Scandinavian Tobacco Group A/S

Scandinavian Tobacco Group køber belgisk cigarvirksomhed og konsoliderer europæiske nøglemarkeder

Del
Med købet af belgiske Verellen udbygger den danske verdens-1'er inden for cigarer og pibetobak sin position i de europæiske markeder, hvor forbruget af cigarer er højest.

Scandinavian Tobacco Group A/S har underskrevet en aftale om køb af den belgiske cigarvirksomhed Verellen NV af familien Verellen. Med købet styrker Koncernen sin markedsposition på vigtige europæiske markeder og fortsætter konsolideringen af cigarmarkedet.

Verellen havde i 2013 en omsætning på EUR 33 mio. og en EBITDA på EUR 4 mio. Virksomhedens omsætning steg med 1,7%.

Verellen producerer årligt 185 mio. cigarer på sin fabrik i Wuustwezel, Belgien, og har ca. 125 ansatte i Belgien og Frankrig. Virksomhedens stærkeste varemærke, Gold, er et af de ledende i Belgien, hvor dets markedsandel er vokset støt grundet et unikt pakkedesign og en stærk position i markedet for flavoriserede cigarer.

Koncernchef Anders Colding Friis, Scandinavian Tobacco Group, udtaler:

“Verellen giver os nogle rigtigt gode muligheder på de europæiske nøglemarkeder. Virksomheden har fremragende produkter og stærke mærker. Dertil kommer, at virksomheden genererer en stabil omsætning og cash flow. Scandinavian Tobacco Group har i forvejen positionen som nr. 1 i Belgien, Luxembourg og Frankrig. Med opkøbet styrker vi vores markedslederskab i de markeder, hvor cigarforbruget er højt. Belgien er det land i Europa, der har det højeste cigarforbrug pr. indbygger.”

”Vores mål er at øge vores markedslederskab ved at vinde markedsandele. Derudover har vi vist gode resultater ved opkøb og med at opnå synergier. Overtagelsen af Verellen afspejler vores bestræbelser på at konsolidere cigarmarkedet, som er fragmenteret og består af mange virksomheder, der ofte er familieejede. Vi er glade for at kunne byde Verellen velkommen i STG og for de muligheder, som købet giver os særligt på de vigtige markeder i Belgien og Frankrig.”

Overtagelsen sker med virkning fra den 1. september 2014.

Yderligere oplysninger: Koncernchef Anders Colding Friis eller kommunikationsdirektør Kaspar Bach Habersaat, kaspar.bach@st-group.com eller telefon +45 7220 7152.


 

Om Verellen

Virksomheden: Belgisk, familieejet producent og distributør af cigarer. Har været i cigarmarkedet i mere end 140 år. Ledes af brødrene Erik og Frank Verellen, der er femte generation af Verellen-familien. Hovedkontor og fabrik i Wuustwezel i Belgien.

Mærkeportefølje: Adskillige stærke og kendte varemærker, herunder Gold, der er blandt de ledende i Belgien. Øvrige varemærker er Alternativos Natural, Poncho, Palm, Emotion og Paradise.

Markeder: Stærke positioner i Belgien, Luxembourg og Frankrig. Har derudover salg til en række andre europæiske markeder samt USA.

Information om Scandinavian Tobacco Group A/S

Scandinavian Tobacco Group A/S
Scandinavian Tobacco Group A/S
Sydmarken 42
2860 Søborg

39556200http://www.st-group.com/
Om Scandinavian Tobacco Group - Verdens største producent af cigarer og pibetobak Nr. 1: - på det amerikanske marked for håndrullede cigarer - på det europæiske marked for maskinfremstillede cigarer - på det globale marked for pibetobak - på det amerikanske og det nordiske marked for ’fine cut’ - 9.200 ansatte i Den Dominikanske Republik, Honduras, Nicaragua, Indonesien, Europa, New Zealand, Australien, Canada og USA Koncernens portefølje omfatter mere end 200 førende mærker, bl.a. cigarmærkerne Café Crème, La Paz, Mercator, Henri Wintermans, Macanudo, CAO, Partagas (USA) og Cohiba (USA). Blandt pibetobaksmærkerne er Captain Black, Erinmore, Borkum Riff og W.Ø. Larsen, imens de førende ’fine cut’-mærker er Bugler, Break, Escort, Bali Shag og Tiedemanns. Scandinavian Tobacco Group er ejet 51% af de danske fonde, Augustinus Fonden og Det Obelske Familiefond, der begge har været virksomme inden for tobak i mere end 250 år. 49% af Koncer-nen er ejet af Swedish Match, som er noteret på OMX i Stockholm. Læs mere: www.st-group.com.

Følg pressemeddelelser fra Scandinavian Tobacco Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Scandinavian Tobacco Group A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye