26 initiativer i historisk ambitiøs handlingsplan mod partnervold og partnerdrab
Ligestillingsminister Marie Bjerre har offentliggjort den samlede handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, der indeholder 26 initiativer og et historisk højt beløb til indsatsen.
Hvert år er 82.000 kvinder og 43.000 mænd udsat for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomiske vold fra en partner eller ekspartner. Gennemsnitligt bliver 12 kvinder og 3 mænd hvert år dræbt af deres partner eller ekspartner. Mere end halvdelen (56 pct.) af de dræbte kvinder i perioden 1992-2016 blev slået ihjel af deres nuværende eller tidligere partner.
Handlingsplanen består af initiativer, der er blevet aftalt i forbindelse med finansloven for 2023 og aftalen om udmøntning af SSA-reserven (Reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet). Initiativerne skal sikre en bred indsats, der bidrager til, at færre udsættes for vold i familien, at færre børn vokser op i et hjem med vold, samt forebygge, at partnervold eskalerer og risikerer at ende i partnerdrab.
”Jeg er stolt over at kunne præsentere en så stor og ambitiøs handlingsplan, hvor vi sammen med Folketingets partier har afsat et historisk højt beløb til at bekæmpe partnervold og partnerdrab. Partnervold er et samfundsproblem. Med handlingsplanen sætter vi ind med - tidlig opsporing, mere hjælp til ofrene, deres børn og udøverne, øget viden og bedre koordination. I Danmark skal ingen være i tvivl om, at vold mod sine nærmeste er uacceptabelt. Det har vi som samfund et fælles ansvar for at stå fast på. Derudover er jeg glad for, at vi endelig får ligestillet tilbuddene til voldsudsatte mænd,” siger ligestillingsminister Marie Bjerre.
Handlingsplanen er blevet til i dialog med civilsamfundet og aktører på området og bygger på et udspil, som den tidligere ligestillingsminister lancerede i juni 2022.
Hele handlingsplanen kan læses her, og de 26 initiativer er:
Vold er et samfundsansvar – koordinering og tidlig opsporing
1. Udvikling af et systematisk opsporingsredskab til sundhedspersonale i mødet med gravide og nybagte forældre
2. Opkvalificeringsforløb til sundhedspersonale om opsporing og håndtering af vold mod gravide og nybagte forældre
3. Kommunale beredskaber til opsporing og håndtering af vold i nære relationer
4. Partnerskab til bekæmpelse af vold i nære relationer og partnerdrab
5. Videreførelse og styrkelse af Lev Uden Vold
6. En national oplysningsindsats om partnervold
7. Undersøgelse om udviklingen i forekomsten af partnervold i Danmark
8. Landsdækkende årlig kreativ konkurrence til forebyggelse af kærestevold blandt unge
Der skal handles – tidlig og effektiv indsats
9. Pulje til styrkelse af ambulante forløb til voldsudsatte voksne
10. Tilskud til Danners og Projekt Q-værks ambulante tilbud til voldsudsatte kvinder
11. Målrettet støtte og behandlingstilbud til voldsudsatte gravide og nybagte forældre i sundhedssystemet
12. Ligestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte mænd
13. Pulje til indsatser for børn og unge, der er vokset op med vold i hjemmet
14. Styrket beskyttelse af børn ift. forældremyndighed og samvær
15. Mulighed for iværksættelse af psykologbehandling af børn ved kun én forælders samtykke
16. Bedre beskyttelse af børn, der har ophold på krisecenter og skifter skole
17. Guide – Den rette hjælp til børn og pårørende til partnerdrab.
18. Udvidelse af voldsbestemmelsen i udlændingeloven
Voldscirklen skal brydes – større fokus på voldsudøveren
19. Kriterier for prøveløsladelse af indsatte, der er dømt for partnervold eller partnerdrab
20. Landsdækkende ambulant behandling af voldsudøvere og deres familier
21. Dansk Stalking Centers behandlingskapacitet styrkes
22. En national sikkerhedsvejledning om digital sikkerhed og stalkerware
23. Strafreform sætter hårdere ind overfor vold
24. Styrket opfølgning på vold i hjemmet, når politiet har været ude til voldsepisoder i hjemmet
25. Styrket indsats i politiet over for ofre for vold i nære relationer
26. Viden om relationen mellem offer og gerningsperson samt om drab i Danmark, herunder partnerdrab
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Ny app til digitale beviser skal hedde AltID28.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
