
Kvalitetssystem skal sikre AMU
12.10.2012 13:15:48 CEST | Danske Erhvervsskoler | Pressemeddelelse
Kvalitetssystem skal sikre AMU
Danske Erhvervsskoler - Lederne tager nu initiativ til et landsdækkende kvalitetssystem for at sikre kvaliteten på arbejdsmarkedsuddannelserne.
Danske Erhvervsskoler – Lederne arbejder på et fælles kvalitetssystem for arbejdsmarkedsuddannelserne, som skal forankres og koordineres i VEU-centrene.
Ideen er, at den enkelte skole skal forpligte sig til at samarbejde omkring ekstern evaluering af AMU-uddannelserne med de andre skoler i VEU-centeret. Målet er at forebygge fejl og sikre, at skolerne i fællesskab holder et skarpt øje på lovgivningen.
- Det er glædeligt, at vi nu er blevet enige om et system, der efter min overbevisning vil bidrage til mere tryghed på skolerne i arbejdet med arbejdsmarkedsuddannelserne. Vi må erkende, at AMU-systemet er komplekst, og det kræver store ressourcer at holde sig ajour med lovgivningen. Ministeriet har netop justeret lovgivning om udlicitering, og det reducerer faldgruberne; så nu er det helt centralt, at vi løfter i fællesskab og sikrer tilliden til AMU-systemet, siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.
Udgangspunktet for kvalitetssikringen er et kvalitetssystem udviklet i regi af Ministeriet for Børn og Undervisning i samarbejde med COWI og alle offentlige AMU-udbydere. Systemet er afprøvet på en række skoler, hvor det er indarbejdet i skolernes kvalitetshjul med intern evaluering, hvor der følges op på skolens praksis i forhold til centrale dele af lovgivningen.
Ønskes der yderligere oplysninger i forbindelse med denne pressemeddelelse kan man ringe til Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler på 2072 0321. Tjek også www.danskeerhvervsskoler.dk
Information om Danske Erhvervsskoler
Danske ErhvervsskolerNy Vestergade 17, 2. sal
1471 København K
333 77 888http://www.danskeerhvervsskoler.dk/
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler
Ny kampagne skal lære mødre mere om ungdomsuddannelser13.10.2014 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge går det løs: Ny kampagne skal nuancere mødres syn på ungdomsuddannelserne. Målet er, at mødre til unge, der står over for at skulle vælge ungdomsuddannelse, skal få øjnene op for de mange spændende muligheder, der ligger i at vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.
Danmarks dygtigste elever i Teknolog og Erhvervscase er kåret3.9.2014 10:17:29 CEST | Pressemeddelelse
12 hold med elever fra hele landet har netop dystet om at blive Danmarks bedste i DM finalen i Teknologi og Erhvervscase. Vinderne i Teknologi blev tre elever fra HTX-uddannelsen på Hansenberg i Kolding. De havde nytænkt en affaldsbeholder til festivaller. I Erhvervscase vandt fire HHX-elever fra Herningsholm i Herning. De havde det mest innovative bud på, hvordan sportsfirmaet Select kan ruste sig til fremtiden.
Opfindere og erhvervstalenter klar til DM-finale29.8.2014 15:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Finalisterne til årets DM i Teknologi og Erhvervscase for elever fra HTX og HHX er fundet og klar til 2. september, hvor mesterskabet finder sted hos LEGO Koncernen i Billund. Undervisningsminister Christine Antorini besøger konkurrencen og overrækker præmier.
Reformen sikrer flere dygtige faglærte25.2.2014 13:00:50 CET | Pressemeddelelse
Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne hilser vedtagelsen af den nye EUD-reform velkommen. Reformen vil tiltrække flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne, og uddannelsesgarantien sikrer, at de unge kan færdiggøre deres uddannelser. Det er rigtig positivt for de unge og ikke mindst for arbejdsmarkedet.
Fleksuddannelsen vil sikre uddannelse til alle unge1.10.2013 16:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne hilser regeringens forslag om en ny fleksuddannelse velkommen.Det er positivt, at politikerne ikke glemmer de svageste unge, i jagten på at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne.