Aarhus Festuge lancerer Vision 2035: Vil styrke sin rolle som platform for byens kulturliv
2.11.2026 10:35:14 CET | Aarhus Festuge | Pressemeddelelse
Aarhus Festuge vil styrke sin rolle som samskabelsesplatform, hvor byens kulturelle aktører udvikler nye initiativer sammen, hvor publikum bliver medskabere, og hvor Aarhus møder verden – og verden møder Aarhus. Det er retningen i Vision 2035, som blev vedtaget af Aarhus Festuges bestyrelse den 30. oktober 2026.

Med direktør Jakob Tekla Jørgensen i spidsen har Aarhus Festuge udviklet Vision 2035, der sætter en langsigtet retning for Festugens rolle i byens kulturliv. Visionen bygger blandt andet på dialog med eksterne interessenter og beskriver tre bevægelser, der skal præge Festugens udvikling frem mod 2035.
”Vision 2035 handler om at udvikle Aarhus Festuge som en platform, hvor byens kulturelle kræfter kan mødes og skabe noget sammen, som ingen af dem kunne have skabt alene. Vi skal både styrke relationerne mellem aktørerne og fortsat selv skabe de begivenheder, der binder Festugen sammen. Samtidig skal vi arbejde mere langsigtet, så idéer og samarbejder kan vokse over flere år og sætte spor i byen.” Jakob Tekla Jørgensen, direktør for Aarhus Festuge.
Fra enkeltstående udgaver til én sammenhængende bevægelse
Aarhus Festuge skal fortsat være ti dage med start den sidste fredag i august, men ambitionerne rækker ud over Festugen. Med Vision 2035 skal idéer, relationer og samarbejder kunne udvikle sig over flere år og brede sig til flere dele af byen.
Festugen skal skabe rammerne for, at kunstnere, kulturinstitutioner, virksomheder, foreninger og borgere kan mødes om nye initiativer og udvikle projekter sammen. Målet er, at samarbejderne kan sætte varige spor i byen og skabe nye forbindelser på tværs af kulturlivet.
"Aarhus Festuge har i mere end 60 år været med til at gøre Aarhus til en levende kulturby. Det skal den også gøre i fremtiden. Med den nye vision bygger vi videre på det, Festugen er rigtig god til: at samle mennesker, få nye idéer til at opstå og give plads til både de store kulturoplevelser og det, der vokser frem lokalt. Ambitionen er, at endnu flere får lyst og mulighed for at være med – og at Festugen ikke bare sætter byen i bevægelse i ti dage, men også er med til at skabe samarbejder og idéer, der lever videre resten af året". Anders Winnerskjold, borgmester i Aarhus Kommune og bestyrelsesformand for Aarhus Festuge
Fra publikum til medskabere
Vision 2035 skal gøre det muligt for flere at gå fra at opleve Festugen til selv at være med til at skabe den. Det gælder både kunstnere, kulturinstitutioner, virksomheder, foreninger, frivillige og borgere.
Sekretariatets opgave bliver i højere grad at skabe, pleje og aktivere relationerne mellem aktørerne og give dem mulighed for at udvikle idéer og gennemføre projekter sammen. Målet er, at flere får mulighed for at tage del i Festugen og sætte deres præg på byens kulturelle liv.
Fra Aarhus til verden – og tilbage igen
Vision 2035 skal styrke forbindelsen mellem Aarhus og omverdenen. Internationale perspektiver og kunstneriske udtryk skal møde byens egne kulturelle kræfter og bidrage til nye oplevelser og samtaler.
Tre flerårige programspor skal være med til at sætte retningen for dette arbejde. De tager udgangspunkt i store samfundsmæssige temaer og inviterer forskellige aktører til at undersøge dem fra hver deres perspektiv:
-
Jordnær fremtid – vores forhold til naturen.
-
Myte x Maskine – vores forhold til teknologien.
-
Grænseskel og naboskab – konflikter og fællesskaber, fra det geopolitiske til forholdet til naboen.
Programsporene løber over flere år og skal skabe genkendelighed på tværs af Festugerne. De er åbne pejlemærker, der giver plads til forskellige fortolkninger og kulturelle udtryk.
Læs hele Aarhus Festuge Vision 2035: https://cms.aarhusfestuge.dk/media/sqgpqze2/aarhus-festuge-vision-2035.pdf
Nøgleord
Kontakter
Jakob Tekla JørgensenDirektør
jtj@aarhusfestuge.dkBettina Aude ParastarKommunikations- og marketingchef
Tlf:29 20 94 80bap@aarhusfestuge.dkBilleder




Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge begynder med musik, fylder byen med liv og slutter under stjernerne25.8.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 28. august begynder Aarhus Festuge. I ti dage bliver byen fyldt med kunst, musik, scenekunst og fællesskaber – fra internationale gadeteaterforestillinger og koncerter til kunstoplevelser under jorden, i parker og på byens pladser. Og når Festugen slutter, slukker Aarhus lyset og tænder for stjernerne.
Få presseakkreditering til Aarhus Festuge20.8.2026 09:29:28 CEST | Presseinvitation
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2026. Kære presse Årets Festuge står for døren med ti dage fra den 28. august til 6. september, fyldt med fantastisk liv og en masse gratis kulturarrangementer i hele Aarhus. Se årets highlights Enkelte af vores arrangementer kræver imidlertid akkreditering – og vi vil selvfølgelig gerne sikre, at I får mulighed for at dække arrangementerne. Derfor følger her information om anmelderbilletter og fotoakkreditering til Aarhus Festuge 2026.
Hele Aarhus Fejrer – én dag hvor Aarhus midtby bliver til et fælles festområde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september inviterer Aarhus Festuge hele byen med til en dag fyldt med fællesskab og aktiviteter under overskriften Hele Aarhus Fejrer. Midtbyens gader, torve og pladser fyldes med parader og pop up-aktiviteter skabt af lokale foreninger, kulturaktører og ildsjæle.
Aarhus Festuge skruer markant op for gadeteater i 20267.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et ambitiøst program af internationale kompagnier, danske kunstnere og lokale aktører danner Aarhus rammen om alt fra luftakrobatik og nycirkus til publikumsinvolverende forestillinger og overraskende oplevelser i byrummet under Aarhus Festuge 2026.
Aarhus slukker lyset og tænder for stjernerne30.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationalt kunstværk samler byen under nattehimlen i Aarhus Festuge 2026 Søndag den 6. september 2026 kulminerer Aarhus Festuge med en spektakulær og poetisk fællesoplevelse, når tusindvis af aarhusianere samles om kunstværket Seeing Stars af den internationalt anerkendte hollandske kunstner Daan Roosegaarde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum