2. offentlighedsfase for 400 kV-projektet Endrup-Idomlund er udskudt
22.6.2021 09:08:31 CEST | Energinet | Pressemeddelelse

Borgere i projektområdet for den kommende 400 kilovolt forbindelse mellem Endrup og Idomlund vil i disse dage modtage brev fra Energinet om, at den 2. offentlige høring vedrørende projektets plangrundlag og miljøkonsekvenser er udskudt til efteråret.
Det sker som følge af, at Miljø- og Fødevareklagenævnet den 31. maj ophævede Miljøstyrelsens to år gamle miljøtilladelse til det store gasledningsprojekt Baltic Pipe, bl.a. med den begrundelse, at det ikke var grundigt nok belyst, hvordan de såkaldte bilag-IV arters leveområder (f.eks. for hasselmus, birkemus og flagermus) beskyttes. Projektet må ikke forringe de truede dyrs levevilkår. Den afgørelse betyder, at der er behov for at se en række andre energiprojekter igennem en ekstra gang – herunder også Endrup-Idomlund.
Klagenævnets afgørelse medfører, at Baltic Pipe-projektet kun må arbejde på delstrækninger, indtil myndighederne har givet ny tilladelse, og vi skal være helt sikre på, at andre projekter ikke havner i lignende situationer. Vi skal hertil ikke bare være sikre på, at vi beskytter sårbare dyrearter, men også at det er rigtigt og fyldestgørende beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Derfor må vi igennem det hele med en tættekam – og det betyder desværre endnu en forsinkelse for højspændingsforbindelsen mellem Endrup og Idomlund.
Christian Jensen, som er Energinets projektleder på den nye højspændingsforbindelse, siger om forsinkelsen:
- Vi er rigtig ærgerlige over denne forsinkelse. Vi ved, at projektet har konsekvenser for rigtig mange mennesker og lokalsamfund, og at et kort forløb er afgørende for dem. Derfor gør vi alt hvad vi kan fra Energinets side for at sikre en så kort og korrekt proces som muligt. Så snart vi har en mere præcis tidsplan, vil de borgere der er berørt af projektet modtage brev fra os igen.
Stod klar til at igangsætte 2. offentlighedsfase
Miljøkonsekvensrapporten for Endrup-Idomlund stod ellers klar til at blive sendt i 2. offentlig høring i juni 2021. Derfor er Energinet straks gået i gang med at kigge nærmere på projektet sammen med de tilknyttede rådgivere:
- Vi er i fuld gang med at finde ud af, om nogle af vurderingerne kræver yderligere beskrivelse og dokumentation, og om der skal laves flere feltundersøgelser. Vi forventer at aflevere en opdateret udgave af miljøkonsekvensrapporten før sommerferien, og tidspunktet for opstart af 2. offentlighedsfase afhænger derefter bl.a. af, hvornår Miljøstyrelsen kan afslutte behandlingen af sagen, siger Christian Jensen.
Også betydning for tidsplanen for Endrup-grænsen
De to projekter Endrup-Idomlund og Endrup-grænsen følger lige efter hinanden – også i myndighedernes behandling. Derfor har en udskydelse af 2. offentlighedsfase for Endrup-Idomlund også betydning for tidsplanen for Endrup-grænsen. Som udgangspunkt vil tidsplanen for Endrup-grænsen rykkes på samme måde, som det sker for Endrup-Idomlund.
Det er desværre ikke muligt at komme med en mere konkret plan på nuværende tidspunkt, men borgerne vil høre fra os igen, når vi har aftalt en mere præcis plan med myndighederne.
Nøgleord
Kontakter
Chefprojektleder Christian Jensen, mail: chj@energinet.dk, mobil: 23 33 86 36.
Billeder

Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Nu løber strømmen i den 172 km lange elmotorvej – Vestkystforbindelsen23.4.2026 13:59:42 CEST | Pressemeddelelse
KÆMPE UDVIDELSE: Vestkystforbindelsen er en stor del af Energinets forstærkning af elnettet og en vigtig sikring af elforsyningen i hele Danmark.
Efter 11 år: Vestkystforbindelsen sættes i drift9.3.2026 09:32:36 CET | Pressemeddelelse
400 kV-højspændingsforbindelsen, der strækker sig fra Holstebro i nord til den dansk-tyske grænse, står snart klar. Energinet når hermed en stor og vigtig milepæl. Anlægsarbejdet er udført på kun to et halvt år. De resterende 8 år er brugt på tilladelser, godkendelser og ekspropriationer.
Energinet indfører midlertidig pause i nye nettilslutninger og sætter turbo på akutpakke2.3.2026 13:17:52 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen efter tilslutning til elnettet er vokset markant det seneste år. I dag ligger der samlet omkring 60 gigawatt nyt forbrug i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug cirka 7 gigawatt.
Ændret startdato: Kabelarbejde på Artillerivej fra 16. marts - vejen spærres for gennemkørsel frem til sommer26.2.2026 07:08:00 CET | Pressemeddelelse
Energinets kabelarbejde på Artillerivej forventes at gå i gang 16. marts og vil vare frem til sommer. I perioden vil Artillerivej være spærret for gennemkørende trafik, og der vil være skiltet omkørsel. Adgang for beboere og brugere af området sikres så vidt muligt i hele perioden.
Nu begynder arbejdet med at lægge højspændingskabler i jorden mellem Hørsholm og Helsingør9.2.2026 08:09:00 CET | Pressemeddelelse
Energinet går snart i gang med de første anlægsaktiviteter på den nye 132 kV kabelforbindelse mellem Teglstrupgård ved Helsingør og Stasevang ved Hørsholm. Projektet skal forny og forstærke den eksisterende elforbindelse med nye, kraftigere kabler. Samtidig forskønnes området til gavn for natur og naboer, når de nuværende luftledninger og elmaster fjernes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
