Danske Erhvervsskoler

Opfindere og erhvervstalenter klar til DM-finale

Del
Finalisterne til årets DM i Teknologi og Erhvervscase for elever fra HTX og HHX er fundet og klar til 2. september, hvor mesterskabet finder sted hos LEGO Koncernen i Billund. Undervisningsminister Christine Antorini besøger konkurrencen og overrækker præmier.

En robot til at indsamle affald på festivaler, bioplastik produceret af mælk og kartofler samt oppusteligt miljøvenlig emballage. Det er nogle af de ideer, HTX-finaleholdene præsenterer ved DM i Teknologi og Erhvervscase. Imens fremlægger HHX’erne deres forslag til, hvordan firmaet Select Sport A/S kan øge deres markedsandele.

DM i Teknologi og Erhvervscase udfordrer eleverne fra henholdsvis det tekniske gymnasium og handelsgymnasiet på deres evner inden for teknologiske opfindelser og erhvervstalent. Og mesterskabet er samtidigt et eksempel på, hvad det er, der gør disse to gymnasieretninger til noget særligt.

- Det er vigtigt at sætte fokus på, at der er andre spændende gymnasieretninger end STX. DM i Teknologi og Erhvervscase viser HHX og HTX’s særkende, som er en tæt tilknytning til erhvervslivet og virkeligheden. På den måde er uddannelserne med til at spore de unge ind på deres fremtidige karriere, siger direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler, der står bag DM i Teknologi og Erhvervscase.

Antorini overrækker præmier

I alt 6 hold HHX-elever og 6 hold HTX-elever er udtaget til finalen, der finder sted hos LEGO Koncernen i Billund den 2. september klokken 8-11.30. Undervisningsminister Christine Antorini besøger mesterskabet og overrækker præmier klokken 10.40. 

- Vi har brug for unge, der kan koble teori og viden, og som kan og tør tænke nyt og innovativt når det handler om nye produkter og forretningsudvikling. Det kan de unge deltagere i DM i Teknologi og Erhvervscase, og jeg glæder mig til at se alle deres ideer, siger Christine Antorini.

Finaleholdene er udtaget via skolemesterskaber og regionale mesterskaber. Udgangspunktet har været HTX-elevernes terminsopgave i faget teknologi B med temaet omstilling og HHX’ernes erhvervscaseopgave, der sætter fokus på virksomheden Select Sport A/S. Til finalen belønner dommerne de hold og opgaver, der er bedst til at kombinere nytænkning med høj faglighed.

HTX-finalehold:

HANSENBERG

Vejle Tekniske Gymnasium

Uddannelsescenter Holstebro

Teknisk Gymnasium Århus Midtby

Roskilde Tekniske Gymnasium

Erhvervsskolen Nordsjælland

HHX-finalehold:

Svendborg Handelsgymnasium

Herningsholm Erhvervsskole

Silkeborg Business College

Aarhus Købmandsskole, Handelsgymnasiet Viemosevej

CPH West Ishøj

Køge Handelsskole

Pressen er velkommen til at overvære finalen

Ønsker pressen at overvære finalen, finder den sted tirsdag den 2. september kl. 10.00 i LEGO Koncernen, Aastvej 1 i Billund.
Tilmelding til arrangementet sker ved henvendelse til Ingrid Behrndt Andersen, Danske Erhvervsskoler, på telefon 2020 7291.
 

Læs mere om DM i Teknologi og Erhvervscase på www.danskeerhvervsskoler.dk.

 For yderligere information kontakt Stine Sund Hald fra Danske Erhvervsskoler, ssh@danskeerhvervsskoler.dk, tlf. 33 37 78 84.

 

Information om Danske Erhvervsskoler

Danske Erhvervsskoler
Danske Erhvervsskoler
Ny Vestergade 17, 2. sal
1471 København K

333 77 888http://www.danskeerhvervsskoler.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler

Danmarks dygtigste elever i Teknolog og Erhvervscase er kåret3.9.2014 10:17:29 CEST | Pressemeddelelse

12 hold med elever fra hele landet har netop dystet om at blive Danmarks bedste i DM finalen i Teknologi og Erhvervscase. Vinderne i Teknologi blev tre elever fra HTX-uddannelsen på Hansenberg i Kolding. De havde nytænkt en affaldsbeholder til festivaller. I Erhvervscase vandt fire HHX-elever fra Herningsholm i Herning. De havde det mest innovative bud på, hvordan sportsfirmaet Select kan ruste sig til fremtiden.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye