STARK runder milepæl i Aarhus: Ny stor trælast tager form
2.11.2026 07:00:00 CET | STARK | Pressemeddelelse
STARK Aarhus Syd har nået en vigtig milepæl. Der er netop afholdt rejsegilde for den omfattende ombygning, der samler to eksisterende forretninger, fordobler arealet og står færdig i sommeren 2027.

På hjørnet af Skanderborgvej og Gunnar Clausens Vej i Aarhus tager fremtidens trælast form. Byggeriet, der næste sommer bliver til STARK Aarhus Syd, har netop haft rejsegilde med stort fremmøde, god stemning samt taler og tak til håndværkere og samarbejdspartnere.
Rejsegildet markerer samtidig, at byggeriet er halvvejs, og at en større og mere moderne forretning nu for alvor tager form. Med mere plads, bedre flow og lettere adgang til materialer skal den gøre hverdagen lettere for håndværkerne i Østjylland.
"Aarhus vokser, og det samme gør behovet for en stor, moderne trælast, der kan servicere byens mange dygtige håndværkere. Derfor investerer vi i at bygge en forretning, der bliver dobbelt så stor som den nuværende. Jeg glæder mig over, at så mange kunder og samarbejdspartnere mødte op for at fejre rejsegildet med os", siger Mads Brejnholt Madsen, salgsdirektør i STARK.
Bygger om, mens kunderne handler
Den nye STARK Aarhus Syd samler de to eksisterende forretninger i henholdsvis Viby og på Daugbjergvej i Midtbyen. Samlingen sker som led i, at STARK flytter fra det centrale Aarhus og giver plads til det kommende bykvarter Trælasten.
Ombygningen i Viby bliver gennemført, mens forretningen fortsat holder åbent. Det kræver tæt koordinering mellem STARK og samarbejdspartneren og totalentreprenøren Amatech, så byggearbejdet og den daglige betjening af kunderne kan fungere side om side.
"At gennemføre en så omfattende ombygning midt i en forretning i fuld drift gør projektet både spændende og komplekst. Vi skal sikre fremdrift, samtidig med at STARK kan passe kunderne. Men resultatet bliver en markant forbedret forretning, som de godt kan begynde at glæde sig til", siger Ole Knudsen, adm. direktør i Amatech.
Med et fordoblet areal bliver den ombyggede forretning et centralt omdrejningspunkt for STARKs aktiviteter i Østjylland. Samtidig styrker STARK sin tilstedeværelse i Aarhus, hvor det hele begyndte for 130 år siden, og hvor både hovedkontoret, det regionale distributionscenter og yderligere tre forretninger ligger.
Ombygningen af STARK Aarhus Syd er færdig i sommeren 2027.
Fakta om STARK Aarhus Syd
- Det samlede bygningsareal bliver ca. 8.400 m².
- Butiksarealet udvides til ca. 2.000 m².
- Udendørs drive-in og haller udvides til ca. 5.800 m2.
- På førstesalen over butikken kommer kantine, kontorer og mødelokaler på ca. 600 m2
- Byggeriet er færdigt i sommeren 2027.
- STARK i Aarhus C og Viby holder åbent i hele perioden.
Kontakter
Line Berg-StærkKommunikationsdirektør
Tlf:20679271line.berg-staerk@stark.dkBilleder




Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
Cirkulære byggematerialer skal ud af nichemarkedet22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på cirkulære løsninger vokser, men manglende volumen, dokumentation og leveringssikkerhed bremser udbredelsen. Skal genbrug og genanvendelse blive en integreret del af byggeriet, skal løsningerne være tilgængelige og økonomisk realistiske for hele markedet, lyder det fra Kristian Fribo, kategorichef for bæredygtige materialer i Stark.
STARK åbner nyt nationalt distributionscenter: Skal holde byggeriet i gang28.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen.
Ny trælastdirektør skal stå i spidsen for en af STARKs største forretninger7.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Bo Jeppesen er ny trælastdirektør i STARK Glostrup. Udnævnelsen skal sikre fortsat udvikling i en forretning, der er en central leverandør til byggeriet i hovedstadsområdet.
STARK hylder dem, der bygger Smukfest, og bidrager selv til festen15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som officiel leverandør af rådgivning og byggematerialer er STARK allerede nu med til at gøre klar til Danmarks smukkeste festival - lige fra håndværksmæssige løsninger til hyldesten af de frivillige, der bygger festen op i Skanderborgs bøgeskov.
Limtræ og genanvendt stål trækker CO₂-aftryk langt under udbudskrav i nyt logistikbyggeri17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARKs nye nationale distributionscenter i Brøndby bygges med et CO₂-aftryk på kun 5,8 kg pr. m². Limtræ, genanvendt stål og sedumtag bidrager til at reducerer bygningens klimapåvirkning. Byggeriet er præcertificeret til DGNB Guld.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum