Energi Fyn

Nu kan 220.000 fynboer stemme

12.10.2026 11:34:28 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse

Del

I dag åbner Energi Fyn-valget. Frem til den 2. november kan 220.000 andelshavere stemme om, hvem der skal repræsentere dem i Energi Fyns øverste myndighed de næste fire år. 148 kandidater stiller op til de 97 pladser.

Frem til den 2. november er der valg til Energi Fyns repræsentantskab.
Frem til den 2. november er der valg til Energi Fyns repræsentantskabsvalg. 220.000 andelshavere kan stemme på 148 kandidater.

Hvem skal være med til at sætte retningen for Energi Fyn de næste fire år? Det spørgsmål kan 220.000 fynske andelshavere nu være med til at besvare.

Mandag den 12. oktober åbner afstemningen til Energi Fyns repræsentantskabsvalg. 148 kandidater stiller op til 97 pladser. Det betyder, at der er kampvalg i alle fem valgområder.

De opstillede kandidater har forskellige baggrunde, erfaringer og mærkesager, og andelshaverne kan stemme på en kandidat fra deres eget valgområde.

"Vi er meget glade for, at så mange andelshavere har valgt at stille op. Nu er det andelshavernes tur til at bruge deres mulighed for at få indflydelse. Jeg håber, at mange vil tage stilling til, hvem de ønsker skal repræsentere dem de næste fire år", siger Mette Rose Skaksen, administrerende direktør i Energi Fyn.

Energi Fyn er ejet af fynboerne

Energi Fyn er et andelsselskab ejet af 220.000 andelshavere. Har man en elmåler fra Vores Elnet, er man andelshaver og dermed medejer af Energi Fyn. Det gælder, uanset om man køber sin strøm hos Energi Fyn eller hos et andet elselskab.

Repræsentantskabet er Energi Fyns øverste myndighed. Det er blandt andet med til at sætte retningen for selskabets udvikling, vælger Energi Fyns bestyrelse og godkender årsrapport og vedtægter.

"Andelstanken bygger på en enkel idé om, at vi kan skabe mere sammen, end vi kan hver for sig. Når 220.000 andelshavere ejer Energi Fyn sammen, følger der også en mulighed for at få indflydelse på selskabet. Valget er en vigtig del af det fælles ejerskab og af det demokrati, som andelstanken bygger på", siger Mette Rose Skaksen.

148 kandidater at vælge imellem

Andelshaverne kan vælge mellem i alt 148 kandidater. Kandidaterne fordeler sig på fem valgområder, og der skal vælges mellem 18 og 21 repræsentanter i hvert område. 

På Energi Fyns valgside kan andelshaverne finde kandidaterne i deres eget valgområde og læse om deres baggrund og mærkesager.

Afstemningen løber fra 12. oktober til 2. november 2026. Man kan stemme digitalt med MitID.

Nøgleord

Kontakter

Om Energi Fyn

Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.

Vi deltager aktivt i udviklingen af fremtidens energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.

Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.

Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.

Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn. 

Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere. 

Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye