Limtræ og genanvendt stål trækker CO₂-aftryk langt under udbudskrav i nyt logistikbyggeri
17.6.2026 07:00:00 CEST | STARK | Pressemeddelelse
STARKs nye nationale distributionscenter i Brøndby bygges med et CO₂-aftryk på kun 5,8 kg pr. m². Limtræ, genanvendt stål og sedumtag bidrager til at reducerer bygningens klimapåvirkning. Byggeriet er præcertificeret til DGNB Guld.

STARK er i sensommeren 2026 klar til at tage sit nye nationale distributionscenter i Brøndby i brug. Det 24.000 m² store logistikbyggeri kombinerer avanceret lagerteknologi med utraditionelle materialevalg, der reducerer den samlede udledning væsentligt.
Bag byggeriet står pensionsselskabet Velliv som bygherre og KT Erhvervsbyg som entreprenør.
Materialevalget er optimeret på tværs af konstruktionen og har resulteret i markante reduktioner i projektets CO₂-niveau.
"Ved at kombinere limtræ og genanvendt stål er det lykkedes at reducere CO₂-aftrykket markant – fra udbudskravets 10,5 kg til blot 5,8 kg pr. m². Det viser, at man med de rigtige materialer og prioriteringer kan flytte selv store logistikbyggerier i en mere ansvarlig retning," siger Per Henriksen, administrerende direktør i KT Erhvervsbyg.
Byggeriet er præcertificeret til DGNB Guld og opført med fokus på blandt andet cirkulære materialer, levende sedumtag og optimeret dagslysindfald i lagerhallerne.
Skal reducere spildtid for håndværkere
For STARK er distributionscenteret en central investering i at styrke logistikken og gøre hverdagen lettere for kunderne. Herfra skal varer distribueres til både forretninger og byggepladser over hele landet.
"Det nye distributionscenter giver os en markant stærkere logistikplatform, hvor vi kan samle vores lagerfunktioner og udvide sortimentet uden at gå på kompromis med leveringstiden. Sammen med robotlageret betyder det, at vi kan levere hurtigere, mere stabilt og med mindre spildtid for håndværkerne," siger Jan Breinholt, logistikdirektør i STARK Danmark.
Det høje automationstrin i lageret skal sikre en mere effektiv håndtering af varer og understøtte STARKs ambition om en mere friktionsfri leveringsoplevelse.
Med kombinationen af optimeret konstruktion, automatisering og dokumenterede reduktioner i udledning demonstrerer projektet, hvordan logistikbyggeri kan udvikles med fokus på både leveringsperformance og klima.
Nøgleord
Kontakter
Line Berg-StærkKommunikationsdirektør
Tlf:20679271line.berg-staerk@stark.dkBilleder


Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK runder milepæl i Aarhus: Ny stor trælast tager form2.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Aarhus Syd har nået en vigtig milepæl. Der er netop afholdt rejsegilde for den omfattende ombygning, der samler to eksisterende forretninger, fordobler arealet og står færdig i sommeren 2027.
Cirkulære byggematerialer skal ud af nichemarkedet22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på cirkulære løsninger vokser, men manglende volumen, dokumentation og leveringssikkerhed bremser udbredelsen. Skal genbrug og genanvendelse blive en integreret del af byggeriet, skal løsningerne være tilgængelige og økonomisk realistiske for hele markedet, lyder det fra Kristian Fribo, kategorichef for bæredygtige materialer i Stark.
STARK åbner nyt nationalt distributionscenter: Skal holde byggeriet i gang28.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen.
Ny trælastdirektør skal stå i spidsen for en af STARKs største forretninger7.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Bo Jeppesen er ny trælastdirektør i STARK Glostrup. Udnævnelsen skal sikre fortsat udvikling i en forretning, der er en central leverandør til byggeriet i hovedstadsområdet.
STARK hylder dem, der bygger Smukfest, og bidrager selv til festen15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som officiel leverandør af rådgivning og byggematerialer er STARK allerede nu med til at gøre klar til Danmarks smukkeste festival - lige fra håndværksmæssige løsninger til hyldesten af de frivillige, der bygger festen op i Skanderborgs bøgeskov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum