En ny ordning fra Danske Advokater skal sikre, at advokaterne efterlever og dokumenterer, at de er deres samfundsansvar bevidst. Brancheforeningen har sat ordningen på dagsordenen, når advokaterne mødes på foreningens generalforsamling den 19. september. Målet er, at mindst halvdelen af Danske Advokaters medlemmer inden 2020 dokumenterer og offentliggør, hvad de gør for samfundet.
Jurastuderende bliver dårligere rustet til advokatjob1.9.2014 15:33:06 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage starter 2.415 unge mennesker på jurastudiet på de fire universiteter i Aarhus, Aalborg, Odense og København. I Aarhus møder de studerende frem til et jurastudie, der er væsentligt forringet. Aarhus Universitet har nemlig skåret væsentligt ned på antallet af eksterne undervisningstimer og kursusfag. Danske Advokater har i en ny undersøgelse spurgt sine medlemmer hvilke konsekvenser, nedskæringerne får. Det vil gå voldsomt ud over de aarhusianske studerendes erhvervsparathed, mener advokaterne. Nyuddannede jurister fra Københavns Universitet vil fremover være mere attraktive, når et job skal besættes.
Retssikkerheden mangler på finansloven26.8.2014 13:51:39 CEST | Pressemeddelelse
Borgernes og virksomhedernes retssikkerhed mangler i regeringens finanslovsudspil, lyder det fra brancheorganisationen Danske Advokater. Advokaterne kritiserer, at finanslovsudspillet ikke indeholder en forbedring af retshjælpen til de økonomisk svageste, og at selskaber og fonde fortsat skal betale hovedparten af sagsomkostningerne, hvis de vinder en skattesag over staten.