Engelske celloværker med Andreas Brantelid

Edward Elgar, Frank Bridge og John Ireland. Tre engelske komponister, der skabte værker for cello, som har vist sig at være betydningsfulde for instrumentet i generationer.

Med både live-orkesterindspilning og intime studiooptagelser belyser albummet English Cello Works værkernes betydning for celloen i et nøje udvalgt program, der udkommer digitalt og som cd den 27. februar.

En rejse, der begyndte med Elgars Cellokoncert

”Elgars cellokoncert er et værk, jeg har levet med det meste af mit liv. Det var det, jeg spillede, til min debut, da jeg var 14 år gammel, sammen med Det Kongelige Kapel i Tivolis Koncertsal og er siden blevet det værk, jeg har optrådt med flest gange," fortæller Andreas Brantelid.

Albummet illustrerer ikke bare, hvorfor værket er centralt for celloens repertoire, men også for cellisten og orkestret, der i 25 år har vokset med det.

"Jeg har spillet værket sammen med kapellet flere gange, blandt andet på turné til Elbphilharmonien i Hamburg. Senest kapellet og jeg spillede Elgar sammen var til en kapelkoncert i Operaen i København, og ved den lejlighed blev koncerten optaget.”

Og det er denne optagelse fra august 2021, dirigeret af Thomas Søndergård, der er udgivet her.

Engelske celloværker

Sir Edward Elgars Cellokoncert blev hurtigt anerkendt som et af de fineste eksempler på genren efter sin udgivelse i 1924.

Værket blev skabt under af en af komponistens lange somre på landet i 1918, hvor han trak sig tilbage for at nyde det engelske landskab. Og som hans foranderlige udsigt i et hurtigt skiftende klima, er cellokoncerten et mesterværk med sine mange stemningsskift; med det triste og gribende, men også det legende og lidenskabelige.

To cellosonater, skrevet omtrent samtidig, har vist sig at være afgørende for deres komponisters karrierer.

John Irelands Cellosonate (1923) blander en arkitektonisk struktur med et senromantisk og komplekst tonesprog. Der er øjeblikke i musikken, der nærmest kun er lydlige, hvilket gør det til et originalt værk for cello. Sonaten er et af Irelands fineste værker, hvis koncise tilgang til kompositionen ikke forhindrer en levende, næsten filmisk følelse og en drivende fortælling.

Frank Bridges Cellosonate i D-mol (1913) har vist sig at være blandt hans mest populære kammerværker. En forholdsvis konventionel sonateformet førstesats afspejler førkrigs-romantik, men efterfølges af en mere kompleks andensats, der er komponeret under krigen, med en mere melankolsk og trodsig tone.

Albummet afrundes med Elgars charmerende miniature Salut d’amour (1888), der i dag er bredt opført og elsket i alle sine forskellige arrangementer. Her er den indspillet i et arrangement for cello og klaver med Bengt Forsberg ved tangenterne.

Om de medvirkende

Dette album er det femte i rækken af indspilninger, som stjernecellist Andreas Brantelid (f. 1987) er udkommet med på Naxos. Senest har han indspillet Kodálys celloværker, som fik ros i tyske Pizzicato.

"Hver etude præsenteres med ærefrygtindgydende klarhed og teknisk præcision," skrev man om 48 Strings (American Record Guide). “En fint nuanceret beretning af den strålende unge svensk-danske cellist Andreas Brantelid, der spiller hele vejen igennem… med en enestående sødme i tone…,” lød det om Times of Transition i BBC Music Magazine.

Også Det Kongelige Kapel er tidligere udgivet på Naxos, senest med 575-års-jubilæumsamlingen af alle Carl Nielsens symfonier.

"Var man i tvivl om Det Kongelige Kapel og Carl Nielsens internationale stjernestatus, så bør man lytte til, hvad der sker, når de kommer i hænderne på disse dirigenter," skrev Information. Thomas Søndergård dirigerede Symfoni nr. 1, der også udkom som digital EP.

Bengt Forsberg (f. 1952) er en eftertragtet svensk pianist, der foruden sit arbejde med Andreas Brantelid er kendt for sit lange samarbejde med mezzo-sopran Anne Sofie von Otter. Forsberg er også tidligere udgivet på Naxos sammen med Brantelid på det anmelderroste album Russian Tales (2020).

Udgivelsen er støttet af Augustinus Fonden, William Demant fonden, Gangsted fonden, Louis Hansen Fonden, Solistforbundet, Solistforeningen af 1921 og MPO.