Nye tal: Antallet af trampolinulykker er fortsat højt

Det danske have-landskab har de seneste 10 år været under forandring: overalt i villakvartererne skyder store, sorte cirkler op som enorme paddehatte. Det er trampolinen, som har gjort sit indtog i de danske haver, og ligesom det længere sydpå er svømmepøle, der har sat sig præg på luftfotoet, så er det havetrampolinen herhjemme, som er populær. En ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Børneulykkesfonden viser, at der står trampoliner hjemme hos 4 ud af 10 børnefamilier. Men de mange trampoliner giver desværre også anledning til mange ulykker.
”De seneste fem år er der cirka 400 henvendelser om ulykker på trampolin på vores skadestue hvert år, og det er stadig langt flest børn, der kommer til skade. Det præcise antal om året afhænger formentlig af vejrforholdene. Der var særdeles godt vejr i sommerperioden sidste år, hvilket gav anledning til mange flere timers hopperi i de danske haver,” siger Overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital. Her registrerede man i 2013 411 skadestuehenvendelser, hvor trampoliner var involveret. Det svarer til over 8.000 ulykker på landsplan.
”Men den gode nyhed er, at andelen af knoglebrud er lavere i 2013. Det vil sige, at ulykkerne er ikke så alvorlige, som vi har set tidligere. Uanset skaderne er den træning og motorik, som brug af trampolin giver bestemt et gode - men trampolinen skal jo bruges rigtigt. Den seneste nedgang i de alvorlige skader, håber jeg, er et tegn på, at der er kommet mere fokus på sikkerhedsforholdene på trampolinen. Det er især knoglebrud i nærheden af led, som kan være alvorlige hos små børn, da det kan medføre varige mén, som kan ende med at være til gene resten af livet,” siger Jens Lauritsen og tilføjer, at der sker knoglebrud ved hver fjerde trampolin-ulykke med et barn i alderen 5-14 år.
Hop med hovedet
Børneulykkesfonden, Forbrugerrådet Tænk og Sikkerhedsstyrelsen har de seneste 4 år sat fokus på sikker adfærd på trampolinerne med initiativet ”Hop Med Hovedet” med Jeppe Vig, kendt fra DR Lille NØRD, i front. Her glæder man sig over, at alvorligheden af ulykker ser ud til at falde.
”Det er meget positivt, hvis vi begynder at se en mindre andel af alvorlige ulykker på trampolinerne. Det tyder på, at både børn og voksne er blevet mere bevidste om, at man altså kan komme alvorligt til skade på en trampolin, hvis man ikke tager sine forholdsregler,” siger Henriette Madsen, leder af Børneulykkesfonden, og fortsætter:
”Trampolinen er et dejligt stykke legetøj, som styrker børnenes motorik og bidrager til en aktiv hverdag. Børn får rigtigt meget ud af at hoppe på trampolin. Derfor er det en fantastisk ting, at den er blevet så populær herhjemme. Blot så længe at man husker at bruge hovedet og hoppe med omtanke, så man undgår skader”.
Børn under 15 år er ifølge Ulykkes Analyse Gruppen involveret i 6 ud af 7 ulykker på trampoliner.
Godt råd til forældre: husk nettet
Lone Hansen, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen, fortæller, at noget af det bedste, man kan gøre som ejer af en trampolin, er at have styr på sikkerhedsnettet. Hver femte ulykke sker nemlig, fordi personen falder ned fra trampolinen og kommer til skade.
”Noget af det første du, som forælder og trampolin-ejer, bør have styr på, er sikkerhedsnettet. Sikkerhedsnettet er en rigtig god idé, da det ikke indskrænker barnets mulighed for at udfolde sig fysisk, men samtidig undgår du rigtigt mange af de mere alvorlige ulykker. Alternativt kan du grave trampolinen ned, hvis det er en type, der er beregnet til det. Dog bør du altid sørge for at have blødt underlag, så som græs eller lignende, omkring trampolinen i tilfælde af, at uheldet er ude,” siger hun.
---------------
DE 5 GODE TRAMPOLIN-RÅD
- Hop altid én ad gangen
- Brug sikkerhedsnet
- Slå aldrig saltomortaler
- Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen
- Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt
Kilde: www.hopmedhovedet.dk
------------------------
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Børneulykkesfonden. Der er i alt gennemført 1050CAWI-interview med danske forældre i alderen18-65 år, som har børn i alderen 0-17 år, i perioden 8. - 19. april 2014.
Odense Universitetshospital indsamler løbende kvalitetssikrede oplysninger om henvendelser efter skader. Det er dette, som gør det muligt at opgøre antal skader pr år efter trampoliner. Henvendelse om talgrundlaget kan ske til Ulykkes Analyse Gruppen, Ortopædkirurgisk afd. Tlf 6541 2283.
Kontakter
Claus Nielsen, presse- og kommunikationsansvarlig i Børneulykkesfonden, tlf. 30 37 82 39
Lone Hansen, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen, tlf. 25 43 16 21
Helen Amundsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, tlf. 77 41 77 32 eller 27 15 74 31
Billeder
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.
Styrelser advarer: Ulovlige varer fra ferien eller nettet kan få alvorlige konsekvenser19.6.2025 09:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Indførsel og bestilling af ulovlige nikotinprodukter kan føre til bøde, advarer Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen op til sommerferien.
Hver fjerde butik på Bornholm solgte alkohol eller tobak til mindreårige på Folkemødets første dag13.6.2025 09:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere butikker overholdt ikke reglerne om salg af alkohol, tobak eller nikotin torsdag under Folkemødet på Bornholm – Sikkerhedsstyrelsen har ført kontrol med unge kontrolkøbere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum