
Stabil vækst drevet af stærkt cigarsalg i USA
Nettoomsætningen steg 13,3% til DKK 3.225 mio. (DKK 2.845 mio.). I lokale valutaer steg nettoomsætningen 4,0% i forhold til første halvår 2014, mens EBITDA-marginen steg 1,9 %-point.
Stigningen i nettoomsætningen skyldes primært et stærkt salg af håndrullede cigarer og tilkøbet af den belgiske cigarvirksomhed Verellen i september 2014, som stod for 3,1 %-point af væksten i nettoomsætningen. Håndrullede og maskinfremstillede cigarer udgør ca. to tredjedele af Gruppens samlede nettoomsætning.
Nettoomsætning DKK millioner |
∆ H1 2015 ∆ H1 2014 |
||
nettoomsætning |
justeret for valuta |
||
Håndrullede cigarer |
884 |
33,0 % |
8,6 % |
Maskinfremstillede cigarer |
1.312 |
8,8 % |
5,3 % |
Pibetobak |
309 |
10,1 % |
2,1 % |
Fine Cut |
287 |
6,4 % |
0,0 % |
Andet* |
432 |
2,1 % |
-2,7 % |
Total |
3.225 |
13,3 % |
4,0 % |
* Kategorien ‘Andet’ indeholder flere aktiviteter, inkl. blandt andre fremstilling og distribution af piber, lightere, tændstikker, cigaretrør, cigaretpapir og filtre.
Bruttoavancen blev DKK 1.587 mio. (DKK 1.352 mio.), svarende til en bruttomargin på 49,2% (47,5%).
EBITDA steg DKK 131 mio. til DKK 634 mio. (DKK 503 mio.), svarende til en EBITDA-margin på 19,6% (17,7%). Stigningen er hovedsageligt drevet af højere nettoomsætning, marginforbedring, positive valutaeffekter og tilkøbet af Verellen, der leverer de planlagte synergier.
Pengestrømmen fra driften steg 39% til DKK 429 mio. (DKK 309 mio.) i første halvår 2015, drevet af et højere EBITDA.
Nettoresultatet steg til DKK 354 mio. (DKK 262 mio.), drevet af et højere EBITDA.
CFO Sisse Fjelsted Rasmussen udtaler:
“Vi fortsatte væksten i første halvår samtidig med, at vi har fokuseret på optimering af vores supply chain. Vi er meget tilfredse med den fortsatte vækst på det amerikanske marked for håndrullede cigarer.
I september 2014 købte vi den belgiske cigarproducent Verellen. Vi har med succes nu afsluttet integrationen af salgsstyrker og administrative funktioner. Tilkøbet af Verellen bidrager til forretningen som planlagt.
I første halvår af 2015 ændrede vi også vores distributionsstruktur i Rusland. I fremtiden vil vores partner således håndtere den samlede lokale portefølje af pibetobak samt håndrullede og maskinfremstillede cigarer. Det er vores forventning at den ændrede distributionsstruktur vil bidrage positivt til vores finansielle udvikling allerede i andet halvår 2015.”
For yderligere information:
Director of Group Communications Kaspar Bach Habersaat, kaspar.bach@st-group.com eller telefon +45 7220 7152.
Information om Scandinavian Tobacco Group A/S
Følg pressemeddelelser fra Scandinavian Tobacco Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Scandinavian Tobacco Group A/S
Stærk udvikling i salget af håndrullede cigarer4.11.2015 08:33:34 CET | Pressemeddelelse
Scandinavian Tobacco Group, en af verdens førende producenter af cigarer og pibetobak, fortsatte den solide performance i de første ni måneder af 2015.
Ny CEO for verdens største producent af cigarer og pibetobak30.1.2015 09:34:22 CET | Pressemeddelelse
Niels Frederiksen bliver ny CEO for Scandinavian Tobacco Group A/S, der er verdens største producent af cigarer og pibetobak.
Højesteret frifinder Skandinavisk Holding II A/S i rygerretssag20.11.2014 15:48:16 CET | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag frifundet Skandinavisk Holding II A/S (tidligere Skandinavisk Tobakskompagni A/S) og House of Prince A/S for ansvaret for en rygers helbredsskader.
Ny tobaksfabrik fastholder arbejdspladser på danske hænder23.9.2014 14:09:58 CEST | Pressemeddelelse
Scandinavian Tobacco Group forventer fortsat at øge sin eksport af rulletobak til Europa. En ny, dansk fabrik til ekspanderet rulletobak giver virksomheden ekstra konkurrencekraft inden for den kategori, der globalt er hurtigst voksende. Virksomheden eksporterer i dag mere end 80% af sin rulletobak. Tallet forventes at stige.
Invitation til åbning af ny fabrik i Holstebro22.9.2014 12:59:31 CEST | Pressemeddelelse
Scandinavian Tobacco Group indvier sin nye fabrik i Holstebro. Det sker tirsdag den 23. september 2014 kl. 13.30 på Valdemar Birns Vej 10, Holstebro.