Københavns slagtere var organiseret før Columbus nåede Amerika - nu fylder lauget 575 år

Da Københavns Slagterlaug blev grundlagt i 1451, var der endnu 41 år til, at Columbus nåede Amerika. Og lauget havde fejret sit 200-års jubilæum, da svenskerne stormede København i 1659. Og da københavnerne stadig kunne opleve offentlige henrettelser på Nytorv i 1700-tallet, havde byens slagtere været organiseret i 300 år.

I år fylder Københavns Slagterlaug 575 år. Gennem århundreder med krige, brande og epidemier har slagterfaget udviklet sig fra middelalderens slagterboder til nutidens specialbutikker, der fortsat er med til at udvikle den københavnske madkultur og spiller en vigtig rolle på byens madscene, hvor interessen for gastronomi er større end nogensinde.

– København har forandret sig til ukendelighed på 575 år, og det samme har slagterfaget. Men slagterne har gennem generationer været med til at forme københavnernes madvaner, og det er vi stadig. Det synes jeg faktisk er værd at fejre, siger Kennet Hansen, oldermand i Københavns Slagterlaug.

Fra slagterbod til gastronomisk værksted
Tidligere var slagteren først og fremmest stedet, man købte sit kød. I dag fungerer mange københavnske slagterbutikker også som gastronomiske værksteder, hvor der eksperimenteres med smag, udvikles specialiteter og skabes nye retter til københavnernes middagsborde.

– Der er en enorm kreativitet i slagterfaget i øjeblikket, og udviklingen går rasende stærkt. Vi prøver nye ting af, henter inspiration fra hele verden og arbejder hele tiden på at gøre maden bedre. Det kræver både godt håndværk og gastronomisk forståelse. Det er noget af det, der gør faget så spændende, siger Kennet Hansen.

Han oplever samtidig, at københavnerne særligt de senere år har fået større øje for byens specialforretninger, hvor de kan få personlig rådgivning og tale med fagfolk, der selv fremstiller maden.

– Der er virkelig gang i butikkerne, og vi mærker en stor nysgerrighed hos kunderne. Folk interesserer sig for, hvad de spiser, hvor råvarerne kommer fra, og hvordan de får det bedste ud af dem. De vil gerne prøve noget nyt og have gode råd med hjem. Det er fantastisk at opleve den interesse for vores håndværk, siger Kennet Hansen.

Også slagtere om 500 år
Den interesse gør oldermanden optimistisk på slagterfagets vegne. For når lauget har eksisteret i 575 år, hvorfor skulle slagterne så ikke også være her om 500 år?

– Jeg er ikke i tvivl om, at slagterne også i fremtiden vil spille en vigtig rolle i Københavns madkultur. Men butikkerne i år 2526 kommer nok til at se helt anderledes ud end dem, vi kender i dag. Vi har altid været gode til at udvikle vores håndværk og finde nye måder at drive forretning på. Det er derfor, vi stadig er her efter 575 år, siger Kennet Hansen.

Skal den historie fortsætte, kræver det også, at nye generationer får lyst til at føre håndværket videre.

– Folk holder jo ikke op med at interessere sig for god mad. Men vi skal blive ved med at være nysgerrige, udvikle nye specialiteter og tiltrække unge, der har lyst til at arbejde med mad. Så tror jeg også, at slagterfaget har en fremtid om 500 år, siger Kennet Hansen.