
Ny tobaksfabrik fastholder arbejdspladser på danske hænder
Det kom frem under dagens indvielse af virksomhedens nye fabrik til ekspanderet rulletobak i Holstebro.
Koncernchef Anders Colding Friis, Scandinavian Tobacco Group, siger: ”Vi har siden 2007 oplevet en vækst på 25% inden for rulletobak fra vores fabrik i Holstebro og eksporterer i dag ikke kun til Norden, men til flere end 70 lande i primært Europa. Det nye ekspansionsanlæg i Holstebro bringer os frem i førerfeltet og giver os konkurrencekraft i særligt det tyske marked for rulletobak, der er verdens største.”
Med den nye fabrik i Holstebro er Danmark fortsat sikret omkring 100 arbejdspladser i Holstebro og eksportkroner.
”Vi har valgt at bygge i Holstebro, fordi vi her har ekspertisen, og fordi vi med nye investeringer kan sikre vores konkurrencekraft. Umiddelbart giver den ny fabrik ikke nye arbejdspladser, men vi fastholder arbejdspladser i Danmark,” siger Anders Colding Friis.
Scandinavian Tobacco Group har 9.200 medarbejdere globalt og har siden 2010 øget antallet af medarbejdere i Danmark med 17%, så den i dag beskæftiger 500 på sit hovedkontor i Søborg og sine fabrikker i Nykøbing Falster, Assens og Holstebro.
Ifølge Danmarks Statistik er Danmarks samlede eksport af tobaksprodukter (ekskl. cigaretter) vokset 40% siden 2008 og har i dag en værdi af 1,2 mia. kr.
Fakta om
Ekspanderet tobak: Tobak, der i en styret kulde-varme proces udvider sin massefylde, så forbrugeren bruger mindre tobak pr. hjemmerullet cigaret. Processen kan sammenlignes med at lave popcorn. Ekspanderet rulletobak er den hurtigst voksende kategori i tobaksmarkedet.
Scandinavian Tobacco Group Holstebro: Virksomheden harproduceret tobak i Holstebro siden 1930’erne og ligger i dag i Holstebros bymidte. Den ældste del af fabrikken er fra 1886 og var oprindeligt et bryggeri. Den nye fabrik uden for byen er på 9.400 kvm. og huser i første fase produktionen af ekspanderet tobak.
Yderligere oplysninger kommunikationsdirektør Kaspar Bach Habersaat, tlf. 7220 7152 eller kaspar.bach@st-group.com.
Information om Scandinavian Tobacco Group A/S
Følg pressemeddelelser fra Scandinavian Tobacco Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Scandinavian Tobacco Group A/S
Stærk udvikling i salget af håndrullede cigarer4.11.2015 08:33:34 CET | Pressemeddelelse
Scandinavian Tobacco Group, en af verdens førende producenter af cigarer og pibetobak, fortsatte den solide performance i de første ni måneder af 2015.
Stabil vækst drevet af stærkt cigarsalg i USA17.7.2015 08:32:15 CEST | Pressemeddelelse
Scandinavian Tobacco Group, verdens største producent af cigarer og pibetobak, så stabil underliggende vækst i lokale valutaer i første halvår af 2015.
Ny CEO for verdens største producent af cigarer og pibetobak30.1.2015 09:34:22 CET | Pressemeddelelse
Niels Frederiksen bliver ny CEO for Scandinavian Tobacco Group A/S, der er verdens største producent af cigarer og pibetobak.
Højesteret frifinder Skandinavisk Holding II A/S i rygerretssag20.11.2014 15:48:16 CET | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag frifundet Skandinavisk Holding II A/S (tidligere Skandinavisk Tobakskompagni A/S) og House of Prince A/S for ansvaret for en rygers helbredsskader.
Invitation til åbning af ny fabrik i Holstebro22.9.2014 12:59:31 CEST | Pressemeddelelse
Scandinavian Tobacco Group indvier sin nye fabrik i Holstebro. Det sker tirsdag den 23. september 2014 kl. 13.30 på Valdemar Birns Vej 10, Holstebro.