1.spadestik på nyt børnehus i Jonstrup
19.9.2019 10:27:07 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Den tidligere militærbygning bliver bygget om til et moderne børnehus til 150 vuggestue- og børnehavebørn. Borgmester Ole Bondo Christensen tager første spadestik til byggeriet – godt hjulpet at en stor gravemaskine.
”Dette byggeri er første kommunale bygning og afgørende for at omdanne Flyvestationen til et boligområde. Jeg er sikker på, at børnehuset bliver et centralt samlingspunkt i Jonstrup. Samtidig får adgang til naturoplevelser og ikke mindst den åbne himmel, siger Ole Bondo Christensen, Furesøs borgmester.
Naturen kommer til at spille en stor rolle
Formand for Udvalg for Dagtilbud og Familier, Bettina Ugelvig Møller, glæder sig:
”Det bliver en moderne institution, hvor naturen kommer til at spille en stor rolle. Der er god kontakt og god adgang til den store, naturprægede legeplads, som rummer både et vuggestueområde og børnehaveområde. Udearealerne kommer til at have rolige og trygge miljøer for de helt små og samtidig plads til det vildere liv under åben himmel for børnehavebørnene”, siger Bettina Ugelvig Møller.
Børnehuset bliver et inspirerende og funktionelt dagtilbud med respekt for den bevaringsværdige bygning. Det vil blive delt op i mindre enheder, så der er en tryg ramme om børnenes hverdag.
Bygningen kommer til at leve op til Furesø Kommunes klima- og miljømål og vil få en såkaldt DGNB-certificering, der dokumenterer, at der er tænkt i bæredygtighed både ved at genanvende mursten og andre materialer og ved at være ombygget med drifts- og vedligeholdelsesvenlige materialet. Projektet tager desuden hensyn til tilgængelighed. Daginstitutionen skal efter planen stå færdig medio 2020.
Navnekonkurrence på vej
Når det nye børnehus står klart skal det gå under et nyt navn, og i den forbindelse vil der blive udskrevet en navnekonkurrence blandt borgerne, som kan være med til at komme med gode forslag til børnehusets nye navn i en lokalhistorisk kontekst.
Børn får skovle til at grave med
Fremmødte børn vil modtage skovle og få lov til at grave. Der vil desuden være gravemaskiner og lidt til ganen. Borgmester Ole Bondo Christensen byder velkommen. Derefter taler formand for udvalg for dagtilbud og familier Bettina Uglevig Møller, udvalgsformand, og så entreprenør fra Jorton A/S Esben Pilegaard. Derefter tager Ole Bondo første spadestik.
Tid og sted:
Torsdag den 26. september kl. 15.30 på byggepladsen på Perimetervejen 16.
Adgangsforhold: Kom gerne på cykel, da parkeringsmulighederne ved byggepladsen er begrænsede. Ved ankomst i bil, skal bilen stilles lidt derfra, så man går det sidste stykke.
Kontakter
Ole Bondo Christensen, Furesøs borgmester, tlf. 7216 5200
Bettina Ugelvig Møller, formand for Udvalg for Dagtilbud og Familier tlf. 7216 5909
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



