Mere end halvdelen af danske børn er bekymrede for krig og kriser i verden: Det påvirker nattesøvnen og lysten til at gå i skole

Krig i Ukraine, snak om hybridkrig, Donald Trumps udmeldinger om Grønland. Mediebilledet har ændret karakter de seneste par år, og det er ikke gået børn og unges næse forbi.

Tværtimod. En ny repræsentativ undersøgelse foretaget af Red Barnet i samarbejde med Epinion viser, at over halvdelen af børn og unge mellem 9 og 17 år (53 procent) ofte eller nogle gange er bekymrede eller bange for de alvorlige ting, der sker i Danmark og verden, mens kun hvert tiende barn aldrig er bekymret for alvorlige ting, der sker i verden og herhjemme.

– Vi befinder os i en urolig verden, og det påvirker vores børn, når de hører om krig, sult, ulykker og klimakatastrofer, og når de bliver konfronteret med det online. Vi kan ikke skærme børn og unge fra den verden, de er en del af, men vi kan hjælpe dem med at forstå det, de møder. For hvis det ender med, at børn og unge går med bekymringerne alene, kan det påvirke deres trivsel, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.

I undersøgelsen fortæller mere end tre ud af fire børn og unge (76 procent), at de har oplevet negative konsekvenser af at høre om alvorlige begivenheder. Hvert tredje har blandt andet svært ved at falde i søvn, og hvert fjerde mister lysten til at tage i skole.

Krig er det, der bekymrer
Det er især storpolitik, Trumps trusler i forhold til Grønland og frygten for krig, der fylder mest hos børnene.

To ud af tre af de børn, der har været bekymrede eller har haft en ubehagelig følelse i kroppen, er bange for krig, og hver tredje (31 procent) er bekymret over Donald Trump.

Bekymringerne bliver forstærket, når børn og unge oplever, at begivenheder kan få betydning for dem selv eller deres familie, og næsten halvdelen (49 procent) er bekymrede for, at alvorlige ting kan ramme dem selv eller deres familie.

Børn med lav trivsel er mere bekymrede og er oftere alene med bekymringerne
Undersøgelsen viser samtidig, at bekymringerne fylder væsentligt mere hos børn og unge med lav trivsel. Hvert femte barn og ung med lav trivsel (20 procent) oplever ofte at være bekymret eller bange. Det samme gælder kun for én ud af 50 børn og unge med høj trivsel (2 procent).

Derudover viser tallene, at børn med lavere trivsel oftere opleve, at bekymringerne sætter sig fysisk i kroppen og påvirker dem negativt.  De taler i mindre grad med voksne om deres bekymringer, og de forsøger ofte selv at håndtere de ubehagelige tanker.

– Når børn med lav trivsel går alene med alvorlige bekymringer, ender de i en dobbelt sårbarhed. Vi voksne har et særligt ansvar for at tage hånd om de børn, der ikke selv giver udtryk for deres bekymringer, eller ikke har nogen at tale med. Her kan voksne tæt på som pædagoger, lærere og andre betydningsfulde voksne, spille en vigtig rolle i at tage initiativ til samtalen og skabe rum, hvor børn kan stille spørgsmål og dele deres bekymringer. Det er særligt vigtigt for børn, som ikke taler med en voksen derhjemme, siger Sofie Groth, der er psykolog i Red Barnets team for beskyttelse af børn i kriser.

Misforstået hensyn, når forældre undgår at tale med børn om det svære
Undersøgelsen viser også, at mange forældre har berøringsangst ved at tale med deres børn om krig og konflikter, fordi de vil skærme børnene fra bekymringer. Det kan være en god strategi i forhold til små børn, men ikke for ældre børn. For undersøgelsen viser, at børn bliver mere bekymrede og bange, når de ikke taler med nogen om det, de hører og ser.

Og ni ud af ti børn mellem 9 og 17 år vil helst tale med deres forældre derhjemme, når de er bekymrede og bange.

– Mange undgår at tage snakken med deres børn om alvorlige nyheder, fordi de ikke vil gøre deres børn bekymrede, og fordi de ønsker at skåne børnene. Det er langt hen ad vejen et misforstået hensyn. For det er helt afgørende, at børnene får hjælp til at forstå og sætte ord på de bekymringer og tanker, der opstår, når de hører om droner, der flyver over Danmark, krigshandlinger i Europa eller trusler mod Kongeriget. Vi gør børnene en bjørnetjeneste, hvis vi undgår samtalen og overlader dem til deres egne bekymringer og forestillinger, som ofte kan være mere skræmmende end virkeligheden, siger Jesper Hildebrandt Brix, der er chef for Red Barnets arbejde med beskyttelse af børn i kriser

Baggrund om undersøgelsen:

• Undersøgelsen kombinerer en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.510 børn og unge i alderen 9-17 år og deres forældre, 20 dybdegående kvalitative interviews med børn og unge i alderen 9-17 år og en fortolkningsworkshop med fire børn og unge på baggrund af viden fra spørgeskemaundersøgelsen og interviewene.
  
  
• De konkrete emner, som børnene bekymrer sig om, afspejler i høj grad, hvad der fyldte i nyhedsbilledet under dataindsamlingen, som foregik i perioden april-august 2026. Emnerne kan ændre sig over tid i takt med udviklingen i samfunds- og mediebilledet.
  
  
• Sociale medier er teenagernes vigtigste kilde til viden om verden. Tre ud af fire af de 13-17-årige (74 procent) hører om krige, konflikter og andre alvorlige ting på sociale medier.
  
  
• De 9-17-årige, der føler sig mest utrygge, møder oftere indhold på sociale medier, som kan vække bekymring eller frygt. Undersøgelsen peger dermed på, at sociale medier spiller en væsentlig rolle i de mest utrygge børns møde med alvorlige begivenheder.
  
  
• De 9-12-årige får primært deres viden om verden fra forældrene. Lidt mere end halvdelen af børnene (51 procent) hører om alvorlige ting derhjemme, og de får ofte viden gennem voksennyheder, som børnene overhører. En stor del af børnene (39 procent) hører også om alvorlige begivenheder fra lærere og pædagoger i skolen eller i SFO'en/klubben.