Stor interesse for Energi Fyn-valget: 148 kandidater stiller op
23.9.2026 08:20:14 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Interessen for at få indflydelse på Energi Fyns fremtid er stor. Da fristen for at stille op til Energi Fyns repræsentantskabsvalg udløb, havde 148 andelshavere meldt deres kandidatur. Dermed bliver der kampvalg i alle fem valgområder.

Med 148 kandidater til 97 pladser bliver der kampvalg i alle fem valgområder, når andelshaverne skal vælge Energi Fyns nye repræsentantskab.
- Vi er meget glade for den store interesse. Når 148 andelshavere vælger at stille op, ser jeg det som et stærkt udtryk for, at mange fynboer gerne vil engagere sig i udviklingen af vores fælles selskab og være med til at præge fremtidens energi på Fyn, fortæller Mette Rose Skaksen, administrerende direktør i Energi Fyn.
Energi Fyns øverste myndighed
Repræsentantskabet er Energi Fyns øverste myndighed, der på vegne af alle andelshavere er med til at sætte retningen for Energi Fyns udvikling og fremtid. Det er blandt andet repræsentantskabet, der vælger Energi Fyns bestyrelse. Samtidig fungerer repræsentantskabet som bindeled mellem Energi Fyn og de mere end 220.000 andelshavere, der ejer selskabet.
Energi Fyns forsyningsområde er delt op i fem valgområder. I hvert område skal der vælges mellem 18 og 21 repræsentanter.
Kandidaterne fordeler sig således i de fem valgområder:
- Valgområde 1: 32 kandidater til 18 pladser
- Valgområde 2: 21 kandidater til 19 pladser
- Valgområde 3: 34 kandidater til 21 pladser
- Valgområde 4: 33 kandidater til 19 pladser
- Valgområde 5: 28 kandidater til 20 pladser
Nu skal andelshaverne stemme
Afstemningsperioden løber fra den 12. oktober til den 2. november. Her har 220.000 andelshavere mulighed for at stemme på en kandidat i deres valgområde.
Hos Energi Fyn håber man, at mange andelshavere vil bruge deres stemme og sætte kryds ved netop den kandidat, som de mener kan bidrage til Energi Fyns udvikling.
- Jeg vil gerne opfordre fynboerne til at stemme til repræsentantskabsvalget. Andelstanken handler om at eje, drive og udvikle noget i fællesskab, og den grundlæggende tanke er, at et stærkt fællesskab giver de bedste muligheder for at udvikle og styrke Energi Fyn. Hvis vi skal holde fast i andelstanken, kræver det, at vi fortsat har motiverede og engagerede andelshavere, der involverer sig og deltager, siger Søren Thorsager, der er bestyrelsesformand i Energi Fyn.
Valgresultatet offentliggøres midt i november, og det nye repræsentantskab tiltræder den 1. januar 2027.
Om Energi Fyn-valget
- Energi Fyn er et andelsselskab ejet af mere end 220.000 private husstande og virksomheder på Fyn.
- Man er andelshaver hos Energi Fyn, hvis man har en elmåler fra Vores Elnet.
- Valget til Energi Fyns repræsentantskab finder sted fra den 12. oktober til den 2. november.
- De opstillede kandidater kan ses på www.energifyn.dk/valg
- Man stemmer nemt med MitID på www.energifyn.dk/valg
- Energi Fyns nye repræsentantskab tiltræder den 1. januar 2027 og vælger Energi Fyns bestyrelse på et repræsentantskabsmøde i april 2027.
- Man kan læse mere om repræsentantskabsvalget på www.energifyn.dk/valg
Nøgleord
Kontakter
Ida OutzePressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+45 51 81 59 08iou@energifyn.dkLinks
Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Danskerne frygter varmeregningen uden at kende den22.9.2026 13:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden boligejer ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser.
Din elbil kan koste dig over fem gange mere end nødvendigt2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En elbilist med et gennemsnitligt kørselsbehov kan nøjes med en årlig ladeudgift på under 1.000 kr. Men uden fokus på elpriserne kan regningen ende på mere end 5.000 kr. om året.
I august har tidspunktet været vigtigere end forbruget31.8.2026 14:45:25 CEST | Pressemeddelelse
For elforbrugere har august været den dyreste måned siden energikrisen i 2022, men tallene viser også noget andet. Forskellen mellem dagens billige og dyre timer har været stor, så det har for alvor givet mening at holde øje med udsving og flytte forbruget.
220.000 fynboer kan nu stille op til Energi Fyns repræsentantskab24.8.2026 08:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner opstillingen til Energi Fyns repræsentantskabsvalg. Der skal vælges 97 medlemmer, som de næste fire år skal være med til at sætte retningen for et af Danmarks største andelsejede energiselskaber.
Advarsel til tidligere kunder hos Velkommen-selskaberne28.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyn advarer nu nye kunder hos Energi Fyn og Gasel om at være opmærksomme på, at de ikke bliver flyttet uden samtykke til Energidrift. Det drejer sig om tidligere elkunder hos Velkommen-selskaberne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum