Banedanmark

Bilulykke spærrer jernbaneoverkørsel i Hurup i tre måneder

Del
Bilister må ad Toftegade for at krydse jernbanen frem til september.

Jernbaneoverkørslen i Hurup er lukket hele sommeren. Det skyldes en ulykke, hvor en bil natten til mandag kørte så voldsomt ind i det skab, der styrer bomme og signaler på overkørslen, at skabet blev totalskadet.

”Heldigvis kom ingen noget til ved ulykken, men vores overkørselsskab blev så ødelagt, at det ikke kan genopbygges, men må udskiftes. Det arbejde er vi i fuld gang med,” siger sektionschef Vilhelm Mortensen fra Banedanmark.

Ikke en standardvare

Et overkørselsskab er ikke en standardvare, men skal opbygges fra grunden, så det passer de særlige forhold ved hver enkelt overkørsel. Så selv om arbejdet er i gang, tager den slags tid, forklarer Vilhelm Mortensen:

”Vi skal trække nye kabler og etablere nye relæer, og et overkørselsskab til en overkørsel er en kompliceret enhed, som samtidig skal fungere med en meget høj sikkerhed. Derfor kommer der desværre til at gå tre måneder, før det nye skab er klar og monteret, og vi kan åbne overkørslen igen.”

Omkørsel over Toftegade

Mens arbejdet står på ved overkørslen i Bredgade anbefaler Banedanmark og Thisted kommune bilister i Hurup at benytte overkørslen i Toftegade.

Det betyder, at for bilister, der kommer sydfra ad Oddesundvej eller østfra ad Morsøvej, kan det betale sig at dreje til højre ad Kirkevej og til venstre ad Toftegade for at krydse banen. Bilister, der kommer vestfra ad Ashøjvej, kan med fordel dreje til højre ad Jernbanegade og til venstre ad Toftegade.

Fodgængere og cyklister, der skal krydse banen, kan stadig benytte stitunnellen ved overkørslen.

 

Yderligere oplysninger: Banedanmarks pressevagt på 8234 1313.

Billeder

Overkørselsskabet ved Bredgade i Hurup blev totalsmadret efter mødet med en bilist. Foto: Banedanmark
Overkørselsskabet ved Bredgade i Hurup blev totalsmadret efter mødet med en bilist. Foto: Banedanmark
Download
Et overkørselsskab er en kompliceret enhed, og skabet ved Bredgade i Hurup skal bygges op på ny efter mødet med en bilist. Den komplicerede opbygning tager tre måneder. Foto: Banedanmark
Et overkørselsskab er en kompliceret enhed, og skabet ved Bredgade i Hurup skal bygges op på ny efter mødet med en bilist. Den komplicerede opbygning tager tre måneder. Foto: Banedanmark
Download

Information om Banedanmark

Banedanmark
Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø

+45 82 34 00 00http://www.bane.dk

Følg pressemeddelelser fra Banedanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Banedanmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye