Naxos Denmark ApS

Teitur giver teenagere stemme med klassisk musik

13.10.2026 11:09:47 CEST | Naxos Denmark ApS | Pressemeddelelse

Del

Hvordan er livet for teenagere i Norden? Hvad drømmer de om? Hvad bekymrer dem? Det er spørgsmål, der udforskes i Teiturs kommende album TEENS – Questions to Teenagers med den grønlandske singer-songwriter Nive Nielsen, den islandske kunstner Ólöf Arnalds og Ensemble MidtVest.

TEENS – Questions to Teenagers
TEENS – Questions to Teenagers

Den 13. november udkommer 18 finurlige sange, der tilsammen giver et smukt, skævt, rørende og sommetider humoristisk indblik i teenageres tilværelse. 

Teitur blander pop, indie og klassisk kammermusik på albummet TEENS – Questions to Teenagers, hvor man vil høre Ólöf Arnalds synge om at hænge ud med sin hest, Nive Nielsen tonesætte tanker om bedsteforældres fortid og Teitur synge "I dress like my sister" – et stykke man allerede kan høre som single i dag. Lyt her.

Der er også flere numre med samples af unge, som giver udtryk for deres umiddelbare tanker og følelser til lyden af strygere, blæsekvintet, klaver og elektronik – som i singlen Confused, der udkommer den 23. oktober.

Det hele begyndte med spørgeskemaer, som senere udviklede sig til en kunstnerisk dialog med de unge. Teitur spurgte teenagere i Færøerne, Island, Grønland og Danmark om deres oplevelser, udfordringer og glæder. Ud fra deres svar sammensatte han sangtekster.

Senere blev andre unge præsenteret for teksterne og dermed en del af den kreative proces. Elever fra HTX i Holstebro var blandt andet med til at give feedback på, hvordan teksterne påvirkede dem. Vækkede teksterne tanker eller følelser? Genkendte de noget fra deres eget liv? Deres tilbagemelding bidrog til den videre udvikling af projektet, og de færdige værker blev senere opført i elevernes lokale koncertsale. 

Projektet skulle give unge en kunstnerisk platform til at udtrykke tanker og følelser, som jævnaldrende lyttere på tværs af landegrænser forhåbentlig ville kunne genkende. Det tværnationale perspektiv understreges også af de optrædende kunstneres herkomst: Færøerne, Island, Grønland og Danmark.

Teitur og Ensemble MidtVest under optagelser (Foto: Leit Myndir)

Ensemble MidtVest bestilte værket af Teitur til tre koncerter i Kópavogur (Island), Thorshavn (Færøerne) og Holstebro i Danmark. Ensemblet arbejder ofte med nye innovative formater, hvor kammermusikkens udtryksmuligheder udfordres, og de engagerer sig opsøgende i projekter og i at bringe den klassiske musiks forvandlende relevans frem. EMV blev grundlagt i 2002 og består af ni klassiske musikere: en strygetrio, en blæserkvintet og en pianist. De har tidligere udgivet Mozart & Dvořák i kammerformater på Naxos Danmark (8.573700).

Teitur Lassen (f. 1977) behøver næppe en introduktion her i Danmark, hvor mange kender ham fra radio og TV. Teitur er komponist, producer, musiker og singer-songwriter fra Færøerne, som han rejste fra som teenager. Som soloartist har han udgivet syv studiealbum, arbejdet sammen med store internationale kunstnere og bidraget til adskillige soundtracks til film og tv. I 2003 fik Teiturs første album, Poetry & Aeroplanes, opmærksomhed hos kunstnere som Rufus Wainwright, Aimee Mann og KT Tunstall, der alle tog ham med på turné. Han har siden udgivet 6 albums, senest Songs from a Social Distance sammen med Aarhus Jazz Orchestra (2023) og medvirket på singlen Louise af den danske kunstner eee gee. 

Ólöf Arnalds er en islandsk komponist og multiinstrumentalist. Hun har studeret violin og klassisk sang samt komposition og nye medier ved Islands Kunstakademi og har været aktiv på den islandske musikscene siden begyndelsen af ​​2000'erne. Arnalds var i en femårig periode fra 2003 en del af det islandske indieband Múm, før hun påbegyndte sin solokarriere. Hun har samarbejdet med kunstnere som Björk, Mugison, Slowblow og sin mand, Skúli Sverrisson – blandt andet om et værk skrevet specifikt til hende og Islands Symfoniorkester. Ólöf Arnalds’ mest markante kendetegn er hendes overjordiske og fængslende stemme, som Björk har beskrevet som værende "et sted mellem et barn og en gammel kvindes".

Nive Nielsen er en grønlandsk inuit-sanger, sangskriver og anerkendt skuespiller. Hendes arbejde fremhæver inuitperspektiver og bidrager til den globale formidling af grønlandsk kultur. Hun indledte sin musikkarriere under studier i Canada, hvor hun dannede indie-folk- og inuit-rockbandet Nive & The Deer Children; hun er gruppens frontfigur som både sanger og sangskriver. Bandet, der har en skiftende besætning på mellem fem og otte musikere (herunder hendes mand, Charlie Shapiro, på guitar og banjo), debuterede i 2009 med det selvudgivne album Nive Sings!, der opnåede guldstatus i Grønland. Opfølgeren, Feet First (2012), blev genudgivet i USA i 2018, og bandet har siden turneret internationalt, optrådt for prominente personer som den danske dronning og samarbejdet med kunstnere som Giant Sand. Som skuespiller har Nielsen medvirket i The New World (2005), The Terror (2018), The North Water (2021), Washington Black (2025) og Smilla’s Sense of Snow (2025).

Tak til Statens Kunstfond og MPO for at støtte projektet.

For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Teitur & Ensemble MidtVest: TEENS – Questions to Teenagers

Nøgleord

Kontakter

Billeder

TEENS – Questions to Teenagers (album cover)
TEENS – Questions to Teenagers (album cover)
Download
Teitur (foto: Tobias Nicolai)
Teitur (foto: Tobias Nicolai)
Download
Ólöf Arnalds (foto: Leit Myndir)
Ólöf Arnalds (foto: Leit Myndir)
Download
Nive Nielsen (foto: Leit Myndir)
Nive Nielsen (foto: Leit Myndir)
Download
Ensemble MidtVest og Teitur under optagelser (foto: Leit Myndir)
Ensemble MidtVest og Teitur under optagelser (foto: Leit Myndir)
Download
Teitur Lassen under produktionen (foto: Leit Myndir)
Teitur Lassen under produktionen (foto: Leit Myndir)
Download

Links

Om Naxos Danmark

Naxos Denmark er en del af Naxos Music Group, der har eksisteret siden 1987. Den danske afdeling, der tidligere gik under navnet Olga Musik, blev til Naxos Denmark i 2004. Vores primære opgave er at markedsføre, distribuere og sælge klassisk musik udgivet på Naxos. Vi repræsenterer også en lang række førende klassiske plademærker fra hele verden. Derudover har vi et omfattende repertoire for synkronisering og licensering.

Følg pressemeddelelser fra Naxos Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naxos Denmark ApS

Nyt album: En fortælling om cellosonatens udvikling11.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med deres kommende album åbner cellist Andreas Brantelid og pianist Søren Rastogi for en fortælling om cellosonaten i det 20. århundredes begyndelse. Fra Dohnányis dramatiske senromantik over Barbers intense amerikanske modernisme til Poulencs elegante franske efterkrigsmodernisme viser programmet en genre i forandring — og tre komponister, der hver især giver cello og klaver en ligeværdig stemme.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye