Danske Spil A/S

Ballon d’Or: Danskerne splittet mellem Kane og Yamal

24.10.2026 09:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Del

Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,” siger Danske Spils oddssætter.

Ballon d'or uddeles snart, og en engelsk målmaskine er favorit hos danskerne.
Ballon d'or uddeles snart, og en engelsk målmaskine er favorit hos danskerne.

Er det et krav, at man har vundet en stor titel, før man kan vinde Ballon d’Or? Det er tilsyneladende det spørgsmål, som i øjeblikket deler vandene for Danske Spils kunder. Indskuddene på Oddset afslører næsten dødt løb mellem de to sider.

”Jeg synes, at den er lidt sjov i år. Vinderen af Ballon d’Or plejer jo at have vundet enten EM, (eller Copa America) VM eller Champions League, og så burde Lamine Yamal jo være en selvskreven vinder af årets Ballon d’Or. Men vi tror alligevel mere på gode, gamle Harry Kane, der nærmest scorer flere mål, end han spiller kampe,” siger Mathias Reimer Larsen.

Det er nu ikke fordi den engelske Bayern München-angriber står helt uden trofæer. Han har vundet The Double i Tyskland, den Gyldne Støvle som hele Europas topscorer, topscorer i både Bundesligaen (igen) og den tyske pokalturnering og årets spiller i Bayern München og i Bundesligaen

”Så nej, han har ikke vundet VM, men det ville også næsten være et helt umenneskeligt højt mål at sætte for manden – han er jo englænder,” siger oddsætteren fra Danske Spil.

Spørger man Danske Spils kunder, så er det dog et helt åbent spørgsmål, hvem af de to, der ender med hæderen.

”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb. 24 procent tror på Harry Kane, mens 22 procent tror på Lamine Yamal. Mbappé står for 14 procent af væddemålene på Oddset, mens 12 procent er med Rodri og 11 procent tror på Lionel Messi,” siger Danske Spils oddssætter.

Ifølge Danske Spils data er der mindst tiltro til Olise, Khvicha, Ruiz og Dembele.

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye