Energi Fyn

100.000 kroner skal ud at gøre gavn i Munkebo

8.10.2026 12:08:37 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse

Del

Har du en god idé, der kan gøre en forskel i Munkebo? Så er det nu, du skal søge Energi Fyns Vindmøllepulje. I år er der 100.000 kroner i puljen, som hvert år støtter projekter, der bidrager til udviklingen af lokalområdet.

Energi Fyns Vindmøllepulje uddeler i år 100.000 kroner til projekter, der bidrager til udviklingen af lokalområdet i Munkebo.
Energi Fyns Vindmøllepulje uddeler i år 100.000 kroner til projekter, der bidrager til udviklingen af lokalområdet i Munkebo.

Siden Energi Fyns Vindmøllepulje blev etableret tilbage i 2018, er der uddelt mere end 700.000 kroner til lokale initiativer i Munkebo-området. I år er yderligere 100.000 kroner klar til at blive fordelt.

Puljen kan søges af projekter inden for en radius på 4,5 kilometer fra Energi Fyns tre vindmøller på Odense Havn i Munkebo. Projekter inden for blandt andet energioptimering, energibesparelse, kultur, miljø og natur har fortrinsret.

Lokale idéer skal have mulighed for at vokse

Gennem årene har puljen blandt andet støttet lokale foreninger, Østfyns Museum og infohuset på Munkebo Bakke. Sidste år var en af modtagerne Munkebo Miniby, der modtog støtte til færdiggørelsen af udstillingen "Bakkens Bygninger".

"Der findes mange gode idéer og et stort lokalt engagement i Munkebo. Med Vindmøllepuljen vil vi gerne være med til at give nogle af de idéer mulighed for at blive til virkelighed. Derfor håber vi også, at foreninger og andre lokale aktører vil gribe muligheden og sende os en ansøgning," siger Christian Drejer, kommerciel direktør hos Energi Fyn.

Vindmøllepuljen udspringer af Energi Fyns tre vindmøller på Odense Havn i Munkebo. Midlerne fordeles af Vindmøllepuljekomiteen, som består af tre repræsentanter fra lokalsamfundet udpeget af Lindø Vindmøllelaug I/S og to repræsentanter udpeget af Energi Fyn.

Vindmøllerne skaber værdi på flere måder

Ud over bidraget til Vindmøllepuljen har vindmøllerne gennem årene givet et gennemsnitligt årligt afkast til anpartshaverne på 15 procent. Samlet set har udbyttet pr. anpart dermed oversteget det oprindeligt investerede beløb.

"Energi Fyns vindmøller på Odense Havn er et godt eksempel på, hvordan en investering i vedvarende energi kan skabe værdi på flere måder. De har både givet et godt afkast til anpartshaverne og samtidig bidraget med midler til projekter, der kommer lokalområdet til gavn," fortæller Christian Drejer.

Søg senest 31. oktober

Ansøgningsperioden løber frem til den 31. oktober kl. 15. Ansøgninger sendes til vind@energifyn.dk.

Læs mere om kriterierne og Vindmøllepuljen på Energi Fyns hjemmeside.

Fakta om Vindmøllepuljen

  • I 2026 er der 100.000 kroner til uddeling.
  • Over puljens otte år er der uddelt mere end 700.000 kroner til lokalområdet.
  • Puljen støtter projekter inden for 4,5 kilometer fra de tre vindmøller på Odense Havn i Munkebo. 
  • Projekter inden for energioptimering, energibesparelse, kultur, miljø og natur har fortrinsret. 
  • Ansøgningsfristen er 31. oktober kl. 15.

Kontakter

Om Energi Fyn

Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.

Vi deltager aktivt i udviklingen af fremtidens energisystem blandt andet gennem projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.

Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.

Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.

Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn. 

Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere. 

Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye