Helsingør Kommune

1800 ledige job ved Helsingør-Helsingborg jobmesse

Del
Fælles jobmesse mellem Helsingør og Helsingborg kommuner byder på i alt 1800 ledige job. Hele 1600 på den svenske side af Øresund.

Der er gode muligheder for job, til danskere og svenskere, der vil bruge de 20 minutter, sejturen mellem Helsingør og Helsingborg tager. Således er der mulighed for 1800 job, som virksomheder på begge sidder af Sundet udbyder på en fælles jobmesse mellem de to byer.

Jobmessen holdes i både Helsingør og Helsingborg, og de virksomheder, der er tilstede, har alle behov for arbejdskraft og konkrete job med.

Langt de fleste job, nemlig 1600 er slået op af svenske virksomheder, mens der er cirka 200 ledige job på den danske side.

Ifølge Centerchef i Center for Job og Uddannelse i Helsingør Kommune Kristjan Gundsø Jensen er der god grund til, at man som jobsøgende holder et vågent øje med jobmarkedet på den anden side af Øresund.

”Der er rigtig gode muligheder for job lige på den anden side af Øresund. Og faktisk så tager det kortere tid at komme fra Helsingør til Helsingborg, end det gør at komme til København, selvom langt flere mennesker i Helsingør Kommune tager på job dr hver dag. Det vil vi gerne være med til at sætte fokus på med vores jobmesse, som – udover at formilde en masse job – gerne skulle gøre være med til at nedbryde den mentale barriere, mange har for at søge job i Sverige,” sige Kristjan Gundsø Jensen.

Selvom de fleste opslåede job på messen er i Sverige, så deltager også en række danske virksomheder på messen.

”Messen er samtidig en god mulighed for vores lokale virksomheder, der mangler arbejdskraft for at søge bredere, og eksempelvis så deltager Helsingør Kommune med 50 stillinger inden for sundheds- og ældreområdet, hvor der pt. er mangel på kvalificeret arbejdskraft,” siger Kristjan Gundsø Jensen.

Ud over Helsingør Kommune, kan man blandt andet møde Ilse Jacobsen, Strand- og Badehotel Marienlyst, Mega Flex, Convergys og Nordsjællands Politi, på den danske side.

Messen finder sted onsdag den 7. februar fra kl. 10 til 15. I Helsingør foregår messen på Kulturværftet og i Helsingborg på Arbejdsformidlingen (Arbetsförmedlingen).

For yderligere oplysninger kontakt: Kommunikationschef i Helsingør Kommune Martin Deichmann 51 35 55 60

Information om Helsingør Kommune

Helsingør Kommune
Helsingør Kommune
Birkedalsvej 27
3000 Helsingør

49 28 28 28https://www.helsingor.dk/

Følg pressemeddelelser fra Helsingør Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Helsingør Kommune

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye