Energistyrelsen

Udbud afsluttet: Danmark når mål for gaslagerfyldning

9.11.2026 12:00:00 CET | Energistyrelsen | Pressemeddelelse

Del

De internationale energimarkeder er fortsat præget af usikkerhed. Det gælder også gasmarkedet, som gennem en længere periode har været ramt af betydelige prisudsving og et højt prisniveau.

Energistyrelsen har i oktober 2026 gennemført et EU-udbud af lagerforpligtelser, hvor markedsaktører mod betaling forpligter sig til at have en bestemt mængde gas i de to danske lagre pr. 1. november 2026. Udbuddet er afsluttet inden for den afsatte økonomiske ramme på 50 mio. kr.

EU har sat fælles europæiske mål for gaslagerfyldningen. Danmarks lagerfyldningsmål i 2026 er på 75 pct. Resultatet af udbuddet bidrager til, at Danmark opfylder det danske fyldningsmål.

Vicedirektør i Energistyrelsen, Peter Christian Baggesgaard Hansen, udtaler:

"Der var stor interesse for udbuddet, og resultatet bidrager til, at vi når vores EU-forpligtelser og har godt med gas på lager i Danmark, nu hvor vi går de kolde måneder i møde. Det er positivt. Danmark står godt rustet forud for vinteren og har generelt en robust gasforsyning. Det skyldes, at vi har rigtig god adgang til gas fra mange forskellige kilder, herunder dansk produceret biogas og naturgas fra den danske del af Nordsøen. Faktisk producerer Danmark mere gas, end vi selv skal bruge, og dermed bidrager vi også til Europas samlede gasforsyningssikkerhed".

Danmarks gasforsyningssikkerhed er generelt robust. Produktionen af dansk biogasproduktion og naturgas i Nordsøen overstiger Danmarks indenlandske forbrug, hvilket gør Danmark til nettoeksportør af gas. Dertil kommer rørforbindelser til Norge, Tyskland og Polen, som giver mulighed for at importere gas. Sammen giver det flere muligheder for at dække gasbehovet gennem vinteren.

Gaslagrene bidrager til at gøre forsyningssikkerheden endnu mere robust ved at gøre det muligt at trække på lagret gas, når efterspørgslen stiger, eller hvis den danske adgang til gas skulle blive udfordret. En robust gasforsyning er imidlertid ikke ensbetydende med lave gaspriser, og danske gasforbrugere kan derfor fortsat opleve både høje og svingende priser. Det skyldes, at prisen på gas i høj grad fastsættes på de internationale markeder.

Kontakter

Energistyrelsen

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Hvidevarer skal have længere levetid – knap 20.000 danskere har allerede indberettet fradrag for reparation4.11.2026 09:59:04 CET | Pressemeddelelse

Når vaskemaskinen eller opvaskemaskinen går i stykker, kan det være bedre for miljøet at reparere frem for at købe nyt. Knap 20.000 danskere har indberettet servicefradrag for reparation af hårde hvidevarer. Nu vil Energistyrelsen med kampagnen "Giv dine hvidevarer en chance" sætte fokus på, hvordan reparation kan forlænge hvidevarernes levetid og spare på ressourcerne.

Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse

Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye